Hvad koster regionerne

[Danske Kommuner Nyhedsmagasinet] Liberal Alliances kommunalordfører Villum Christensen fremsætter i dag i folketingssalen et beslutningsforslag om at få undersøgt de økonomiske, organisatoriske og administrative konsekvenser ved at nedlægge de fem regioner og flytte deres opgaver over i staten og kommunerne.

– Vi vil have undersøgt, hvor mange penge, der kan spares på at nedlægge regionerne.  Vi er ikke i tvivl om, at der er penge at spare ved at nedlægge regionerne, som er et administrativt tungt mellemled mellem stat og kommuner, siger han.

Beslutningsforslaget behandles sammen med partiets forslag om at nedlægge regionerne.

Ifølge et svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeren ligger ministeriet ikke inde med oplysninger om de økonomiske konsekvenser, hvis en sådan beslutning gennemføres.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *