Konference skal kvalificere skoledebatten

Der er lagt op til et 360° eftersyn af skolestrukturdebatten, når tænketanken SOPHIA på tirsdag afholder en konference med temaet “Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?”. Her skal forskere, politikere, skolefolk og forældre diskutere, hvordan man sikrer kvaliteten af de politiske beslutninger på skoleområdet.

Konferencen er ikke et felttog med skolenedlæggelser, understreger lederen af SOPHIA, cand.pæd.psyk. Per Kjeldsen.

– Vi vil ikke forhindre, at man nedlægger skoler. Men når man gør det, skal det være fordi man har vurderet, at det ikke er muligt at udvikle skolen. Der er behov for mere kvalitet i den politiske beslutningsproces på skoleområdet.

Debat efterlyses
Idéen til konferencen opstod, da skoleledernes formand, Anders Balle, i forbindelse med efterårets kommunalvalgkamp forudså, at kommunerne i den kommende valgperiode ville blive tvunget til at lukke op mod 300 skoler. Han klandrede lokalpolitikerne for at tie om emnet af frygt for at miste stemmer.

– SOPHIA’s formål er at medvirke til at kvalificere det skolepolitiske beslutningsgrundlag, så derfor er det en oplagt opgave for os, at forsøge at skabe den politiske debat, som Anders Balle efterlyste, siger Per Kjeldsen og tilføjer:

– Desuden havde vi vores bestyrelse erfaringer for, at nedlæggelse af skoler finder sted som resultat af en ekstrem kort politisk proces. Det er som regel noget, der sker i forbindelse med planlægningen af det følgende års budget. Men halvandet år er jo en alt for kort planlægningshorisont, når man tænker på, hvor vigtig en kulturinstitution skolen er i et lokalsamfund.

Udover mere langsigtethed i planlægningen efterlyser Per Kjeldsen, at andre faktorer end de økonomiske tages med i overvejelserne.

– Når man som kommune overvejer at nedlægge en skole, må man se på, hvilken betydning skolen har for lokalsamfundet. Desuden skal man starte med at sige: Den her skole er relativt dyr; hvordan kan vi udvikle den?

Interne og eksterne udviklingsmuligheder
Hvordan kan man gøre det?

– Hvis man ser på de interne udviklingsmuligheder på skolen, så er en af de ting, man kan gøre, at støtte skolen i at udvikle særlige kvaliteter som for eksempel at kunne rumme elever fra andre skoler med helt specifikke særlige behov. Her er de små skoler velegnede, fordi hvis klassekvotienten er mindre, så øges rummeligheden. Og rummelighed er netop en af de ting, som der er meget politisk fokus på. Man kan også udvikle særlige metoder til øget funktionel eller konkret undervisning.

Per Kjeldsen peger desuden på de udviklingsmuligheder, som ligger i at knytte skolen tættere til lokalsamfundet.

– Man f.eks. arbejde på at udvikle skolens samspil med det lokale erhvervsliv. På den måde kan man tilgodese de mere praktisk orienterede elever, siger Per Kjeldsen og nævner Baunebakkeskolen i Støvring som et eksempel på en skole, der med succes har etableret værkstedsfag i samarbejde med lokale håndværkere.

Et andet eksempel som Per Kjeldsen fremhæver, er Veng Fællesskole ved Skanderborg, hvor man har opbygget et intensivt samarbejde med den lokale vuggestue og børnehave. Og så peger han på de muligheder, som den teknologiske udvikling giver.

– Med den moderne teknologi kan man lade en del af undervisningen foregå i virtuelle rum, og på den måde kan man udnytte lærerkræfter på tværs af skolerne. Man kunne også forestille sig, at eleverne kunne undervise lokalsamfundets ældre i at bruge computeren og bestille ting via nettet. Det ville give eleverne en enorm succesoplevelse, siger Per Kjeldsen og tilføjer:

– Der er så mange muligheder, som bare ikke får lov at komme i spil.

Hvad med forældrene i skolebestyrelserne? Hvordan kan de bidrage til udviklingen af lokalskolen?

– Jamen, problemet er, at forældrene ikke får lov at komme på banen, fordi beslutningsprocessen kortsluttes af kortsigtede økonomiske overvejelser. Det er også derfor, at vi har indlagt gruppearbejde i konferencens program, hvor vi spørger: Hvad kunne I tænke jer? Og jeg er sikker på, at idéerne vil myldre frem.

Størrelsen ikke afgørende
Konferencens tema er “lokalskolen” og ikke “den lille skole”, og det er helt bevidst. I den nuværende situation er det nemlig ikke bare de små skoler, som er lukningstruede. I nogle kommuner er skoler med helt op til 150 elever i farezonen. Desuden ønsker SOPHIA, at diskussionen kommer til at handle om skolens kvalitet og ikke dens størrelse. Her efterlyser Per Kjeldsen en bredere forståelse af begrebet kvalitet.

– En skoles kvalitet skal måles på, om den opfylder samtlige formål, som er nævnt i folkeskolens formålsparagraf. Inden for de seneste år har der været en ensidig fokusering på kundskaber, men kundskabsindlæringen udgør kun den første del af formålsparagraffen. Paragraffens stykke 2 og 3 handler om elevernes kreative dannelse og deres sociale og demokratisk dannelse. Det skal også med i billedet, når man taler om kvalitet i skolen.

Udover økonomien er et ofte anvendt argument for skolelukninger, at de små skoler ikke har mulighed for at have linjefagsuddannede lærere inden for alle fag. Men dette argument falder ifølge Per Kjeldsen til jorden, når skolens opgave opfattes bredere end det blot og bart kundskabsmeddelende.

– Det er lærerens almendidaktiske og ikke linjefaglige kompetence, som er afgørende.

Men findes der ikke en grænse for, hvor lille en skole kan være?

– Jo mindre skolen bliver, jo mere relevant bliver det at flytte de ældre klasser. Simpelthen fordi de har brug for de sociale udfordringer, som en større skole kan give, siger Per Kjeldsen og fortsætter:

– Men vi er meget imod at sætte en absolut nedre grænse. Det afhænger af det miljø, som skolen fungerer i. Man kunne sagtens forestille sig, at ethvert lokalsamfund og ethvert bomiljø havde sin egen børneskole fra 0 til 9 år. Her kan skolen ikke blive for lille.

Den kommunale virkelighed
Per Kjeldsen erkender, at denne forestilling nok hører hjemme i en mere ideel verden end den kommunale virkelighed anno 2010. Og han er godt klar over, at der også fremover vil blive nedlagt skoler i Danmark. Alligevel tror han på, at en konference om lokalskolen kan gøre en forskel.

– Konferencen skal bidrage til, at der i offentligheden kommer større fokus på betydningen af en kvalificeret debat på skoleområdet. Det vil skabe bedre beslutninger og forhåbentlig også føre til færre skolelukninger. Det er vigtigt, vi genopdager skolens kulturelle betydning i et hjemstavnsmiljø.


Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Et svar til Konference skal kvalificere skoledebatten

  1. Herdis Hanghøi skriver:

    Hvornår finder konferencen sted, og er det muligt at deltage?

    m.v.h.
    Herdis Hanghøi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *