Klima for begyndere

Klima-DM
Uanset hvor enige vi alle er i at det er synd for isbjørnene at deres isbjerge smelter, så kan det være meget svært at se hvad det rager os. Og måske især hvordan vi hver især skal kunne gøre en forskel i at ændre dette.

Derfor handler ethvert ønske om forandring i at man bliver gjort opmærksom på hvorfor man selv syntes at det er nødvendigt med en forandring. Forandringen starter i os selv og først når vi selv hver især har erkendt behovet for forandring vil der ske en forandring. Hvad der skal til for at vi hver især ønsker at ændre på vores vaner og vores fastlagte rutiner? Vi har alle forskellige måder hvorpå en eventuel forandringsproces kan opstartes. For nogen handler det om viden og indsigt for andre handler det om følelser og passion og for atter andre handler det om fællesskab eller måske noget helt andet?

I Danmark har vi alle en lang række muligheder for på det personlige og i lokalområdet at gøre en forskel. Alt andet lige så har vi penge nok til at vælge at købe økologisk og miljømærket. Vi har en række muligheder for at søge indflydelse på kommunernes planlægningsprocesser og dermed hvordan vores lokalsamfund skal udvikle sig. Men alt andet lige så vælger vi ikke at købe mere økologisk, Vi vælger ikke at bruge vores tid til at udtænke nye muligheder for at leve mere miljøvenligt i dagligdagen og vi vælger ikke at gøre indsigelser nå kommunen kommer med nye forslag til motorveje og boligkvarterer. Det vil vi med dette materiale gerne gøre noget ved!

Vores udgangspunkt er 5 klasses elever da de er bedre i stand til at se de større sammenhænge samtidigt med at de evner at forstå de nogen gange komplekse forhold som kan gøre det svært bare at handle. Samtidigt skal man i skolen agere i forhold til omverdenen og man skal handle i forhold til miljø og miljø problematikken og gerne med en lokal vinkel.

Med dette undervisningsmateriale har vi tilstræbt at udarbejde et forløb hvor eleverne gennem en række kvalitative og kvantitative metoder forhåbentligt overvejer hvilken rolle de kan tage for at skabe en reel forandring. Ved at tage udgangspunkt i de mange intelligenser og ved at fokusere på elevernes eget lokalområde udfordres eleverne til at spekulere på hvilken miljøbelastning lokalområdet har og hvordan de hver især kan reducere områdets miljøbelastning. Målet er at der identificeres en række tiltag som eleverne mener kan være med til at forbedre lokalområdets miljøprofil.

Læs mere her


Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *