Kom i lære som ildsjæl

[Landdistrikterne.dk] Hvordan bliver man danmarksmester i lokalsamfund? Det kan man få svar på, når Landdistrikternes Fællesråd afholder LanddistriktsUdfordring og Åbent Visionsseminar den 1. og 2. oktober 2009 i Oksbøl ved Varde.

På seminarets anden dag går turen nemlig til Janderup, der er netop er blevet kåret til Årets Landsby 2009. Landsforeningen Landsbyer i Danmark motiverede bl.a. prisen med, at ildsjælene i Janderup har formået at etablere et positivt samarbejde med Varde Kommune. Det gør landsbyen til et oplagt udflugtsmål for et seminar, der har “Samspil mellem ansatte og frivillige” som overordnet tema.

Formanden for Janderup Lokalråd, H.C. Jensen, vil vise rundt og fortælle om, hvad der kan ske, når ildsjæle står sammen. I Janderup er svaret: Ikke så lidt!

Blandt de mange spændende tiltag som har kvalificeret Janderup til titlen, er en byportal, der fortæller om aktuelle aktiviteter i byen. Desuden er Janderup hjemsted for Danmarks største amatørscene, 7-kanten, og vært for den årlige udstilling “Folk og kultur”, der årligt trækker mere end 4000 besøgende til det lille lokalsamfund.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *