Landdistrikterne set fra Borgen: Det Radikale Venstre

Det Radikale Venstre er ikke bare akademikernes og de caffe latte-drikkende storbyboers parti. Historisk har det også været husmændenes parti, og denne tradition lever videre i partiets politik på landdistriktsområdet.

Man kan spørge, om vi overhovedet har husmænd i Danmark anno 2010? Det mener de radikales landdistriktsordfører, Bente Dahl, at vi har. Vor tids husmænd er de økologiske producenter, gårdbutikkerne og de mange andre små erhvervsdrivende i landdistrikterne.

– Grundidéen i vores landdistriktspolitik er, at økologien skal længere op på dagsordenen, og at de mindre økologiske producenter skal have bedre vilkår. Regeringens politik favoriserer udelukkende de store bønder. Men der bor altså også 700.000 andre mennesker i landdistrikterne, og dem vil vi gerne tilgodese. Derfor er vi kommet med et udspil, hvor vi foreslår, at der afsættes 13 mia. kr. af landdistriktsmidlerne til omlægning af dansk landbrug til økologi.

Der findes også andre erhverv end landbrug i landdistrikter og yderområder. Desværre oplever mange virksomheder finansieringsvanskeligheder, fordi banker og realkreditinstitutter er tilbageholdende med at udlåne penge til virksomheder i udkanterne. Hvad mener RV, der skal gøres for at sikre, at man også i yderområderne kan skaffe finansiering til etablering og udvikling af virksomheder?

– Det er også en problematik som vi er meget optagede af. Vi har faktisk fremsat et forslag om, at staten skal gå ind og kautionere for virksomheder i yderområder, som har svært ved låne penge. Lånesystemet skal fungere, som det plejer, og der skal selvfølgelig laves en kreditvurdering af virksomheden som i enhver anden lånesag. Men der hvor afslaget udelukkende er begrundet i virksomhedens beliggenhed, skal staten træde hjælpende til med en kaution.

Decentralisering af uddannelser
Bente Dahl er selv bosiddende i et af landets yderområder, nemlig i Løgumkloster i Sønderjylland, og hendes personlige engagement i landdistrikts- og udkantsproblematikken brænder særligt igennem, når hun taler om taler om den regionale balance på uddannelsesområdet.

– Vi har inden for de seneste år oplevet en række centraliseringer på uddannelsesområdet. I det Radikale Venstre ønsker vi en decentralisering af uddannelserne, så vi sikrer, at der i yderområderne er et udbud af uddannelser af op til et vist niveau.

Hvad mener du med “op til et vist niveau”? Skal vi også have universiteter i yderområderne?

– Nej, men vi skal have ungdomsuddannelser og professionshøjskoler. Ungdomsuddannelserne i yderområderne er trængt, og det er de blandt andet fordi der mangler koordinering mellem uddannelserne og den kollektive transport. Det skal vi blive bedre til. Professionshøjskolerne i yderområderne er også trængt, og det er de fordi søgningen ikke er stor nok. Derfor ser vi for tiden seminarer lukke rundt omkring i landet.

Har staten ikke reelt fraskrevet sig indflydelse, hvad angår seminarierne? Beslutningskompetencen er jo udliciteret til professionshøjskolernes bestyrelser.

– Så må vi ind og tage en dialog med bestyrelserne, hvis vi ønsker at opretholde seminarierne i yderområderne. Og det ønsker vi i det Radikale Venstre.

Transport, bredbånd og postservice
RV har foreslået en generel kørselsafgift, hvor bilisterne betaler pr. kørt kilometer, der skal aflæses via kilometertælleren. Vil dette forslag ikke ramme beboerne i landdistrikter og yderområder, som er afhængige af bilen, fordi den kollektive transport i disse områder ganske enkelt ikke er tilstrækkelig?

– Forslaget skal i sammenhæng med vores skatteudspil, hvor vi sætter skatten ned på arbejde, og hæver de grønne afgifter. Roadpricing er vores overordnede politik, og det er klart, at der skal være tale om en differentieret afgift, så det blive dyrere at køre i byen end på landet.

Højhastighedskomitéen anbefalede i sin nyligt offentliggjorte rapport, at udrulningen af lynhurtigt bredbånd skal ske på markedsbetingelser. For beboer i landdistrikter og yderområder vil det betyde, at man ikke får adgang til samme hastighed som i de tæt befolkede områder, fordi det ikke er rentabelt at udrulle bredbånd til de tyndtbefolkede områder. Hvad mener RV om højhastighedskomitéens anbefalinger?

– I vores optik er markedskræfterne ikke tilstrækkeligt til at løse alle samfundsproblemer. Der er nogle ting, som ikke bare handler om penge, og det her er et af dem. Vi er meget optagede af at sikre bredbånd til hele landet. Derfor må vi ind og tage en dialog med aktørerne på området og eventuelt gribe politisk for at sikre, at det sker.

Den tidligere transportminister, Lars Barfoed, proklamerede i januar måned, at danskerne i fremtiden skal vænne sig til ikke at få post om mandagen. For borgerne i landdistrikter og yderområder vil dette være problematisk, fordi man her er mere afhængig af postservicen end i byerne, f.eks. til levering af den daglige avis. Hvordan mener RV, at man også i fremtiden kan sikre god postservice til borgere i hele landet?

Her tror jeg, at vi må ind tænke på andre kreative måder. Med hensyn til avisleveringen er det jo sådan i dag, at aviserne kan læses på nettet. Når man vælger at bosætte sig i et landdistrikt, må man se i øjnene, at man ikke bare tilvælger, men også fravælger nogle ting. Daglig postservice til døren er nok en af dem.

– Jeg har selv boet nogle år i Lapland, og her var det sådan, at beboerne afhentede posten på et centralt sted. Det er sådan nogle baner, jeg tror, at vi bliver nødt til at tænke i.

Et sidste spørgsmål: Har vi brug for et landdistriktsudvalg i Folketinget? 

Det mener jeg vi har. Det jeg forestiller mig er, at Ø-kontaktudvalget og landdistriktsudvalget skal være det samme. Jeg har også prøvet at sondere terrænet på Christiansborg, fordi jeg mener, der er behov for en koordinerende instans på det brede politiske felt, som landdistriktsområdet er. Desværre ser det ikke ud til, at der er politisk opbakning til det.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *