Nedrivning af faldefærdige bygninger

Aalborg Universitet, Lektor Jørgen Møller
Det er selvfølgelig positivt, at der i økonomiaftalen nu er afsat penge til at tage hul på den enorme opgave, det er at genoprette det fysiske miljø ude på landet. Der er imidlertid grund til lige at klappe hesten, inden vi alle bryder ud i lovsang om økonomiaftalen.

Forvirring og manglende præcision.
Økonomiaftalens ordlyd er imidlertid yderst forvirrende, idet der i det 9 linier store afsnit bruges tre vidt forskellige begreber om, hvor det egentlig er, at ordningen kan bruges. De tre begreber er udkantsområder, landdistriktsområder og yderområder, og de dækker i en universitetsoptik i hvert fald ikke den samme geografi.

Vi kender ikke betingelserne for at få del i midlerne.
Først efter sommerferien kan man forvente, at Indenrigs- og Socialministeriet har fastsat de præcise kriterier for, at kommuner kan opnå støtte. Aftalen lægger op til kommunal medfinansiering, og jeg kan frygte, at der bliver tale om en fifty/fifty ordning, hvor kommunerne skal skyde lige så store midler ind i sagen som staten. Det vil sandsynligvis betyde, at de kommuner, der har de største problemer med de skæmmende bygninger, og som også vil være de kommunaløkonomisk svageste, ikke har råd til at byde ind efter pengene.

150 mill.kr. Pebernødder eller hvad. ?
Er 150.000.000 kr. et stort eller et lille beløb ?
I Danmark findes der ca. 4000 landsbyer og bosættelser med mellem 25 og 1000 indbyggere. Ligeligt fordelt bliver der så 37.000 kr. til hver landsby, og mere præcis kan jeg ikke blive, da jeg jo ikke ved hvilke områder af Danmark, der er dækket af ordningen.

En anden måde at vurdere beløbsstørrelsen på, kan være at sige, at der bor 1,2 mill mennesker i det åbne land og uden for bysamfund med over 1000 indbyggere. Ligeligt fordelt bliver der så 125 kr.til hver person.

SBI har for et par år siden vurderet, at der findes 10000 såkaldt “Dårlige boliger” i landets yderområder. Ligelig fordelt bliver der så 15000 kr. til hvert hus, og det er ikke meget. Pointen er imidlertid, at tallet 10000 er forsigtig sat, ikke omfatter overflødiggjorte, dårlige landbrugsdriftsbygninger, som der er ca. 65.000.000 kvadratmeter af, og at der også findes tusindvis af dårlige boliger i landsbyerne og det åbne land i Danmarks vækstregioner.

Vi har i øjeblikket ingen tal for alle de tilfælde, hvor huset måske ikke er “dårligt”, men hvor rod, bilvrag skidt og skrammel skæmmer udenomsarealerne til huse i landsbyerne og ensomt beliggende boliger uden for landsbyerne, og ikke mindst omkring utroligt mange især nedlagte landbrugsejendomme.

Sammenfattende vil jeg derfor karakterisere økonomiaftalen som et positivt, men langt fra tilstrækkeligt initiativ, og jeg spekulerer på, om politikkerne i virkeligheden ikke kender problemernes omfang og udbredelses i Danmark.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *