Kommunalt topmøde om fremtidens rammer

Kommunerne ønskede flere penge til service, velfærd og anlægsinvesteringer, mens Finansministeren ikke forventede nævneværdigt flere penge til kommunerne.

Kommunernes Økonomiudvalg og administrativ ledelse m.fl., i alt Ca. 1.100-1.200 personer, var torsdag og fredag samlet til det årlige januar-topmøde, kaldet Kommunaløkonomisk Forum, arrangeret af Kommunernes Landsforening (KL)
Traditionen tro startede mødet med en debat mellem formanden for KL, borgmester Martin Damm og Finansminister Bjarne Corydon.

Martin Damm ønskede flere penge til kommunerne til at løfte den borgernære service og velfærd. En lang række kommuner er udfordret på at kunne levere en god service. Martin Damm ville samtidig gerne, at den økonomiske ramme for kommunernes kommende budgetår – som normalt bliver fastlagt i juni måned ved den årligt tilbagevendende Økonomiaftale mellem Finansministeren som statens repræsentant og KL på vegne af kommunerne – blev med så få bindinger som muligt til de enkelte kommuner.

Finansminister Bjarne Corydon ville bl.a. pga. landets økonomiske situation ikke love mærkbart flere penge til kommunerne i 2016. Desuden var der udsigt til, at den øvre grænse over de tilladte kommunale anlægsinvesteringer skulle reduceres, da den øvre grænse i nogle år, ifølge Finansministeren, har været hævet for at sikre ekstra aktivitet i samfundet og sikre mulighed for nødvendige anlægsinvesteringer i kommunerne. Åbningsdebatten ved konferencen berørte også en række andre forhold, herunder at begge parter var enige om, at det kommunale selvstyre var vigtigt at bevare.

Landdistrikternes Fællesråds vurdering af udmeldingerne ved debatten:
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd har tolket på signalerne og er bekymret for udviklingen de kommende år fremover. Der kommer slet ikke flere penge til kommunerne eller måske i bedste fald marginalt få ekstra midler de kommende år til at levere service for i kommunerne; det er signalet fra både regeringen og oppositionen på Christiansborg. Det er bekymrende og meget dystre udsigter for udviklingen, især i land- og yderkommuner som er ekstra presset på økonomien i forhold til de øvrige kommuner, og som for alvor skærer dybt i den kommunale kernevelfærd som børnepasning, skoletilbuddet og ældreplejen bl.a. ved at nelægge børnehaver, skoler og plejehjem for at få økonomien til at hænge sammen. Der er også udsigt til færre anlægsinvesteringer.

Der er desuden en budgetlov som gør, at kommunerne ikke bare kan overskride budgetterne og bruge flere penge. Overforbrug vil betyde massive økonomiske sanktioner fra statens side, som vil lamme en kommune.

Derfor er eneste spinkle håb for land- og yderkommunerne at en forhåbentlig kommende justering af finansieringsaftalen og udligningsaftalen mellem kommunerne vil tilgodese land- og yderkommunerne markant mere end vi ser det i dag. Det er noget, som Landdistrikternes Fællesråd vil prøve at påvirke i den rigtige retning ved at komme med eksemplerne på konsekvenserne rundt omkring i landet.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.