Landdistrikternes Fællesråd er godt tilfreds med det postforlig der er opnået.

Det er rigtig godt at vi har fastholdt serviceniveauet i landdistrikterne! Der er fortsat 6 udbringningsdage og befordringspligt til alle husstande, så landdistrikterne ikke som frygtet bliver skåret ned. Man fastholder antallet af posthuse/postbutikker og sikrer åbningstiderne. Det er af stor værdi for befolkningen i landdistrikterne.

Portoen er fastholdt ens for alle og til alle steder i landet.

At man finder løsninger med postkasser der skal ud til vejen de steder hvor man har under 50 meter må være til at leve med. Portostigningen er selvfølgelig høj, men hellere en stigning frem for serviceforringelser.

Postbefordring er en vigtig del af infrastrukturen i landdistrikterne, som man landspolitisk skal sikre ikke skævvrides. Det har forligsparterne løst på en god måde for landdistrikterne.

Hvis der skulle være en lavere service ville man gør hverdagen meget mere besværlig for både private og virksomheder i landdistrikterne, og igen gjort det mindre attraktivt at bosætte sig og drive virksomhed i landdistrikterne. Heldigvis endte dette forlig godt og landdistrikterne fik en fair behandling.

VI har overfor en række politikere påpeget at postbefordring er vigtig i vores landdistrikter, og er glade for at politikerne har fundet den rette løsning omkring serviceniveauet.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *