Forsker: Ny landbrugslov udtryk for ekstrem liberalisme

[LDF] Strukturudviklingen i landbruget har overflødiggjort flere tusinde kvadratmeter produktionsbygninger. Og problemet vil blive endnu større, når regeringens forslag til en liberalisering af landbrugsloven træder i kraft til næste år.

Det vurderer Søren Bech Kristensen, der er lektor ved Institut for Geologi og Geografi på Københavns Universitet og forsker i landbrugsgeografi og landbrugets betydning for landskabets udvikling.

– Ræsonnementet bag lovforslaget er, at de internationale konkurrenceforhold nødvendiggør en liberalisering af området, så landmændene får frit lejde til at danne større bedrifter. Logisk set vil det forstærke problemet med overflødiggjorte landbrugsbygninger, fordi dette problem er skabt af strukturudviklingen hen imod stadig større og mere specialiserede brug.

Svin i industrikvarteret

Regeringens forslag til en ændring af landbrugsloven var for nylig til førstebehandling i Folketinget og forventes at træde i kraft 1. april 2010. Lovorslaget indeholder bl.a. en markant lempelse af strukturreglerne, så der i fremtiden ikke længere vil være lovmæssige begrænsninger på størrelsen af de enkelte landbrug. Desuden ophæves kravet om, at en husdyrproduktion skal råde over et vist areal til udspredning af gylle. Endelig vil loven give mulighed for, at der kan etableres landbrugsproduktion på ikke-landbrugsnoterede ejendomme.

Ifølge Søren Bech Kristensen er lempelserne udtryk for den mest ekstreme liberalisme, og som sådan udgør de et paradigmeskifte inden for dansk landbrugslovgivning.

– Den nye landbrugslov er udtryk for en ny og mere ekstrem måde at tænke husdyrproduktion på. Det er en måde, hvor man f..eks. overvejer, hvordan man kan placere en svineproduktion mest hensigtsmæssigt i forhold til en motorvej, siger han og fortsætter:

– En af de ting, som loven muliggør, er, at man i fremtiden kan se svineproduktion i industrikvartererne omkring byerne. Det er i hvert fald det, der er intentionen bag lovforslaget.

Opgør med selvejet

Udover at lempe strukturreglerne indeholder lovforslaget ændringer, der skal udvide landbrugets muligheder for at tiltrække kapital udefra. I fremtiden vil der således ikke være nogen begrænsninger på, hvem der kan eje kapital i selskaber, der driver landbrug.

– Der har historisk været en udvikling hen mod et opgør med selvejet, forklarer Søren Bech Kristensen. – Tidligere ændringer af landbrugsloven har f.eks. givet pensionskasser mulighed for at investere i landbrug. Nu tager man det sidste skridt, så også investeringsselskaber vil få mulighed for at skyde kapital i landbrugsvirksomheder. Det gør man, fordi hensynet til bedrifternes størrelse nødvendiggør en udvidelse af kapitalgrundlaget.

Finanskrisen dæmper effekten

En ting er dog intentionen bag lovforslaget. En anden ting hvilken effekt lovændringen reelt vil have, når den træder i kraft. Her vurderer Søren Bech Kristensen, at den herskende finanskrise i første omgang vil lægge en dæmper på udviklingen.

– Det vil ikke gå så hurtigt, men når finanskrisen aftager, vil det formodentlig gå hurtigt.

– Fødevareøkonomisk Institut har lavet en undersøgelse af, hvor attraktivt det vil være for investeringsselskaber at investere i landbruget. Undersøgelsen viser, at investeringsselskaberne stiller krav om et afkast på 5-10 % af deres investeringer. Det krav er der i den nuværende situation meget få landbrug i Danmark, der kan honorere.

Andre hensyn

Ændringen af landbrugsloven er et led i aftalen om Grøn Vækst, som regeringen før sommerferien indgik med Dansk Folkeparti. Ved siden af de mange vækstinitiativer indeholder loven da også et enkelt grønt tiltag. Hidtil har det kun været fonde, som har kunnet opkøbe landbrugsejendomme til naturformål. Nu åbnes der op for, at også foreninger og andre juridiske personer kan gøre det samme. Desuden ophæves begrænsningerne på, hvor sådanne opkøb kan foretages.

På trods af dette grønne indslag er Søren Bech Kristensen dog ikke i tvivl om, hvilke interesser der er blevet tilgodeset ved forhandlingsbordet.

– Landbrugsloven har gennem tiden været udtryk for et kompromis mellem de store og små landmænds organisationer, mellem gårdmændene og husmændene. Forslaget til en ny landbrugslov er udtryk for, at det er de store landbrug, der har vundet kampen, vurderer Søren Bech Kristensen, der personligt har det lidt ambivalent med loven.

– Jeg mener, at det set fra landbrugserhvervets synspunkt er det eneste rigtige at gøre. Men det er vigtigt, at man husker på, at der også er andre hensyn at tage, f.eks. til den generelle udvikling i landdistrikterne. Og det er vigtigt, at man ikke giver køb på kravene til miljø og natur.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Et svar til Forsker: Ny landbrugslov udtryk for ekstrem liberalisme

  1. Ella Hilker skriver:

    Tak for informationen. Selvom man som Aktiv i Danmarks Naturfredningsforening bestyrelse i Sorø og Kandidat til kommunevalget i Sorø. for Medbirgerlisten ,er netop rammerne for fremtidens natur og miljø og erhvervsudvikling svære at gennemskue.
    Alle er enige om at det er nødvendigt med at passe bedre på naturen, at skabe et bæredygtigt landbrug med produktion af lokale fødevarer, som kan spisen friske. Vi har også behov for erhvervsudvikling på landet. Men at få sat få skibe i søen, i den retning drukner i hensynet til alle de interessenter udenfor kommunen som vil bestemme. (EU, Christiansborg politkere og Landbrugsrådet.
    Vi har i Sorø både aktive som “oprør fra maven” og “kogræsserforeninger” og et utal af små salgboder. Den ovenfor beskrevne liberalisering af landbrugsloven, tilgodeser de store, men ikke det levende lag af lokale ildsjæle som bærer ideerne til udvikling på landet.
    Med venlig hilsen
    Ella Hilker
    Sygeplejerske
    stud mse RUC
    medlem af bestyrelsen for DN.
    Initiativtager til Haverefugiet for stressramte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *