Landdistrikterne set fra Borgen: Konservative

Tage Leegaard er fødevareordfører for de Konservative, og det er i denne egenskab, at jeg har ringet ham op for en snak om partiets syn på landdistrikts- og regionalpolitik. Men Tage Leegaard er også konservativt byrådsmedlem i Thisted Kommune, og kommunalpolitikeren stikker pludselig hovedet frem, da samtalen kommer ind på udkantskommunernes økonomiske vanskeligheder.

– Jeg ved godt, at jeg ikke bliver populær på at sige det, men nogle af udkantskommunerne er blevet snydt i den aftale, som Kommunernes Landsforening har lavet med regeringen. Der er et behov for, at KL tager mere ansvar for helheden, men her er det et problem, at det er de store byer, som sidder på magten i KL.

Kritikken af KL gør indtryk, fordi den kommer fra en politiker, som ellers ikke klynker på vegne af landdistrikterne og yderområderne. Tage Leegaards generelle holdning synes nærmest at være, at man skal lade falde, hvad ikke kan stå –  og så øge kvaliteten af resten. Det gælder for eksempel på uddannelsesområdet, hvor lukning af flere seminarier i yderområderne har været på tale.

– Der skal være adgang til mellemlange uddannelser overalt i Danmark. Men vi skal også huske, at afstandene i Danmark ikke er så store. Jeg kender Skive Seminarium, fordi jeg selv har gået der. Problemet her var, at der var for mange tomme pladser, og på det grundlag kan man ikke holde en uddannelse åben. Bageren bager heller ikke brød, som han ikke kan sælge.

Grøn vækst

Heller ikke på erhvervsområdet er Tage Leegaard en tilhænger af særbehandling af yderområderne.

– Jeg mener, at vi generelt skal understøtte erhvervsudviklingen, og så vil det have en afsmittende virkning på yderområderne. Regeringen har for eksempel vedtaget sin Grøn Vækst-pakke, der indeholder rigtig mange incitamenter til udvikling af grøn energi, og det vil også kunne gavne udviklingen i yderområderne. I Thy har vi allerede rigtig mange initiativer på dette område, f.eks. omkring udvikling af bølgeenergi, og forhåbentlig får vi også snart et vindmølletestcenter ved Østerild Klitplantage.

Men er der ikke behov for at gøre en særlig indsats for erhvervsudvikling i yderområderne?

– Vi har jo allerede LAG-midlerne, og måske skulle vi  overveje, om der skal gives flere penge til LAG’erne. Det er en af måderne, vi kan sikre udvikling af mindre virksomheder i landdistrikterne.

Mange virksomheder i yderområderne oplever problemer med finansiere deres udviklingsidéer. For nylig var der for eksempel historien Dansk Solenergi, som ikke kunne låne penge til at etablere penge til at etablere sig på Lolland. Er det finansielle godt nok til at sikre udvikling i yderområderne?

– Jeg synes, det er svært at sige, hvad der foregår inde i hovederne på, dem der foretager kreditvurderingerne. Jeg har selv bedt om at se et konkret projekt, som er økonomisk bæredygtigt og kreditværdigt, men som ikke kan låne penge. Måske er Dansk Solenergi et eksempel på et sådant projekt, men jeg har ikke set det endnu. Jeg mener, at vi med bankpakkerne har gjort indsats for at stille penge til rådighed for det finansielle system.  Yderligere kan vi ikke gøre.

Kvalitet frem for kvantitet

Kan man overhovedet gøre noget politisk for at modvirke den demografiske skævvridning af Danmark?

– Det lader til at være megasvært. Det er jo en generel tendens, at de 18 til 40-årige søger bort fra de mindre byer og ind til de større byer. Det handler om uddannelses- og jobmuligheder. Det er også i denne periode man finder en partner og etablerer sig, og begge parter vil jo gerne have et godt job, hvilket kan være svært i et yderområde. Der er tale om et samspil, som det er umuligt at lovgive om. I stedet for at smide en masse penge efter noget, som det er svært at gøre noget ved, skal vi hellere anspore til udvikling af det gode liv for dem, der vælger at blive boende.

– I Thisted Kommune siger befolkningsprognoserne, at vi vil miste 200 indbyggere om året de næste 10 år, og vi kan se, at prognoserne holder stik. Den udvikling mener jeg, vi må forholde os til, f.eks. ved at få fjernet nogle de mange overflødige boliger og landbrugsbygninger i landdistrikter.

– Så vi skal satse på kvalitet frem for kvantitet?

– Ja, det tror jeg, vi kommer til. Man kan jo se, når kører ned gennem Belgien og Frankrig, at det her ikke er et særligt dansk fænomen, men en tendens som gør sig gældende i hele Vesteuropa. Jeg siger ikke, at vi bare skal lade tingene falde. Men vi skal kigge i krystalkuglen, og tage bestik af situationen. Det kan vi gøre ved at satse på udvikling af grøn energi i yderområderne. Jeg tror også, at udbredelsen af bredbåndet giver nogle muligheder for yderområderne i form af flere hjemmearbejdspladser.

Apropos bredbånd så har Højhastighedskomitéen anbefalet, at udrulningen af lynhurtigt skal ske på markedsbetingelser. Det vil betyde, at de 20 % af danskerne, som er bosiddende i yderområderne, ikke får adgang til samme bredbåndshastighed som resten afbefolkningen. Hvad mener du om Højhastighedskomitéens anbefalinger?

– Her synes jeg, det er ærgerligt, at Danmark ikke har søgt de EU-midler hjem, som kunne bruges til at udbrede bredbånd i yderområderne. Det er min klare opfattelse, at vi skal have hurtigt bredbånd udbredt så langt ud som muligt, så det er standard ligesom en telefonforbindelse.  Hvor pengene skal komme fra, kan jeg ikke svare på på stående fod. Men jeg synes, at vi skal anspore til en udvikling på det her område.

Et sidste spørgsmål: Har vi brug for et landdistriktsudvalg i Folketinget?

– Jeg synes, tanken er sympatisk. Man kan så spørge, om vi også skal have en minister for landdistriktsområdet, og det skal vi nok ikke. Det er området ganske enkelt for lille til. Landdistrikter er en lidt besværlig og uhåndterlig størrelse, som griber ind over mange forskellige politikområder. Så selv om jeg finder tanken om et landdistriktsudvalg sympatisk, vil jeg måske hellere sige, at vi fra Folketingets side skal have mere fokus på landdistriktspolitikken. Vi skal øge kvaliteten for dem, der vælger at blive boende i landdistrikterne, og gøre så flere får lyst til at bosætte sig der. Og KL og kommunerne skal også have mere fokus på det.

Af Martin H. Brunsgaard

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *