Faglighed og frihed – har længe været vigtig i landdistriktsskolerne

[LDF] Undervisningsminister Tina Nedergaard har fremlagt regeringens udspil på folkeskoleområdet – faglighed og frihed. Landdistrikternes Fællesråd synes, at der er mange positive elementer i regeringens forslag, men der er selvfølgelig også elementer, som vækker bekymring. Landdistrikternes Fællesråd vil granske oplægget nøjere i den kommende tid, men har dog allerede nu set nærmere på et par emner. 
Emnerne er bl.a.: Alle elever skal læse i 2. klasse; elever i 8. klasse skal fremover det som elever i 9. klasse kan i dag; færre elever skal i specialundervisning og i specialskoler; fremtidens lærere skal være blandt de bedste studerende; undervisning baseret på viden og ikke på vane; elever, forældre og skolebestyrelser skal være med til at udvikle folkeskolen. 

Set fra et landdistriktsperspektiv er det interessant, at man ønsker større inklusion i undervisningen. Det kan ske ved at flere elever eventuelt med ekstra støtte, skal forblive i klassen. Det er en ønskelig udvikling og en opgave, som vi i Landdistrikternes Fællesråd forventer, at skoler i landdistrikterne og lokale mindre skoler kan håndtere. Det til trods for at de mindre skoler har været forsøgt miskrediteret ved at blive hængt ud som skoler, der er dårligere til at rumme elever med specielle behov. – Sandheden er, at man mangler mere uddybende undersøgelser, inden man kan give kvalificerede svar på små og skolers inklusion. 

Vi vil alle gerne undervises af de dygtigste og bedste lærere. Sådan skal det også være i folkeskolen, ingen tvivl om det. Heldigvis er der rundt på alle landets skoler meget dygtige lærer, og det gælder også på de små skoler. -Ved at stille krav om højere karaktergennemsnit til optag på læreruddannelsen, kan man risikere at udelukke nogle potentielle gode lærere, som har andre kvalifikationer, der er nødvendige for at inspirere eleverne. Omvendt indeholder forslaget om bedre lærere også mere praktik, hvilket vil være en fordel.

Landdistrikternes Fællesråd frygter, at højere optagelseskrav medfører, at vi ikke får dækket behovet for nyuddannede lærere . Samtidig er organisationen ikke tilhænger af universitetsuddannede lærere, som der køres forsøg med.  Vi tror ikke på, at lærerne bliver bedre. Det vil derimod kunne tage volumen ud af professionshøjskolernes læreruddannelsessteder, hvilket i første omgang risikerer at betyde lukning af læreruddannelsessteder i yderområder, trods udkantstilskud.  Det kan også få konsekvenser for lærerrekrutteringen i nogle yderområder.

 At undervisning skal baseres på viden frem for vaner er umiddelbart godt. Regeringen ønsker meget mere forskning inddraget, hvilket kan være godt på en lang række områder. Men der skal også være plads til at inddrage viden på andre måder. Man kan med fordel inddrage ressourcepersoner med særlige kompetencer fra nærområdet, især på skoler i landdistrikterne. Der er nogle ressourcer og en viden i praksis, som med fordel kan bringes i spil, hvilket allerede i dag sker en del steder. 

At inddrage elever, forældre og skolebestyrelser i udviklingen af folkeskolen er en klar fordel ud fra, hvad vi oplever i mange mindre skoler. Mange små skoler har gennem flere år arbejdet med at inddrage forslag fra elever, men især fra skolebestyrelser, som ofte er meget aktive omkring de mindre, lokale skoler i landdistrikterne. Alle ved, at man skal bakke op om sin skole de steder, også for at sikre skolen i fremtiden.

Landdistrikternes Fællesråd kan godt tilslutte sig, at der bliver friere rammer i folkeskolen på en række områder. Større klasser til at lave andre holddannelser og individuelle undervisningsformer til gavn for eleverne , kan der også komme meget godt ud af på skoler i landdistrikterne. Men hvis man bare vil stoppe flere elever ind i de samme klasser og med de samme lærerkræfter og bruge det til at lukke skoler, så kommer der intet godt ud af det.

Landdistrikternes Fællesråd vil følge, om friere rammer til kommunerne bruges til at finde lokale hensigtsmæssige løsninger til gavn for elever og lokalbefolkningen også i landdistrikterne, eller om løsningerne i stedet bare vil blive brugt til besparelser og forringelse af kvaliteten og nærheden i folkeskoletilbuddet.

 Landdistrikternes Fællesråd vender tilbage med mere fra forslaget i næste uge.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *