Hvor er de positive historier fra landområderne?

57 % af danskerne mener, at medierne tegner et for negativt billede af Danmarks landdistrikter. Oftest er det de negative historier, der bliver fortalt, og der bruges negativt ladet ord som ”Udkantsdanmark” og ”Den rådne banan”. Ord der stigmatiserer områderne, de aktiviteter og den befolkning, der bor der. Dette negative billede har områderne ikke fortjent, mener de adspurgte i undersøgelsen lavet af Momentum. Tendensen genkendes også af Landdistrikternes Fællesråd, som også ærgrer sig over det store fokus på de dårlige historier og de fordømmende ord. I stedet ønsker Landdistrikternes Fællesråd, at områderne benævnes ved deres navn i stedet for, at der bruges negativt værdiladet betegnelser. Og så er der brug for at få fortalt om alt det gode, som disse steder har at byde på. For det er forståeligt, at det kan have en afsmittende effekt på lysten til bosætning, hvis der kun er problemer, manglende muligheder og kedsomhed i vente.

Men nu skal vi huske at feje for egen dør, for Landdistrikternes Fællesråd er også med til at tegne det negative billede, når vi gang på gang fremhæver de problemstillinger, som landdistrikterne og yderområderne kæmper med. Det handler om, at vi hele tiden bevæger os på en hårfin grænse mellem at være ambassadør for landdistrikterne og gøre politikerne opmærksomme på problemerne og derved opfordre dem til at gøre noget ved dem samtidig med, at de positive historier og succeserne fra landdistrikterne også skal fremhæves.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

4 svar til Hvor er de positive historier fra landområderne?

  1. mette fuglsang skriver:

    Kære alle.
    For et år tilbage sad jeg på vores landejendom i Udkantsdanmark og nød forårets komme. Jeg havde da boet godt et år der og havde dagligt hørt en masse radio. Jeg var blevet mere og mere bevidst om, hvor negative enhver omtale af Udkantsdanmark var. ALT var skidt og det frustrerede mig meget, da jeg oplevede det stik modsatte. Jeg var i den grad glad for at være flyttet så langt væk fra byen. Vi havde pludselig en kæmpe have og et hus til en tredjedel af prisen af vores kbh’er andelslejlighed. Vi og vores børn havde hurtigt fået gode venner og følte os velkommen.
    Det fattige og fraflyttede Udkantsdanmark har en anden side, en meget mere positiv side som jeg besluttede mig for at beskrive. Derfor skriver jeg nu http://www.flyttiludkantsdanmark.dk , for det mener jeg absolut flere danskere skulle!

  2. Holger Øster Mortensen skriver:

    30.000 husstande landet over er plaget af stank, støv og støj fra de stedse større husdyrbedrifter 365 dage om året. De synes helt sikkert ikke det er ret morsomt at bo på landet. Disse ulykkelige borgere er i princippet stavnsbundne til deres ejendomme, da ingen ved deres fulde fem vil købe en ejendom nær de store husdyrbrug. Grundlovens § 73 om ejendommens ukrænkelighed er groft tilsidesat. Det gælder især de store svinebrug, minkfarme – men også kvæggårde.

    Der er i øvrigt både en forening for gylleramte naboer til svinefarme og det samme for naboer til minkfarme.

    Venlig hilsen

    Holger Øster Mortensen, Odder

    Ps.: Jeg er ikke selv gylleramt.

  3. Jeg udgiver her i foråret en digtsamling “Tanker fra udkanten,” hvilket jeg har skrevet til Steffens Damgaard om forleden, fordi digtene handler om glæden ved at bo på landet – i udkanten – og er ligeledes rimeligt filosofiske omkring det, at andre betragter os som boende et forkert sted. Jeg vil få forlaget til at sende et anmeldereksemplar til Steffen Damsgaard – måske kan mine digte bruges i debatten. Det vender vi tilbage til. Samlingen udkommer nok omkring april måned. Mvh / Henning

  4. Merethe Kepp skriver:

    På Lolland-Falster har vi startet Ferierytter, der hjælper hesteejere med at komme på ferie sammen med deres hest. Desuden kan vi i år tilbyde handicappede at komme på rideferie samt at folk der ikke har hest selv, kan leje en hest og ride med på forskellige ture.
    Ferierytter bidrager i høj grad til Landdistriktsudviklingen, da vores kunder genererer omsætning i landområdet, til gavn for B&B, hoteller, campingpladser og Høhoteller. Desuden er lods-og godsejere glade for de ekstra ridekort de sælger og vores gæster lægger også penge hos detailhandlen og besøger restauranter og forlystelser mm i området.
    Konceptet er ved at brede sig til Sjælland og Fyn og på sigt regner vi med at blive landsdækkende. Desuden venter vi et stort rykind af tyske ryttere, når Femern Bælt tunnellen er på plads.
    I 2014 blev Ferierytter indstillet til 3 priser: Kulturprisen i Guldborgsund Kommune og Region Sjællands Ildsjælepris og Iværksætterprisen.
    Ugebladet SØNDAG har netop i uge 7 bragt et dobbeltopslag med en artikel om Merethe Kepp som er initiativtager til Ferierytter.
    Udover denne solstrålehistorie, kunne der også sættes fokus på Landdistrikternes berettigelse i klimadebatten (vindmøller, solceller, bølgeenergi, brintlandsbyer, nedsivning af regnvand mm).
    Vores drikkevand er også uden klor mm og vores landområder aftager spildevandsslam fra storbyerne, for ikke at tale om REFA, som aftager bjerge af affald til forbrænding.
    Atomaffald vil man også gerne have til Lolland, men det slipper vi forhåbentlig for.
    Så LORTEland kan selvfølgelig også være positivt, da vi hjælper storbyerne af med skraldet, men da vi samtidig også gerne vil være turismedestination, har vi brug for nogle visionære politikere, der kan se hvordan den kage skal skæres 😉
    Kæmpe vindmøller, spildevandsslam, atomaffald og turister er jo ikke den bedste cocktail…
    Mvh Merethe Kepp

Der er lukket for kommentarer.