Landdistriktsmidler er ulandsbistand

På Landdistrikternes Fællesråds årsmøde den 22. marts blev Steffen Damsgaard for andet år i træk genvalgt som formand, og han har ikke svært ved at få øje på udfordringerne i sin tredje periode som landdistrikternes formand.

– Inden for de seneste uger har vi med succes bragt udkantsproblematikken højere op på den politiske dagsorden. Men vi må desværre erkende, at landdistrikter og yderområder stadig er de luftige skåltalers politikområde. Det er lidt som med ulandene. Med den ene hånd giver man lidt bistand i form af landdistriktsmidler, mens man med den anden hånd udhuler rammevilkårene for udvikling og vækst, siger Steffen Damsgaard.

Den nyvalgte formand peger på uddannelse, infrastruktur og erhvervsudvikling som områder, hvor der er behov for at følge de gode politiske intentioner op med konkret handling.

– På uddannelsesområdet kan det siges meget klart: Stop lukningen af seminarier og andre professionshøjskoleuddannelser i yderområderne. Tilstedeværelsen af professionsuddannelser er en uomgængelig forudsætning for en balanceret befolkningsudvikling. Derfor kan det ikke nytte noget, at landspolitikerne tørrer ansvaret af på professionshøjskolernes bestyrelser. Man bliver nødt til at spørge: Hvad vil det kræve at opretholde et kvalificeret udbud af professionsuddannelser i yderområderne? Og så må man handle derefter. En løsning kunne være et udkantstaksameter, der tilgodeser uddannelser med et tyndere befolkningsgrundlag.

På infrastrukturområdet sætter Steffen Damsgaard sin lid til, at fremtidens bredbåndsforbindelser kan bidrage til at løfte udviklingen i de tyndt befolkede områder. Men han kigger langt efter de landspolitiske visioner for, hvordan bredbåndet skal nå ud til de yderste afkroge af landet.

– I England er Labour og de Konservative enige om, at alle briter skal have adgang til 100 Mbit bredbånd i 2020. Man skændes godt nok om, hvordan det skal finansieres. Men man er enige om, at bredbåndet skal ud til alle, og at markedskræfterne ikke alene kan sikre dette. Derfor er det beskæmmende, at vi i Danmark stadig diskuterer, om lynhurtigt bredbånd skal være for alle eller blot for de 80 % af befolkningen, som er bosiddende i byerne. Det burde slet ikke være et spørgsmål.

– Derudover skal den øvrige infrastruktur, f.eks. vejnet, udbygges som fundament for udvikling. Det skal være slut med kun at ville lave trængselsinvesteringer.

Endelig peger Steffen Damsgaard på udkantsvirksomheders finansieringsvanskeligheder som et område, hvor der er behov for politisk problemløsning.

– Historien om Dansk Solenergi, der ikke kunne låne penge til at etablere sig i Horslunde på Lolland, har efterhånden været bragt i samtlige danske medier. De konservatives erhvervsordfører mener ikke, at der er et problem, mens regeringspartnaereren Venstre erkender, at der er behov for problemløsning. Men den politiske handling venter vi stadig på. Jeg kan godt tilslutte mig de radikales forslag om en statslig kaution til kreditværdige virksomheder, der ønsker at låne penge til etablering eller udvikling i udkantsområder. Det kan ikke være rigtigt, at geografien skal afgøre, om en god udviklingside kan finansieres.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *