Landdistrikterne set fra Borgen: SF

– Yderområder er den til enhver tid siddende oppositions mærkesag, konstaterer Kristen Touborg med et grin.

Politikeren med den karakteristiske dialekt taler af erfaring. Som folketingsmedlem for SF siden 1994 har han siddet i opposition under skiftende regeringer. Og ifølge vestjyden Touborg gør det ikke den store forskel, om regeringstaburetterne beklædes af politikere fra rød eller blå blok.

– Da socialdemokratiet sad på regeringsmagten, havde jeg et glimrende samarbejde med de borgerlige omkring yderområdernes situation. Men da de borgerlige så kom i regering, var det som om, de glemte alt det, vi tidligere havde været enige om. Jeg tror, det er fordi, det er embedsmændene, som sidder og styrer ministrene.

Det bliver spændende at se, hvad der sker med SF’s  fødevarordfører efter et kommende folketingsvalg. Som meningsmålingerne fordeler de politiske kort, står folkesocialisterne til at komme med i en socialdemokratisk ledet regering. Vil regeringsmagten også lukke munden på SF’s markante vestjyde? Eller vil Kristen Touborg fortsat – som han skriver på sin hjemmeside – være optaget af de politiske vilkår, der gør sig gældende, hvis vi skal holde liv i landdistrikterne?

Forargelig fordeling
Du skriver på din hjemmeside, at hvis man skal holde liv i de små landsbysamfund, er man nødt til at gøre noget for de almindelige mennesker og familier, som bor på landet, men som ikke lever af landbruget. Hvad er det, du mener der bør gøres?

– Helt aktuelt mener jeg, at vi bliver nødt til at have en anden fordeling af landdistriktsmidlerne. Ud af den ene milliard kroner, der er til fordeling under Landdistriktsprogrammet, er det kun 100 mio. kr. der går til de 700.000 mennesker, som er bor i landdistrikterne, men som ikke lever af landbrug. Det finder jeg dybt forargeligt. Det skal vi have lavet om på, og det kan sagtens lade sig gøre. Der er nogle minimumssatser for fordelingen af pengene mellem akserne i Landdistriktsprogrammet, men der er meget vide rammer for fordelingen. Det er en ren dansk beslutning.

– Desuden mener jeg, at vi bliver nødt til at tænke i positiv særbehandling af erhvervslivet i landdistrikter og yderområder.

Hvad mener du med positiv særbehandling? Skal vi have lavere selskabsskat til virksomheder i yderområderne?

Nej, det er ikke lavere selskabsskat, jeg tænker på. Der kunne jeg godt være bekymret for, hvilke virksomheder det ville trække til yderområderne. Jeg mener derimod, at vi kan blive nødt til at give en eller anden form tilskud til virksomheder, der skaber nye arbejdspladser i yderområderne.

Aktuelt hører vi i medierne historier om virksomheder, der ikke kan låne penge hos banker og realkreditinstitutter til at etablere sig i yderområderne. Er det finansielle system, som vi kender det i dag, godt nok til at sikre erhvervsudvikling i yderområderne?

– Det er det i høj grad ikke. Men realkreditinstitutterne er jo private virksomheder, og vi kan ikke som politikere tvinge dem til at låne penge ud, hvis de ikke vil. Det vi kan blive nødt til at gøre, er at gå ind med en eller anden form for statsgaranti. Man skal selvfølgelig ikke kunne få statsgaranterede lån til hvad som helst, så der skal være en vurdering i samarbejde med det finansielle system. Før i tiden havde man statsgaranterede lån inden for landbruget, så det mener jeg sagtens kunne lade sig gøre inden for erhvervslivet.

Demografisk skævvridning
Yderområdernes vanskeligheder skyldes i høj grad den demografiske udvikling. De unge flytter til de store byer for at uddanne sig, og efterfølgende er de meget svære at få til at flytte tilbage igen. Kan man overhovedet gøre noget politisk for at skabe en mere balanceret demografisk udvikling?

– Det mener jeg godt, man kan. Det kan man bl.a. gøre ved at sikre bedre uddannelsesmuligheder i yderområderne. Der er behov for et udkantstaksameter, som kan sikre blandt andet seminariernes overlevelse i yderområderne. Jeg mener ikke, at vi skal have universiteter i yderområderne, men man derimod godt forestille sig at universiteterne kunne have sattelitter i yderområderne.

Den demografiske udvikling skaber økonomiske problemer for mange udkantskommuner. Har SF et bud på, hvordan udkantskommunerne skal bære sig ad med af løfte fremtidens serviceopgaver, når de unge flytter væk, og den tilbageværende befolkning bliver stadig ældre?

– Jamen, det har vi ikke på anden vis end ved at lave en anden fordeling af midlerne. Der er behov for at lave en udligningsreform som flytter penge fra de rigere kommuner til de fattige udkantskommuner.

Den sidste bonde
Som SF’s fødevareordfører har du markeret dig som en af de skarpeste kritikere af landbrugsloven, som Folketinget vedtog for nyligt. Hvad er det din kritik går på?

– Jeg frygter, at vi med vedtagelsen af den nye landbrugslov har den sidste generation af bønder i Danmark. Vi vil få store landbrug, som er ejet af nogen, som ikke engang behøver at bo på gården længere. Jeg frygter, at det vil føre til endnu større nabostridigheder mellem landbruget og de 700.000 mennesker, der bor i landdistrikterne, men som ikke har noget med landbruget at gøre.

Så det vil også gå ud over landbrugets forankring i lokalsamfundet?

– Det vil i allerhøjeste grad gå ud over landbrugets forankring i lokalsamfundet. Det er jo allerede sådan i dag, at det er umuligt at få danskere til at arbejde i landbruget. Derfor er landbruget nødt til at importere arbejdskraft fra Østeuropa. Men man spiller altså ikke dilettant i forsamlingshuset, når man kommer fra Ukraine.

En politisk narresut
Et sidste spørgsmål: Har vi brug for et landdistriktsudvalg i Folketinget?

– Jeg synes, det er svært at lave et landdistriktsudvalg. Hvis man skal gøre det, skal det være et stående udvalg. Men så skal man også have en minister, og spørgsmålet er, om det kan fungere. Landdistrikter er jo et utrolig bredt felt, der inddrager mange politikområder.

– Hvis det bliver et særligt udvalg som Ø-kontaktudvalget og udvalget vedrørende Færøerne, er jeg bange for, at det bliver en politisk narresut. Så vil de øvrige Folketingsmedlemmer blot bruge det som en undskyldning for ikke at beskæftige sig med området.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *