Centralisering forventes at koste penge

[Danske Kommuner Nyhedsmagasinet] Et rundspørge, som Økonomidirektørforeningen har foretaget, viser, at kommunerne ikke regner med at høste en økonomisk gevinst som følge af, at en række opgaver flyttes til Udbetaling Danmark.
Af de 35 kommuner, der har svaret, melder størstedelen at de påregner at tabe penge på Udbetaling Danmark. Eksempelvis regner Ikast-Brande med at miste to millioner kroner, mens Bornholm vurderer, at centraliseringen kommer til at koste tre millioner.
Økonomidirektørforeningen forholder sig i øjeblikket afventende.

– KL garanterer, at genvinsten på 300 millioner kroner nok skal komme, men det vil gælde kommunerne som helhed, og derfor er der mange, som vil opleve et tab eller merudgift ved, at opgaven flyttes, siger Flemming Storgaard til HK/Kommunal. Alle kommuner sparer ganske vist personaleudgifter i størrelsesordnen 400.000 kroner. Men i gevinsten er der indregnet 170.000 kroner i overhead i form af besparelser på husleje, varme osv. – Det kan være svært at høste den gevinst. Man sparer måske nok noget varme på rådhuset, men man kan jo ikke lige leje lokalet ud og høste den gevinst, siger Flemming Storgaard og understreger, at økonomidirektørerne har tillid til at KL sørger for at følge op på økonomien som lovet.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *