Finansloven giver et udkantstaxameter til Professionshøjskolerne

[LDF) På Finansloven indføres et udkantstaxameter til Professionshøjskolerne. Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard har længe arbejdet intenst for at få indført et sådant udkantstaxameter til professionshøjskolerne og nu politikerne vist lydhørhed. 
Det er nødvendigt, at befolkningen har mulighed for at tage en videregående professionshøjskoleuddannelse i landets yderområder. Det drejer sig om  fx lærer-, pædagog-, sygeplejerske- samt visse tekniske og lign. uddannelser.

”Det er vigtigt med uddannelsestilbud i yderområder for at sikre uddannelsesniveauet og dermed også sikre kvalificerede medarbejdere til private virksomheder og det offentlige, som vi ved efterspørger de uddannede” pointerer, formand Steffen Damsgaard. 

Det er vigtigt at sikre forudsætningerne for at professionshøjskolerne kan opretholde afdelinger og undervisning i professionshøjskolernes yderområder. Landspolitisk har man med succes indført udkantstaxameter til almene gymnasier, og senest har erhvervs- og handelsskoler – om end i mindre grad, også fået indført udkantstaxamenter. Nu vil man overføre de gode erfaringer til professionshøjskolerne. 

Forligspartierne bag finansloven, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har sammen med regeringen aftalt at indføre udkantstaxameter til professionshøjskolerne.

Økonomisk set giver det samlet set ikke flere penge til professionshøjskolerne, men man laver en omfordeling så professionshøjskolerne får en større del at statstilskuddet ind som taxameter til bygninger. Undervisningstaxametret skal revideres tilsvarende, så der er desværre kun tale om en intern omfordeling af midlerne. Landdistrikternes Fællesskab havde håbet, at der var nye midler med til at indføre udkantstaxametret, men det kunne der tilsyneladende ikke skabes enighed om.

 Landdistrikternes Fællesråd vil følge op på om realiseringen af udkantstaxametret kommer til at gå som intentionerne i forligskredsen. Selv om det er en intern omfordeling, så er det alligevel en tilfreds Steffen Damsgaard, som ser frem til, at professionshøjskolerne sikrer deres afdelinger i yderområderne i fremtiden og investerer i undervisning i de afdelinger.

Yderligere oplysninger fås hos: Steffen H. Damsgaard, formand Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 51740062.

 Dagens artikel er nummer to i rækken af artikler fra Landdistrikternes Fællesråd  om Finansloven 2011.
Artikler, som vurderes at have betydning for vore udkantsområder.


Finansloven nyhed nr. 1: – Indsatspuljen blev mod alle odds videreført!

Finansloven nyhed nr. 2: – Udkantstaxameter til Professionshøjskolerne!


Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *