Høring om finansiering i landdistrikterne

Høring om finansiering af boliger og erhverv i landdistrikterne

Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer afholder i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd høring om finansiering af boliger og erhverv i landdistrikterne.

Høringen finder sted mandag den 31. marts kl. 10.30-17.00 i Spinderihallerne, Spinderigade 11E, Vejle.

Formålet med høringen er – med udgangspunkt i konkrete eksempler – at afdække, hvilke problemer der er med at få finansieret boliger og erhverv i landdistrikterne, problemernes omfang, og hvordan de i givet fald kan løses.

På høringen vil en række eksperter endvidere komme med forslag til, hvordan der kan skabes bedre muligheder for finansiering af boliger og erhverv i landdistrikterne, f.eks. ved ændrede forudsætninger og vilkår for bosætning og erhverv i landdistrikterne eller nye og alternative finansieringsformer m.m.

Høringen vil blive afsluttet med en åben debat med en række inviterede foreninger og organisationer m.m.

Landdistrikternes Fællesråd står for den praktiske planlægningen og afvikling af høringen. Udvalget og Landdistrikternes Fællesråd har inviteret en række foreninger og organisationer m.m. til at deltage i høringen. Tilmelding til cj@landdistrikterne.dk

Andre interesserede kan tilmelde sig til høringen på cj@landdistrikterne.dk

For mere information kontakt Christian Jarnhus, Landdistrikternes Fællesråd, 2460 1958

 

PROGRAM

 

Høring om finansiering af bolig og erhverv i landdistrikterne mandag den 31. marts 2014 kl. 10.30-ca.17.00 i Spinderihallerne i Vejle

 

Høringen bliver afholdt af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd.

 

 

 

10.00-10.30

Ankomst, registrering og kaffe

10.30-10.45

Velkomst og introduktion

 

Hans Chr. Schmidt, formand for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

–       Baggrund for udvalgets initiativ til høringen

 

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd, og moderator under høringen

–       Landdistrikternes Fællesråds forventninger til høringen og introduktion til høringen

 

10.45-12.45

Eksempler på finansieringsproblemer i landdistrikterne

 

Under høringen vil blive fremlagt følgende konkrete sager, som illustrerer forskellige problemer med finansiering af boliger og erhverv i landdistrikterne:

 

Pickandpack ApS ved ejer Hans Poulsen og adm. direktør Jens Friis Felber

–       Manglende realkreditfinansiering ved køb af bygning, som virksomheden i landsbyen Bevtoft p.t. er lejer af.

 

Fotograf Jørn Deleuran, Kloster

–       Kunne ikke få finansieret huskøb med realkreditlån, fordi huset var for billigt (under 500.000). Har senere fået et banklån til en højere rente.

 

Landmand Jesper Toftager Larsen, Jystrup

–       Havde 1 mio. i startkapital opbygget på en mindre ejendom. Kunne ikke få finansieret 24 mio. på normal vis til at overtage gården efter sin far. Fik en aftale med AGROfond via en erfa-gruppe.

 

Købmand Søren og Inger Schou Sørensen, Gudme

–       Kan ikke sælge købmandsbutik på trods af interesserede købere, da disse ikke kan få finansieret købet på grund af ejendommens (manglende) gensalgsværdi. Kan heller ikke få omlagt eget lån. Ingen realkreditinstitutioner har villet vurdere ejendommen på baggrund af en besigtigelse. 

 

Søren Vestergaard, rektor på Marstal Navigationsskole og bestyrelsesmedlem i 4. maj Kollegiet i Marstal

–          4. maj Kollegiet blev renoveret for 26 mio. kr. Bestyrelsen skaffede selv 25 mio. kr. og ønskede at finansiere den sidste million med kreditforeningslån, men fik blankt afslag.

 

Ove Schimmel, landsbyen Strellev ved Ølgod

–       Afslag på kreditforeningslån til huskøb, da ejendommen ikke blev vurderet til at kunne sælges igen inden for 6 måneder på grund af beliggenhed i et område, som bliver affolket. Finansiering i stedet sket ved pantebrev med væsentlig højere rente.

 

Kommentarer fra panel til de enkelte sager

–       Hvad skyldes den manglende finansiering, er det en problemstilling af mere generel karakter, og hvordan kan den i givet fald løses?

 

Panel:

–       Kurt Jensen, adm. direktør, Frøs Herreds Sparrekasse

–       Karsten Nør-Petersen, boligmægler, Hvalsø

–       Tom Frandsen, markedsdirektør, Jyske Bank

–       Torben Andersen, AGROfond

 

12.45-13.30

Frokostbuffet

13.30-14.30

Forslag til, hvordan der kan skabes bedre muligheder for finansiering af bolig og erhverv i landdistrikterne (ændrede forudsætninger og vilkår for bosætning og erhverv i landdistrikterne, nye og alternative finansieringsformer m.m.)

 

Korte oplæg fra:

 

Ane Arnth Jensen, direktør, Realkreditrådet

 

Morten Skak, lektor, cand.polit., Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet

 

Palle Christiansen, Landbrugskundedirektør, Vækstfonden

 

Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, Center for Fremtidsforskning

 

Korte spørgsmål og kommentarer efter de enkelte oplæg.

 

14.30-15.00

Kaffepause

 

 

15.00-16.15

Åben debat

 

Inviterede foreninger, organisationer og virksomheder m.m. deltager i en åben debat om finansiering af boliger og erhverv i landdistrikterne

 

16.15-16.30

Opsamling og afslutning

 

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd

 

Lennart Damsbo-Andersen, næstformand, Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

 

16.30-ca.17.00

Høringen afsluttes med en let anretning (sandwich)

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.