Investering i tilgængelighed – motorveje

Transportminister Lars Barfoed var i går mandag ude med en melding om at lave en ny motorvejsforbindelse fra Holstebro over Herning til Billund og kobles på motorvejen Esbjerg-Kolding. Der er brug for denne investering, og lignende investeringer andre steder, der medvirker til at skabe forudsætningen for vækst og “et land i balance”.

Det er positivt nyt at vores Transportminister har fået forståelse for at god infrastruktur er en altafgørende rammevilkår og forudsætning for vækst også uden for de største bycentre. Det er glædeligt at Transportministeren også kan se, at der skal ske udbygning af det overordnede vejnet nye steder og ikke kun via ekstra motorvejsringe rundt om hovedstaden og flere spor på eksisterende motorvejsnet. Det nye forslag giver mere tro på at Trafikplanen, præsenteret tidligere på året – i overført betydning – bliver en trebenet taburet med alle 3 ben, og ikke en trebenet taburet  hvor ét af benene mangler (infrastruktur-udbygninger i resten af landet) og dermed vælter!

Behovet for forbedret overordnet vejnet rundt i landet herunder også i landdistrikter og yderområder ER til stede. Trafikmængden er rigtig mange steder på et niveau som berettiger til motorvejsinvesteringer. 

Motorvejen giver ikke af sig selv vækst, men borgere får øget deres pendlingsmuligheder og flere landdistrikter og yderområder bliver attraktive for bosætning også for unge mennesker. Virksomheder ønsker at placere deres investeringer og udvikle deres aktiviteter hvis infrastrukturen er i orden både hvad angår transport af varer, men også muligheden for at skaffe medarbejdere indenfor en større pendlingsradius. Nu mangler vi så bare at forslaget bliver fulgt op af en beslutning med de nødvendige midler.

Mvh. Steffen Damsgaard

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Et svar til Investering i tilgængelighed – motorveje

  1. jørgen møller skriver:

    Kære Steffen.

    Det er da tankevækkende at alle trafik og infrastruktuteksperter ryster på hoved af forslaget, Giver det ikke dig stof til eftertanke.
    De bedste sommrhilsner

    JørgenMøller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *