I Varde mestrer de dialogen

Varde er regerende danmarksmestre i samspil. Sådan lød den prompte reaktion fra Varde Kommunes lokalsamfundskonsulent, Hanne Jespersen, da Landdistrikterne.dk for et par uger siden satte fokus på samspillet mellem lokalsamfund og kommune.

Og det er ikke tom snak. For nylig blev Janderup kåret som Årets Landsby i Danmark af Landsforeningen Landsbyer i Danmark. I begrundelsen for kåringen fremhævede dommerpanelet landsbysamfundets gode dialog og samarbejde med Varde Kommune.

Spørger man sig for i Varde og omegn, er Janderup langt fra unik på dette område. Dialog og samarbejde er nøgleordene for den såkaldte Varde-model, hvor 9 udviklingsråd formidler kontakten mellem lokalsamfundene og politikerne i kommunalbestyrelsen.

– Udviklingsrådene skaber en formel struktur, så afstanden mellem lokalsamfund og politikere ikke er så stor, siger H.C. Jensen, lokal ildsjæl og formand for Udviklingsrådet for Varde Opland. – Uden denne struktur ville lokalsamfundene have følt sig meget isolerede.

Også fra politisk side er der begejstring for modellen.

– Jeg oplever, at udviklingsrådene nyder stor anerkendelse fra borgerne. Og jeg ved, at de har 100 % opbakning fra politikerne, siger Lisbeth Rosendahl, der er formand for Kultur og Fritidsudvalget.

Varde-modellen
I Varde ser samspillet mellem lokalsamfund og kommune altså ud til at fungere. Men man har også været omhyggelig med at kridte banen op.

Hele kommunen – inklusive centerbyen Varde – er inddelt i 9 områder med hver sit udviklingsråd, der består af repræsentanter for lokalsamfundene. Udviklingsrådene fungerer som lokalsamfundenes talerør og arbejder for at fremme udviklingen i deres område og i kommunen som helhed. Hvert udviklingsråd udpeger desuden et medlem – i reglen formanden – til at sidde i det fælles udviklingsråd.

Udviklingsrådenes måske vigtigste opgave er at sikre den nødvendige dialog mellem lokalsamfundene og kommunalbestyrelsen. Det sker på to årlige møder med kommunalbestyrelsen, hvor det er udviklingsrådene, der sætter dagsordenen.

Mellem dialogmøderne med politikerne er der desuden regelmæssig kontakt mellem udviklingsrådenes formænd og kommunens lokalsamfundskonsulent. Og kommunen bruger løbende udviklingsrådene som medspillere i den politiske proces.

– Vi har gjort udviklingsrådene høringsberettigede på alle politikområder. Vi har f.eks. haft kommunens turismepolitik og sundhedspolitik i høring hos lokalsamfundene. Desuden leverer udviklingsrådene sammen med LAG’en input til planstrategien og kommuneplanen, forklarer Hanne Jespersen, der udover at være kommunens lokalsamfundskonsulent også fungerer som koordinator for den lokale aktionsgruppe.

– Det er det vi kalder Varde-modellen.

Udviklingsrådenes bidrag til planarbejdet, skal vi vende tilbage til. Men først lidt forhistorie.

Byrødder og græsrødder
Da de første skridt til etablering af udviklingsrådene blev taget tilbage i august 2006, var det med kommunen som initiativtager. Men den endelige struktur er blevet til i en dialog med lokalsamfundene.

– Det første skridt var at ansætte en lokalsamfundskonsulent, som kunne varetage kontakten til lokalsamfundene, fortæller Lisbeth Rosendahl. – Det næste skridt var, at lave en model for samarbejdet mellem lokalsamfundene og kommunen. Her valgte vi at lave en model, som vi meldte ud – og så måtte vi tage debatten.

Og debatten kom da også. I kommunens model var overbygningsskolernes distrikter grundlaget for en inddeling af kommunen i 11 udviklingsråd. Med 3 overbygningsskoler i Varde betød det, at en række landsbyer i oplandet kom til at høre sammen med dele af centerbyen. Og det vakte ikke begejstring i Janderup, hvor H.C. Jensen kommer fra.

– Vi føler større samhørighed med de omkringliggende landsbyer, end vi gør med Varde. Derfor valgte vi at lave Udviklingsrådet for Varde Opland, der dækker 6 lokalsamfund, fortæller H.C. Jensen.

Og den slags græsrodsinitiativer har der været plads til, ligesom udviklingsrådene også selv bestemmer deres organiseringsform. I nogle udviklingsråd vælges bestyrelsesmedlemmerne på en generalforsamling, mens andre lader lokalrådene udpege dem.

– Der er rigtig meget græsrodsarbejde i det her, understreger Hanne Jespersen. – I begyndelsen var landsbyernes lokalråd de stærkeste modstandere mod udviklingsrådene. I dag kommer udviklingsrådenes bestyrelsesmedlemmer især fra lokalrådene.

Lokale udviklingskataloger
Hvor etableringen af udviklingsrådene var samspillets første fase, så var næste fase at gøre udviklingsrådene til aktive medspillere i den kommunale planlægningsproces.

– I løbet af 2008 iværksatte vi en proces, hvor udviklingsrådene udarbejdede udviklingskataloger for deres område. Katalogerne samler lokalsamfundenes ønsker til den fremtidige udvikling. Hvor ønsker man stiforbindelser? Hvor ønsker man udstykning? fortæller Hanne Jespersen.

Man kunne få den kætterske tanke, at katalogerne ville udvikle sig til ønskelister over multihuse og erhvervsområder – med dertil svarende lister over skuffede forventninger, når det viser, at politikerne ikke kan indfri ønskerne. Men det afviser både politikeren, lokalsamfundskonsulenten og udviklingsrådsformanden.

– Udviklingskatalogerne indeholder lokalbefolkningens ønsker, men de skal også være realistiske. I udviklingsrådene er vi også forpligtet til at se på helheden, siger H.C. Jensen, der i høj grad føler, at katalogerne er blevet brugt.

– Hele trafikplanlægningen er et eksempel. På områder som P-pladser, busruter, stisystemer og cykelstier, kan vi se, at politikerne har lyttet til, hvad udviklingsrådene har sagt.

Denne vurdering deles af Lisbeth Rosendahl, der fremhæver katalogerne som nyttige input til den kommunale udviklingsstrategi.

– For mig er udvikling ikke et spørgsmål om enten eller mellem land og by, siger hun. – Hvis man har et lokomotiv og en masse togvogne, kan det ikke nytte noget, at man bruger alle pengene på lokomotivet, mens vognene bare får lov at ruste. I Varde Kommune er Varde by lokomotivet, og de omkringliggende byer og landsbyer er vognene. De skal alle sammen have del i udviklingen, og det kan vi bruge udviklingsrådene til at sikre.

Hvor skal vi hen?
I Varde mestrer man altså dialogen. Men spørgsmålet er så, om vestjyderne kan holde samspillet kørende i den kommende 4-årige byrådssæson? Her synes alle aktører at være bevidste om, at tingene ikke kommer af sig selv.

Som lokalsamfundskonsulent har Hanne Jespersen den daglige kontakt til udviklingsrådene, og hun fornemmer en anelse afmatning.

– Nogle steder kniber det måske lidt med at få folk til udviklingsrådenes bestyrelse, medgiver hun. – Det er også derfor, vi nu har sat gang i en proces, som vi kalder ‘lokal netværksstyring’. Formålet er at gøre udviklingsrådene bedre i stand til at inddrage ressourcepersoner fra deres lokale bagland.

I Varde Oplands Udviklingsråd har H.C. Jensen endnu ikke oplevet rekrutteringsproblemer, men han er opmærksom på behovet for at brede tingene ud.

– Vores opgave i udviklingsrådene er at være synlig, tæt på og tilgængelig for lokalbefolkningen. Og vi arbejder på at gøre os mere synlige.

På kommunalbestyrelsens side af bordet er Lisbeth Rosendahl overbevist om, at der også i den kommende byrådsperiode vil være politisk opbakning til udviklingsrådene. Men også hun er bevidst om behovet for fornyelse.

– Mit ønske for den kommende byrådsperiode er, at vi får lavet en landdistriktspolitik. Og det skal ikke bare være pæne hensigtserklæringer på glittet papir, der kommer til at samle støv på en reol. Det skal være en evaluering af vores hidtidige praksis: Hvordan går det? Og så skal det være en vision for fremtiden: Hvor skal vi hen?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *