Flere muligheder i kyst- og landzoner

Forslaget om en lempelse af Planloven skaber debat. I Landdistrikternes Fællesråd er Planloven en mærkesag, og vi argumenterer for, at der åbnes op for flere muligheder i kyst- og landzoner.  

Mulighederne for at bygge og udvide bolig og erhverv i landzone og i kystnærhedszonen SKAL forbedres. Landdistrikternes Fællesråd har som den overordnede landdistriktsorganisation i flere år arbejdet for lempelser, så det i større omfang bliver muligt at bygge her. Mange borgere føler sig begrænset af de muligheder, der er i dag.

Men Landdistrikternes Fællesråd ønsker ikke lovløse tilstande. Selvom der er behov for lempelser i visse dele af landet, så er befolkningen i de berørte landdistrikter og kystområder ikke naturfjendske. Lokalbefolkningen værner meget om den natur, som de bor i. De ønsker en ordenlig udvikling.

Den samme afbalancerede udvikling ønsker Landdistrikternes Fællesråd, og synspunktet bunder i flere eksempler fra dagligdagens arbejde med projekter og møder og samtaler med borgere rundt om i landet. Selvom der ønskes flere muligheder for vækst og udvikling lokalt, så støtter Landdistrikternes Fællesråd ikke Planlovens detailhandelsbestemmelser, som giver mulighed for storcentre osv.

LANDZONE

Der sker i disse år en nedrivning af boliger og bygninger i landzone, hjulpet af statslige nedrivningspuljer. Det er glædeligt, at vi får fjernet “bolig-lig” og bygningsmassens “rådne tænder”, men det betyder også, at landzonen og det åbne land bliver mere og mere åbent. Samtidig er det meget svært eller umuligt at opføre nye boliger i landzoner, og der er mange begrænsninger omkring udvidelse af bygningsmassen til de fleste typer erhverv. Hvis denne tendens forsætter, vil der ske en gradvis afvikling af bygningsmassen i landzoner.

Problemet er størst i de aktive landdistrikter, hvor folk gerne vil flytte til, og hvor der er iværksættere, som gerne vil etablere eller udvide deres virksomhed.

Vi har behov for, at mulighederne for nybyggeri af boliger samt udvidelser og nybyggeri af erhvervsbygninger bliver forbedret. De muligheder, som landbruget har, burde gælde andre erhvervstyper som fx iværksætterne, der starter produktionsvirksomhed i garagen og gerne vil udvide, hvilket de i dag har meget svært ved. 

  • Hvorfor er der begrænsninger for, hvor mange ansatte, der må være i en virksomhed i landzoner?

  • Hvorfor skal virksomheder ofte tvinges ind i et erhvervsområde i byerne, hvis de får succes og har behov for udvidelser?

  • Hvorfor er der fx begrænsninger for, hvor mange ferielejligheder, der må indrettes i overflødige landbrugsbygninger?

Vi ved, at mange virksomheder desværre hellere stopper udviklingen af virksomheden, fordi der er for store omkostninger ved at flytte hele virksomheden til dyrere lokaler i et erhvervsområde. I mange tilfælde giver det heller ikke mening at flytte virksomheden, da kunderne f.eks. netop er i landzonen.

KYSTNÆRHEDSZONE

Kystnærhedszonen, som strækker sig fra 300-3000 meter fra kysten, er et andet område, hvor der er store begrænsninger. Kravene, der skal opfyldes for, at en bolig eller virksomhed kan udvides, er ofte så stramme, at det ikke kan lade sig gøre.

Vi taber attraktiv bosætning og taber udvikling af virksomheder og arbejdspladser i landdistrikterne med disse begrænsninger. Landdistrikternes Fællesråd så hellere, at kystnærhedszone-reglerne skulle være i retning af de landzoneregler, vi ønsker os. Der er et stort vækstpotentiale i hele kystturisme-området, som kunne udnyttes bedre, hvis der blev åbnet op

STRANDBESKYTTELSESLINJEN

Strandbeskyttelseslinjen, som går fra 0-300 meter fra kysten, er lavet for at friholde de danske kyster for bebyggelse. Landdistrikternes Fællesråd ønsker IKKE tilstande som i visse sydlandske ferieområder med hoteller op og ned af kysterne så langt øjet rækker. Men kunne man i bare i fx 1-2 % af kyststrækningerne få lov at lave faciliteter, der understøtter kystturismeområdet og muligheden for at styrke omsætningen og antallet af arbejdspladser, så vil det klart gavne landet.

De ønskede ændringer løser ikke alle landdistrikternes udfordringer, men flere muligheder kunne understøtte udviklingen positivt bosætnings- og beskæftigelsesmæssigt.

Landdistrikternes Fællesråd har lagt pres på politikerne ved de seneste 2 ændringer af planloven. Det er gået i den rigtige retning begge gange, dog med for små skridt! Vi kæmper forsat for, at borgere og virksomheder uden for de større byer kan skabe udvikling og ekstra aktivitet – til gavn både lokalt men også for hele samfundet.

Landdistrikter og yderområder er i pressen udråbt som et valgkamptema, dog omtalt i de fleste medier som “udviklingen i udkantsdanmark”. Her er ét af punkterne, som vi håber, at politikerne vil forholde sig til.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.