Kreditklemme

Hvordan fjerner vi kreditklemmen?

Kreditklemmen er et uhyggeligt faktum i det lokale Danmark, i landdistrikter og yderområder.

Problemets størrelse er meget svær at sætte tal på, men det er et faktum, at det lokale Danmark lider under en geografisk betinget kreditklemme!

Landdistrikternes Fællesråd arrangerede i marts 2014 en succesfuld høring i Spinderihallerne i Vejle om manglende finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter og yderområder for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer. Høringen blev fulgt op at en ny høring på Christiansborg. Her var Landdistrikternes Fællesråd delarrangør og bidrog med de konkrete eksempler, der igen tydeligt viste, at der er en kreditklemme i det lokale Danmark, i landdistrikter og yderområder.

Problemstillingen har betydning for hele vores samfund af følgende årsager. Bosætningsmæssig er boligmarkedet fastfrosset i det lokale Danmark, især i yderområderne. Der er borgere, som ønsker at sælge deres bolig og komme videre med en ny fase i deres liv. Samtidig er der borgere, som meget gerne vil bosætte sig i det lokale Danmark, men som IKKE kan få den nødvendige finansiering. Det vil sige, at der er ny bosætning som besværliggøres og i alt for mange tilfælde umuliggøres. Det skubber unødig til den igangværende urbanisering, så den går stærkere. Der kommer til at stå flere boliger tomme i det lokale Danmark, end der er belæg for.

Dertil er der den manglende finansiering af erhvervsejendomme og udvidelse af erhvervsejendomme fatal for produktionen og jobskabelsen i det lokale Danmark, i landdistrikter og yderområder. Hvis en virksomhed ikke kan låne kapital til at udvide, vil det tage mange flere år via selvfinansiering, og virksomhederne kan ikke skabe alle de jobs, som er fundamental for at få folk til at flytte til Danmarks mange lokale områder. Det er også fundamentalt for hele vores samfunds fælles ”velfærdslagkage”, som skabes ud fra virksomheders produktion og jobskabelse.

Endelig rammer den manglende friværdi og manglende belåning iværksætteriet voldsomt. De fleste iværksættere, som skaber en virksomhed har historisk set gjort det ud fra at kunne belåne og stiller fast ejendom til sikkerhed. Når friværdien forsvinder i en ejendom grundet Finanstilsynets og dermed bankernes lave værdiansættelse, så er der iværksættere, som ikke kommer i gang når lysten og ideen opstår og i værste fald opgives drømmen om at etablere ny virksomhed.

I Landdistrikternes Fællesråd tror vi, at der skal gøres noget politisk og lovgivningsmæssigt på den korte bane, og det er også nogle elementer, som vi vil spille ind med i det udvalg, som er blevet nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor Landdistrikternes Fællesråd skal deltage, som skal se på tiltag, der kan skabe bedre finansieringsmuligheder for bolig- og erhvervsejendomme. Jeg vil i det kommende debatindlæg gå i dybden med tiltag og lovændringer på det finansielle område som kan forbedre lånemulighederne afhjælpe kreditklemmen

Det er selvfølgelig rigtig godt, at der omprioriteret i byfornyelsesmidlerne, og at der statslig er etableret en nedrivningspulje, som kommunerne kan søge i. Den mulighed skal vi bruge til at få puklen af faldefærdige boliger og bygninger fjernet, så de ikke ligger som ”bolig-lig” og ”rådne tænder” i landsbyen. Bare et par faldefærdige boliger kan holde en hel landsby som gidsel! Det kan også fjerne de dårligste boliger, som står til salg. Men på den lange bane skaber det ikke ny bosætning og erhvervsudvikling blot at fjerne faldefærdige boliger og bygninger.

Den aktuelle kreditklemme er dog langt hen af vejen et resultat af de landspolitiske beslutninger, som er truffet gennem en lang årrække. Den holdning indtager også de finansielle brancheorganisationer. Mange andre faktorer gør sig gældende, så der skal sættes en BRED indsats ind:

  • Der har været en voldsom centralisering, som har fjernet statslige arbejdspladser fra det lokale Danmark. Der er placeret langt flere offentlige investeringer i Hovedstaden og de største byer end i resten af landet.

  • Rammevilkårene for de brancher og erhverv, som genererer mange arbejdspladser i det lokale Danmark i landdistrikter og yderområder trænger til forbedringer, så de kan skabe flere arbejdspladser.

  • Der er nedlagt uddannelsesinstitutioner på fx professionshøjskoleniveau i det lokale Danmark.

  • Den fysiske og digitale infrastruktur er utilstrækkelig mange steder i det lokale Danmark, især i yderområderne.

  • Endelig er der anden lovgivning som fx udlændinges køb af fast ejendom og planlovens kystzone- og landzonelovgivning, som burde løsnes op, så der blev mere attraktiv bolig- og erhvervsudvikling.

  • Yderkommunernes økonomiske rammer er IKKE rimelige i forhold til bykommunernes økonomiske rammer, og så længe den skævvridning ikke rettes op, så vil det være næsten umuligt for yderkommunerne at tilbyde en attraktiv borgernær service lokalt, og det går ud over bosætningen.

Summen af de politiske beslutninger har påvirket det lokale Danmark, især landdistrikter og yderområder negativt. Det har påvirket jobskabelsen i negativ retning, og det har påvirket, at urbaniseringen er større end den behøver at være, så efterspørgslen efter boliger er mindre end den kunne være. Det har påvirket realkreditselskabernes og bankernes lånelyst i negativ retning på været medvirkende til den aktuelle kreditklemme i nogle landdistrikter og yderområder i det lokale Danmark.

Skrevet af formanden i Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Damsgaard

Steffen Damsgaard

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.