Interview med Steffen Damsgaard i JydskeVestkysten den 11/10 2015

BALANCEMANDEN

INTERVIEW: DET UMULIGE ER MULIGT 
Steffen Husted Damsgaard er selv opvokset i en landsby. Nu er han formand for landdistrikterne, og han forsøger at vende kajakken – eller rettere traktoren – og trække fremtiden tilbage til Udkantsdanmark – et udtryk, som han hader. Han tror, at det er muligt at stoppe folkevandringen mod de største byer og skabe et Vækstdanmark i balance.

af Poul-Erik Thomsen magasinet@jv.dkhcg@jv.dk

Han har fået en plads på bænken i den sønderjyske landsby Ravsted, men Steffen Husted Damsgaard vil faktisk meget hellere være med ude på midtbanen – der, hvor spillet om hele Danmarks fremtid afgøres. Han er formand for Landdistrikternes Fællesråd, og han er ude i en mission, hvor han risikerer at blive mistænkt for at være en naiv dagdrømmer. For han tror på, at det umulige er muligt.

Steffen Husted Damsgaard er født og opvokset i en landsby i Tørring Sogn, fem kilometer sydvest for Lemvig. Det kan man da kalde for Udkantsdanmark. Men sig det endelig ikke højt til ham: Han indrømmer gerne, at han hader det udtryk.

– For mig at se er det en meget negativ betegnelse, og det tegner et billede af en ældre herre, der kommer kørende på en gammel Puch Maxi med en grøn kasse bagpå, mens en bulldozer er ved at rive en ruin ned.

Tryghed, nærhed og fællesskab er værdier, som Steffen Husted Damsgaard har taget med sig fra dengang, da han så omgivelserne i børnehøjde.

– Jeg er fra 1976, og dengang var der stadig udvikling i landområderne. Gårdene blev større og større, og hele landbrugets følgeindustri var i vækst. Men de små begyndte også at bukke under.

Det gjorde indtryk

I Tørring Sogn var der både bil-og traktorforhandler, der var vognmandsforretning og foderstoffirma, og der var flere butikker.

– Da jeg bliver en ung mand, kan jeg se, hvordan afviklingen begynder at tage fat, og det gør et stort indtryk på mig, da vores lille brugs lukker. Der er også mange arbejdspladser, der efterhånden forsvinder fra landet.

Steffen Husted Damsgaard var i sine unge fascineret af den iværksætterkultur, der var bundet sammen med landbrug, fiskeri og håndværk.

– Det er især, da jeg bliver formand for Landbo Ungdom, at jeg bliver opmærksom på, at landområderne er under forandring, som går hen og bliver en belastning, og det skæve Danmark bliver mere og mere tydeligt.

Han ville ikke blot være tilskuer til den udvikling – eller rettere: afvikling. I 2006 blev Steffen Husted Damsgaard valgt ind i Lemvigs kommunalbestyrelse.

– Jeg vil gerne slå et slag for, at selvfølgelig er der med Lemvig en større by, men der også et landdistrikt i kommunen, som har krav på opmærksomhed.

Steffen Husted Damsgaard forsøger også privat at gå i spagat mellem by og land. Han driver den fædrene gård videre i sin fritid. Der bor hans forældre fortsat, mens han er flyttet ind til Lemvig. I 2008 blev Steffen Husted Damsgaard formand for Landdistrikternes Fællesråd.

En typisk landsby

Han har valgt at mødes med JydskeVestkysten i den sønderjyske landsby Ravsted.

Det sker i det lokalhistoriske arkiv – en tidligere sparekasse. Og hvor der før var en bankboks, er der i dag et arkiv med flere tusind aviser. Det er Kurt Jessen, der låser op og laver kaffe. Han er en typisk ildsjæl.

Brugsen er lukket i Ravsted, og Kurt Jessen med flere kæmper nu for igen at kunne åbne døren til butikken. Ravsted er også ramt af afvikling, men landsbyen har fortsat både dansk og tysk skole, og der er stadig en slagter.

Rådsformanden tror på en fremtid for en landsby som Ravsted.

– Der vil ske forandringer, og borgerne skal nok acceptere, at butikkerne ligger i de større byer, men det kan fortsat være et samfund, hvor det er værd at bosætte sig. Ravsted vil i lighed med andre landsbyer dog være helt afhængig af egne ildsjæles indsats, for de kommer til at overtage mange af de opgaver, der før var offentlige. Og så skal landsbyerne forsøge at skabe deres helt egen profil, der gør dem til noget specielt i den store kommune.

Damsgaard ser en fordel i, at der altså bliver de frivillige, der overtager flere og flere opgaver i de mindre samfund.

 – Ildsjælene kan få nogle fælles succesoplevelser, som vil styrke det lokaltforankrede fællesskab.

 Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at det er hovedparten af Danmark, der er landområde – eller yderområde, som formanden også nødtvunget kalder det.

 – ” Yderområde” er i lighed med ” Udkantsdanmark” negativt ladet, men ud fra en geografisk betragtning er der tale om et yderområde, og vi påstår som udgangspunkt, at 75 procent af Danmark er landdistrikt. Det er kun områder som hovedstaden, Odense, Trekantområdet, Aarhus og Aalborg – og måske større byer som Esbjerg og Kolding, der ikke er landområde. Men i Esbjerg Kommune er der også landdistrikter.

 Fokus på yderområderne

 Steffen Husted Damsgaard er som formand for landdistrikterne den, der siden 2008 har arbejdet for et Danmark i balance. Rådet var meget tilfreds med, at det lykkedes at få en landdistriktsminister i den forrige regering, men ud over flere millioner til nedrivning af faldefærdige bygninger på landet skete der ikke så meget.

I valgkampen frem mod folketingsvalget i juni i år kom der endelig et måske afgørende fokus på den skæve udvikling i vækst i Danmark, og Steffen Husted Damsgaard kan nu glæde sig over, at det ser ud til, at valgløfter bliver omsat til virkelighed.

Med tilfredshed har formanden set, at 3900 statslige arbejdspladser nu flyttes ud i hele landet. Og landdistrikternes førstemand følge forhandlingerne om en ny finanslov med særligt stor interesse.

Regeringen har to poser penge til landdistrikterne med et samlet beløb på 900 millioner kroner over de kommende tre år, der skal forsøge at få yderområderne med på vækstvognen, og som især skal komme landbrugserhvervet til gode.

– Det første, jeg tænkte, var, at det ikke er millioner nok til at vende udviklingen for landdistrikterne, men på den anden side glæder mig over, at det her også er udtryk for en opprioritering af landområderne. Jeg vurderer dog, at det i sidste ende kommer til at koste mere, hvis vi skal genskabe balance i Danmark.

Landdistrikternes Fællesråd har udarbejdet en fremtidsvision, som kan koges ned til fem punkter: 

Erhverv og beskæftigelse – især inden for landbrug og turisme.

Bosætning – med bedre lånemuligheder.

Infrastruktur – både når det gælder veje, havne og hastighedsbredbånd til alle.

Uddannelse – ved ikke at lukke flere og i stedet skabe nye uddannelsestilbud.

Sundhed og tryghed – kort responstid i hele landet og landbetjente i landdistrikterne.

Ud af offerrollen

Overordnet vil rådsformanden gerne se landdistrikterne i en ny udgave.

– Vi skal væk fra offerrollen og i stedet mere tænke i vækst og udvikling.

Landdistrikternes Fællesråd ser de stærkt begrænsede lånemuligheder i landområder for en hæmsko for bosætning og erhvervsudvikling.

Steffen Husted Damsgaard har bemærket, at der nu er kommet et forslag, men rådet holder fortsat fast i eget udspil.

– Vi har foreslået to modeller. Den ene, at alle låntagere i hele landet ved optagelse af lån skal bidrage med et mindre beløb til en fond, der kan stå som en garanti for lån i landdistrikterne. Den anden model er at etablere et realkreditinstitut specielt for landdistrikterne, hvor staten køber nogle obligationer for dermed at kunne holde renten nede.

Under alle omstændigheder skal der findes en løsning – så hurtigt som muligt.

Det igen at skabe vækst i landdistrikterne og stoppe folkevandringen fra land mod by kan virke som en lige så stor opgave som at vende et tankskib i en dansk fjord. Alligevel tror Steffen Husted Damsgaard på sit balance projekt – at det umulige er muligt. Om ikke at vende kajakken, så traktoren.

– Jeg bliver mere og mere bestyrket i, at det er muligt, og jeg ser også et begyndende modtræk. Blandt andet fra familier, der søger den nærhed og tryghed, der i yderområderne.

Mange års kamp

Han er dog ikke så naiv at tro, at det hele går af sig selv. Formanden understreger, at der samlet set er behov for bedre rammevilkår i landdistrikterne. Og det her og nu.

– Jeg er også godt klar over, at der sidder folk i ministerierne, der fortsat er optaget af tanken om centralisering, og hele den strukturreform, der er rammen for de nuværende storkommuner, har også et indbygget centraliseringselement i sig, så det er stærke kræfter, vi i yderområderne er oppe mod.

Balancemanden Steffen Husted Damsgaard kan heller ikke gøre sig fri for frygten for, at regeringen med udflytning af statslige arbejdspladser giver med den ene hånd, mens den med lukning af andre arbejdspladser og uddannelser, der ellers allerede ligger i yderområderne, tager med den anden hånd.

 – Derfor vil vores kamp vare mange år endnu.

 Der vil ske forandringer, og borgerne skal nok acceptere, at butikkerne ligger i de større byer, men det kan fortsat være et samfund, hvor det er værd at bosætte sig. 

STEFFEN HUSTED DAMSGAARD, FORMANDEN FOR LANDDISTRIKTERNES FÆLLESRÅD .

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.