Kronik: Et Danmark i balance


Kronik bragt i Fyens Stiftstidende den 7. december 2015, skrevet af Karsten Gram, næstformand i Landdistrikternes Fællesråd:


Man skal ikke bevæge sig ret langt væk fra hovedstadsområdet, før man opdager, at Danmark er ved at knække over i to.

Man skal ikke bevæge sig ret langt væk fra hovedstadsområdet, før man opdager, at Danmark er ved at knække over i to. Flere årtiers massiv statslig prioritering i København har virket, så hvorfor ikke være ligeså ambitiøs for resten af landet, og skabe bedre vilkår for udvikling i Danmarks landdistrikter og yderområder? Mange års ukritisk centralisering har ført til, at danske landdistrikter i dag på en række områder er langt mere under pres end nogensinde før.

Danmark er skævvredet og på en række områder ved at blive revet midt over. Og at dømme efter de senere års politiske udvikling, er det aldrig rigtig lykkedes for vores folkevalgte at rette det skæve Danmark op.

Det er et stort problem, ikke kun for landdistrikterne, men for hele landet.

Købmanden og andre butikker er lukket; arbejdspladser og virksomheder er rykket væk; børnefamilier er flyttet, og den lokale skole er for længst nedlagt, fordi folk har svært ved at se et lys for enden af tunnellen. Det er en ond spiral.

Selvom det går godt i mange landsbyer, er det langt fra tilfældet generelt, når man retter blikket mod vores yderområder.

Hvordan er det egentlig kommet så vidt, tænker mange borgere nu, hvor debatten om statslige arbejdspladser igen raser.

Mange af eksperterne fra København, som beskæftiger sig mere med teori end praksis, har været hurtige til at sammenkoble yderområdernes udvikling med urbaniseringstendensen, hvor folk er flyttet fra land til by. Man glemmer blot, at urbanisering især er kendetegnet for udviklingslande og i mindre grad for industrialiserede lande, hvilket betyder, at Danmark har en af de største urbaniseringsgrader i EU. Og vi, der hver dag beskæftiger os med landdistrikter, ved da også godt, at det kun er den halve sandhed, som eksperterne slår til lyd for. Når samfundet udvikler sig, kommer det som udgangspunkt altid som følge af politiske prioriteringer, der skaber eller understøtter en given udvikling med bedre rammevilkår. Tro det eller ej, det er ingen undtagelse, når vi taler om landdistrikter.

Et eksempel er den nyligt offentliggjorte rapport, lavet af blandt andre KL og Miljøministeriet, som slog fast, at der ikke er noget at gøre. Urbaniseringen er simpelthen kommet for at blive.

Rapporten kan for vores skyld ligeså godt ryge direkte i skraldespanden, for den kigger tilbage i stedet for fremad. Fremtidsscenarier baseret på fortiden rammer næsten altid forkert. Selvfølgelig kan vi da vende udviklingen og skabe vækst.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er de politiske beslutninger på Christiansborg, der har ført til den situation, vi står med i dag.

Men det er så sandelig også på Christiansborg, at løsningen skal findes.

Det kræver, at vi står sammen om at tale yderområdernes sag. Vi skal alle tale med en stemme og bruge den til at skabe et Danmark i balance.

Debatten om landdistrikterne tog for alvor til i styrke midt i valgkampens hede, da 40 danske kommuner, anført af deres medlemskab i Landdistrikternes Fællesråd, slog til lyd for bedre rammevilkår for de danske landdistrikter.

Med ét blev landdistriktsdanmark pludseligt et brandvarmt politisk emne, hvor der også kom en stribe konkrete valgløfter.

Løfterne er dog langtfra nye for de folk, der bor de steder, som pressen for længst har døbt ” udkant”. En udkant hvor hovedparten af de danske produktionsvirksomheder ligger, og som dermed i stor stil bidrager til den samlede vækst, der er med til at finansiere vores velfærd. 

Hvad er det egentlig, der skal til for at skabe et Danmark i balance? Ét er sikkert; udviklingen kan ikke alene vendes ved hjælp af nedrivningspuljer og snuptagsløsninger. Der skal være langt bedre forhold, både når det handler om bosætning, erhverv, infrastruktur, uddannelse og sundhed. 

Man burde give langt bedre incitamenter til at drive virksomhed i landdistrikterne, for det handler i langt højere grad om at se det som en investering, der bidrager til at stimulere den samlede værdiskabelse i hele landet. Fjern unødvendigt bureaukrati og skab rammerne; bedre infrastruktur; højhastighedsbredbånd og bedre lånemuligheder, lempelser i planloven, udflytning af uddannelser og nye uddannelsestilbud er blot nogle af de vækstfremmende elementer, der kan bringes i spil. 

Og regeringen har så sandelig også været i gang – senest med Danmarkshistoriens største udflytning af statsjob. Det gode arbejde skal fortsætte. Det vil være skelsættende for udviklingen af det nære og velfungerende samfund, som Danmark er kendt for at være. Og ikke nok med, at det vil styrke landdistrikterne, det vil faktisk også styrke hele landet, at alle de uudnyttede potentialer kommer i spil. På den måde kan et land i balance blive en dansk styrkeposition.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Et svar til Kronik: Et Danmark i balance

  1. Steen Andersen skriver:

    Et rigtigt godt velformuleret og dækkende indlæg.
    Christiansborg-politikerne bør ikke få lønforhøjelse, før de har rettet op på “Det skæve Danmark”.
    Det varer nok desværre længe, inden det sker, idet de har travlt med at beskæftige sig med alle mulige andre sager, som kan betegnes som overspringshandlinger, da ingen har visioner og løsninger på at rette op på den selvskabte forkerte udvikling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *