Guldborgsund Kommune starter udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby

Guldborgsund Kommune starter projekt Blomstrende Landsby op pr. 1. januar 2012. Borgmester John Brædder indleder et aftenmøde den 1. november om programmet. Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer mulighed for at udmærke og synliggøre sig med det formål at skabe udvikling og dialog lokalt.

Programmet lægger op til, at landsbyen forholder sig til hvordan det er at bo og leve i fællesskabet, og giver mulighed for at sætte kursen for udviklingen af lokalsamfundet. Læs mere om programmet her: http://blomstrendelandsby.dk

Alle kommunens lokalsamfund og andre interesserede inviteres til at komme til et orienteringsmøde om Blomstrende Landsby programmet:

Tirsdag den 1. november, kl. 19 – 21.30 på Hotel Falster, Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing Falster.

Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig!

Tilmelding sendes til Begitta Blahaut på bsoe@guldborgsund.dk senest den 24. oktober.

Link til program for opstartsmøde – PDF

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *