Afskaffelse af sommerhusreglen vil underminere kystturismen

[Dansk Erhverv] En meningsmåling i Politiken viser, at en lille flertal af danskerne ønsker at afskaffe sommerhusreglen. Dansk Erhverv advarer til gengæld mod afskaffelse af den danske sommerhusregel, der forhindrer udlændinge i at købe sommerhus i Danmark. En afskaffelse risikerer at underminere dansk kystturisme, fordi kystturisme i dag er den vigtigste ferieform målt i både omsætning og overnatninger. – Sommerhusreglen gavner kystturismen og dermed bosætning, omsætning og beskæftigelsen i strandkant Danmark.

Markedschef i Dansk Erhverv Christian Sestoft frygter, at den danske tradition for at udleje sommerhuse til udlændinge – ikke mindst ved den jyske vestkyst – langsom vil uddø i takt med, at flere sommerhuse risikerer at bliver solgt til udlændinge og siger:
”I dag udlejes ca. 20 procent af alle sommerhuse i kortere eller længere perioder. I de store turistområder er tallet langt højere. Hvis de bedste sommerhuse ryger ud af markedet, og måske kun bliver beboet af ejerne nogle uger om året, forsvinder en betydelig omsætning fra de udenlandske turister, som ellers kunne have lejet sommerhusene”.

I Dansk Erhverv opfordrer man kritikerne af sommerhusreglen til at slå koldt vand i blodet. Den midlertidige lavkonjunktur, der selvfølgelig også påvirker boligmarkedet, skal ikke få os til at give køb på sommerhusreglen. Er undtagelsen først væk, kan vi aldrig genindføre den igen.

”Dansk Erhverv forventer, at den kommende faste forbindelse over Femern samt regeringens seneste udspil til styrkelse af kystturismen, er et bedre alternativ til udvikling i yderområderne end en model, der handler om at sælge jord og sommerhuse til udlændinge for at skabe vækst lige nu og her.”

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *