Indsatsen omkring manglende finansiering får folketingsudvalg til at reagere

Landdistrikternes Fællesråd har gennem de seneste par år i stigende grad haft fokus på manglende finansiering af bygninger til bolig og erhverv i landdistrikter og yderområder. Senest var ved en vellykket høring d. 26. november på Christiansborg.

Landdistrikternes Fællesråd har gennem det sidste års tid, helt eller delvist i samarbejde med Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, lavet først en høring i marts 2014 i Vejle og senest leveret indhold i form af 6 solide eksempler fra den virkelige verden omkring manglende belåning til høringen d. 26. november.

Efterfølgende har Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer besluttet at lave en beretning over forløbet. Og der tegner sig nu et flertal på tværs af de politiske partier, hvor et flertal vil nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, som skal komme med forslag til løsning af problemstillingen med manglende belåning til boliger og erhverv.

Udvalget skal bestå af politikere og eksperter samt andre relevante aktører/organisationer som f.eks.  Landdistrikternes Fællesråd. Vi stiller os gerne til rådighed i et sådant udvalgsarbejde.

Landdistrikternes Fællesråd har bidraget til at sætte manglende finansiering af bolig og erhverv på dagsorden hos politikere og i medierne. Det vil organisationen fortsætte med.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Et svar til Indsatsen omkring manglende finansiering får folketingsudvalg til at reagere

  1. Finansiering af bolig og erhverv i KystDanmark!
    Landbruget slutter sig sammen for at blive slagkraftige partnere til bankernes
    behandling af et erhverv i krise. En krise, der bl.a. er forårsaget af, at bankerne
    i de gode tider var alt for rundhåndede med lån uden realisme i driftsøkonomiske kalkuler.

    Nu skal boligejere og erhvervslivet i UdkantsDanmark – eller KystDanmark – slutte sig sammen for at blive
    konstruktive medspillere til at forlange fornuftige finansieringsbetingelser til bolig og erhverv i KystDanmark.
    se: Stay Local – Go Global: http://www.comco.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *