Børnefattigdom er et udkantsproblem

Antallet af fattige børn i Danmark er stigende, og der er nu 65.000 børn, der lever i fattigdom. Men problemet er langt fra ligeligt fordelt mellem kommunerne. Yderkommuner som Tønder, Lolland, Bornholm og Morsø er sammen med hovedstaden de hårdest ramte.  Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet.

Analysen viser også, at der er tendens til en yderligere social skævvridning af danmarkskortet. På landsplan steg antallet af fattige børn med 13.000, hvilket svarer til en stigning på hele 26 %. Men stigningen er størst i de kommuner, som i forvejen har mange fattige børn. I Tønder, Lolland og på Bornholm er stigningen således 3-4 gange så stor som i Egedal, Dragør og Allerød, der er kommunerne med  den mindste andel fattige børn.

– Tallene er et regionalpolitisk alarmsignal, som ikke må blive overdøvet af landspolitisk kævl og strid for og imod en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Han finder det stærkt bekymrende, at tendensen går mod en koncentration af børnefattigdommen i yderområderne.

– Vi ved, at fattigdom har en tendens til at gå i arv fra generation til generation, og det tegner dystre perspektiver for den fremtidige udvikling i udkantsdanmark. Det er nærliggende, at råbe på flere penge til de kommuner, som lider under vigende skattegrundlag. Men fattighjælp alene løser ikke problemet. Der er behov for en bred palet af politiske initiativer, som kan give udviklingen i yderområderne et varigt løft og genskabe den regionale balance. Dette øger kravene til det regionalpolitiske udspil, som regeringen har bebudet, at man vil komme med.

Link til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *