2014

Noter fra ministeren for By, Bolig og Landdistrikters, Carsten Hansen, tale ved Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 2014

LDF har sat en vigtig dagsorden. Interessen for landdistriktspolitik er stigende, og det saglige indhold blevet bedre. Fokusere på det, der er muligt. Har været store forventninger til en landdistriktsminister. Urbaniseringen er ikke stoppet. Tidligere flyttede man til den store stationsby, nu flytter man til sotbyerne. Kun 14 kommuner uden for hovedstadsområdet har oplevet vækst i indbyggertal. Dobbelt så mange ønsker at flytte til landdistrikterne, som dem der bor der. Vi skal koble os på udviklingen i de store byer – udviklingen sker i alle tilfælde, så lad os finde muligheder for synergi. SDU er et godt eksempel på, hvordan organisationer i de store byer kan drive udviklingen i de mindre. Det kræver, at vi optimerer rammevilkårene i landdistrikterne. Efterlyser eksempler på, hvor planloven står i vejen for turismeudvikling. Det går godt med udrulningen af bredbånd i landdistrikterne. LAG har gjort en stor forskel ikke mindst fordi, de ligger og virker lokalt. LAG’erne kan blive endnu stærkere ved den kommende omorganisering. De kommende bevillinger vil blive prioriteret efter behov lokalt. Mange af ministeriets tiltag stammer fra samarbejdet med LDF – f.eks. nedrivning af boliger, som ellers var magneter på sociale nomader. Overlevelse handler om lokalt engagement snarere end centrale beslutninger. At ikke gøre noget er også at træffe en beslutning. Det hele skal dog bygge på fornuftig økonomisk politik. Landdistrikterne er en vigtig grundsten for det tillidsfulde samfund, vi har i Danmark, og det skal vi bevare.

LANDDISTRIKTERNES FÆLLESRÅDS ÅRSBERETNING 2013/2014

Landdistrikterne det seneste år

Det seneste års tid har der været stigende fokus på landdistrikter og yderområder. Fokus har været på landdistrikternes alvorlige problemer. Den såkaldte urbanisering, hvor folk flytter fra land til by har bidt sig fast som, og har udviklet sig til, en megatrend, som tilsyneladende ikke kan stoppes.  Der skabes ikke mange arbejdspladser i landdistrikter og yderområder, og da arbejdspladser er en grundlæggende forudsætning for bosætning, er det helt håbløst for tiden.

Urbaniseringen har givet et overskud af ledige boliger og det betyder, at nogle huse må rives ned, så de ikke står som bolig-lig eller ”rådne tænder” og på forhånd som øje-bæer skræmmer nye potentielle beboere væk. Og til overflod er der store problemer med at få finansieret de tilbageværende, sunde boliger og erhvervsejendomme, hvis der på trods af alle odds skulle vise sig en køber. Det er en nedadgående spiral, som ingen lige nu har løsninger til at stoppe.

Det offentlige hjælper bestemt ikke til en positiv udvikling. Gang efter gang ser vi statslige arbejdspladser blive centraliseret i Københavnsområdet efter råd fra økonomer, som angiveligt kan regne sig frem til en samfundsgevinst. Og senest forlyder det, at Produktivitetskommissionen   anbefaler at tillade endnu større forretningsenheder efter udenlandsk forbillede i de såkaldte hypermarkeder. Det bliver en alvorlig trussel mod de lokale handlende af enhver slags.

Og endelig er den megen snak om lynhurtigt bredbånd til yderområder. Her er der et stykke vej endnu. Det ser unægtelig sort ud! Eller gør det? Nej! I værste fald gråt, men der er lys for enden af tunnelen.

Politikerne kan på den ene side gøre en forskel ved at forbedre rammevilkårene – altså de grundlæggende forudsætninger for bosætning og arbejdspladser. Det gør politikerne også på nogle områder, men meget mere kan og SKAL gøres.!

Men på den anden side er der pga. lokal indsats også lys for enden af tunnelen. Landdistrikternes Fællesråd kender til mange tilfælde fra hele landet, hvor energiske og vedholdende mennesker har formået at skabe de rammer, der skal til for at vende vinden. Tænk på eksempler som Cold Hawaii – et surferparadis i det absolut yderste Udkantsdanmark (som nogen ønsker at kalde områderne langt fra hovedstaden!). Tænk på digitale Tranum – verdens hurtigste digitale landsby – hvor alle har adgang til den allerhurtigste internet fiberbredbåndsforbindelse (1000 Mbit/s) og andre enestående muligheder. Tænk på Sjølund Brugs, hvor borgerne tog sagen i egen hånd, da den lokale indkøbsmulighed var truet af lukning og manglende finansiering – i Sjølund har man skabt en lokal pionerånd omkring den gamle Brugs. Og mange, mange flere succeshistorier fra hele landet. Der er masser af eksempler, men virkeligheden i den offentlige kommunikation, dagspressen og mediebilledet er, at kaos og katastrofer – jo større jo bedre – er mere interessante end små solstålehistorier fra den virkelige virkelighed.

Det sidste års tid har bestyrelsen og sekretariatet arbejdet med en strategisk udviklingsproces. Med professionel sparring udefra har vi gennemført en dannelsesrejse, som har givet os indsigt i os selv som organisation og vores berettigelse som meningsdanner og landdistriktspolitisk aktør. Landdistrikternes Fællesråds mission – for nu at bruge store ord – er at samle, dele og kommunikere viden til gavn for landdistrikterne og yderområderne. Vi kender de gode og de dårlige eksempler, og kan høste og dokumentere erfaringerne til nytte for andre, som vil udvikle sig. Vi kender det hele bedre end nogen anden organisation – simpelthen fordi vi bor her. Lige midt i landdistrikterne og ydeområderne. Den styrke skal være fundamentet for vores arbejde de kommende år.

Og så skal vi koncentrere os om, at tale tingene op – ikke ned!

Politisk interessevaretagelse

Landdistrikternes Fællesråd arbejder landdistriktspolitisk på mange måder. Vi mødes jævnligt med folketingsmedlemmer, ministre og embedsmænd i ministerierne. Vi mødes også med regionspolitikere og kommunalpolitikere samt borgmestre.

Vi rejser debatter og arbejder på at medvirke til at sætte dagsorden i medierne. Vi deltager i møder rundt om i hele landet. Vi temasætter debatter ud fra bestemte problemstillinger. Vores nyhedsmail sætter hver uge fokus på bestemte landdistriktspolitiske sager, der har været i medierne i ugens løb. På vores hjemmeside og vores Facebook side tager vi spørgsmål op, der har betydning for udviklingen i landdistrikter og yderområder.

Landdistrikternes Fællesråd har i 2013 været meget synlige i mediebilledet. Vi er blevet  den organisation, eller rettere den NGO, man spørger både fra den skrevne presse og radio og TV.

Vi mener, det er af stor betydning for vore medlemmer, at vi hele tiden er opmærksomme på, hvad der rører sig politisk og også, at vi selv rejser debatter. Vi er meget glade for, at mange af vore medlemmer beder os tage sager op af betydning for alle, der bor i landdistrikter og yderområder.

Politiske sager

Landdistrikternes Fællesråd har som vores hovedformål at forbedre de basale rammevilkår inden for hovedområderne: Bosætning, erhvervsudvikling/jobskabelse, uddannelse, infrastruktur og tryghed/sundhed.

Også i 2013/2014 har Landdistrikternes Fællesråd har haft fokus på en række sager, som ligger inden for førnævnte rammevilkår. Det gælder:

Erhvervsudviklingsmuligheder/Jobskabelse:

  • LAG-ordning
  • Den nye planlov
  • Vigtigheden af at bevare og udflytte flere statslige arbejdspladser
  • Finansiering af erhverv og boliger
  • Restriktive regler på en række områder og myndighedernes fortolkning af reglerne
  • Deltagelse i Det rådgivende Udvalg på Landdistriktsområdet
  • Styrke bestemte erhvervs-rammevilkår som skaber eller kan skabe mange arbejdspladser i landdistrikter og yderområder fx fødevareerhverv/fødevareklyngen og turisme
  • Iværksætteri i landdistrikter og yderområder
  • Udvikling af turisme
  • Mulighed for erhvervsudvikling og jobskabelse i landdistrikter og yderområder
  • Udbuds- og indkøbspolitik i kommunerne
  • Produktivitetskommissionen anbefalinger på fx detailhandels- og apotekerområdet


Bosætning:

  • Vanskeligheder med at låne penge
  •  Den nye Planlov
  • Indsatspuljen (nedrivningspuljen) har vi også i 2013 haft fuld fokus på
  • Unges muligheder i landsbyer
  • Centralisering i de offentlige tilbud
  • Landsbypedeller
  • Beskatning af ejendomme under 5 hektar
  • ”Mellembyers” udvikling

Infrastruktur:

  • Mobil- og internetdækning
  • Lynhurtig fiberbredbånd til hele landet (forudsætning for erhvervsudvikling og bosætning)
  • Kollektiv trafik – busser i landsbyer og lokalsamfund- mulighed for landsbybusser flextrafik
  • Udvikling i overordnet infrastruktur i hele landet herunder veje og havne

Uddannelse:                                                

  • Uddannelsesmuligheder tæt på ens bopæl
  • Taxameterordning på ungdomsuddannelser og professionshøjskoleuddannelser
  • Lukning af videregående uddannelsesinstitutioner (fx professionshøjskoleuddannelser)
  • Unges muligheder for uddannelse i landdistrikter og yderområder.

Sundhed og tryghed: 

  • Praktiserende læger på landet
  • Plejehjemslukninger
  • Apoteker og medicinudleveringssteder
  • Sundhedshuse i landdistrikter

Uddybning af enkelte udvalgte rammevilkårs-områder

Manglende finansiering

I forbindelse med, at finanskrisen er ved at løsne sit tag i samfundet, har det vist sig at landdistrikterne og yderområderne fortsat er fastlåst i et jerngreb.

Banker og realkreditselskaber udlåner igen til projekter – men stort set ikke i landdistrikter og yderområder. Det er en bombe under landdistrikter og yderområder og dermed hele samfundet. Det er en problemstilling, som vi kun har set toppen og begyndelsen af.

På landsplan viser statistikker nu, at landets yderområder/yderkommuner ikke opnår samme belåning som resten af landet og slet ikke som i de største byområder.

På kommuneniveau har man ikke de interne statistikker på sogneniveau, men i Landdistrikternes Fællesråd er vi vidende om, at centerbyerne fortsat får belåning, mens det står meget slemt til i takt med at byerne bliver mindre og i takt med at afstanden mellem centerby og landsby bliver længere. Heldigvis er der enkelte landsbyer, som er mønsterbrydere og viser, at de på trods af alt er attraktive og kan tiltrække borgere i stor stil. I de områder kan der fortsat i et vist omfang opnås realkreditbelåning.

Desværre viser det store billede, at det stort set ikke er muligt at få finansiering i landsbyerne og på landet. Interesserede potentielle tilflyttere skræmmes væk fra visse områder af realkreditselskabernes og bankernes afvisning. Det hindrer tilgang af familier til landsbyer og dermed er lokale servicefunktioner ekstra under pres. Familier, der gerne vil flytte fra en landsby, bliver stavnsbundne.

Hvis en familie derimod gerne vil flytte til en kommunes centerby, er det fortsat til at få finansiering. Den manglende finansiering hæmmer altså bosætning, og man kan frygte for realkreditselskabernes exit-strategi ved, at de ikke vil forsvare deres eksisterende udlån i landsbyer og på landet.

Skal vi til at have statsgarantier på dele af realkreditlånene, som vi kender fra lån til yngre jordbrugere ved etablering, eller skal realkreditloven laves om?

Mobil- og internetdækning
Mobil- og internetdækning er blandt de sager, Landdistrikternes Fællesråd i det forløbne år har været meget engageret i.  Det har stor betydning for erhvervsudviklingen og for, om folk ønsker at være bosiddende i et område, at der er en ordentlig lynhurtig bredbåndsforbindelse og en god stabil mobildækning.

Det er lykkedes Landdistrikternes Fællesråd ved en ihærdig indsats at få emnet sat højere på den politiske dagsorden. Der har således i 2013 været afholdt adskillige møder, konferencer og temadage, hvor internet med fiberbredbånd og mobildækning har været temaet. Vi har fået en del eksempler fra vore landsbymedlemmer, hvoraf det fremgår, at det er en fornøjelse at drive små virksomheder og liberale erhverv, fordi der er god mobildækning og fiberbredbånd. Vi har også fået henvendelser om det modsatte, firmaer der ikke kan etablere sig eller udvikle sig i yderområder, fordi der ikke er ordentlig forbindelse. På turistområdet er det også et problem. Der sker meget på området, f. eks er lokale historiefortællinger lavet med QR koder, men de kan ikke bruges, fordi der ikke er mobildækning. Sommerhuse og Campingpladser, der ikke har  ordentlig internetdækning, fravælges. Landbrug og andre erhverv, som har brug for fiberbredbånd for at bruge moderne teknologier til fx fodrings- og malkerobotter har svært ved at bruge teknologien optimalt. Så der er lang vej endnu, men vi bliver ved at arbejde ihærdigt for, at alle i landet skal have lige muligheder.

Vi har stadig ikke tillid til, at markedskræfterne alene får hurtigt internet ud til alle  områder af landet. Regeringens målsætning for 2020 med 30/100 Mbit/s (upload/download) er en rigtig god start, og er indirekte et skridt i retning af fiberbredbånd, selvom det gamle teleforlig taler om det forældede begreb teknologi-neutralitet. Vi mener således, at målsætningen burde hedde 100/100 Mbit/s.  Det gamle teleforlig burde moderniseres, så der skabes bedre mulighed for fiberbredbånd til alle og samtidig, at stat og kommune skal ind over og være med til at sikre en ordentlig udbredelse.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at det er særdeles vigtig at kæmpe for, at landsbyer og lokalsamfund også kommer med på den teknologiske udviklingsvogn. Vi har været medarrangør på temadage og været konferencepartner om emnet sammen med andre bl.a. Dansk Energi.

På Folkemødet på Bornholm havde vi en forrygende debat om emnet, hvor Direktør Niels Duedal fra SE ikke lagde fingrene imellem.
Bornholmerne havde på det tidspunkt netop fået at vide, at der i regeringens vækstplan var afsat 60 mio. kr. over to år, 2014 og 2015, til udbredelse af bredbånd på Bornholm. Det hylder Landdistrikternes Fællesråd med glæde, for dermed gør regeringen op med den rene markedsbaserede tilgang, og det er et stort skridt i den rigtige retning. Desværre har problemet været udmøntningen af midlerne efterfølgende, hvilket har besværliggjort Bornholms eget ønske om fiberbredbånd. Vi forventer således, at vejen nu er banet for, at der sættes tilsvarende midler af til områder, hvor markedskræfterne svigter, indtil en lovændring sikrer bedre rammer for fiberbredbånd til alle.

Erhvervsudvikling og jobskabelse

Landdistrikternes Fællesråd ønsker at medvirke til øget jobskabelse og flere arbejdspladser i landdistrikterne. Vi har rigtig mange gode arbejdspladser i vore landdistrikter, både produktionsarbejdspladser og arbejdspladser inden for mange erhverv, ikke mindst i små og mellemstore virksomheder.  Også i det forløbne år har vi holdt en række møder og haft debatter om bevarelse af arbejdspladser i landdistrikterne og om, hvordan der kan tiltrækkes flere, der har lyst til at etablere sig uden for de større byer.  Her har vi haft møder med flere ministre og Folketingspolitikere om bl.a. planloven.

Planloven

Planloven havde nok set lidt anderledes ud, hvis vi kunne bestemme indholdet men vi mener, det er lykkedes at få lempet lidt på nogle områder af betydning for landsbyer og landdistrikter. Nu er det så op til kommunerne at fortolke loven og turde give de nødvendige tilladelser og dispensationer. Når det så er sket, vil vi fra Landdistrikterne Fællesråd på det kraftigste sige til Naturstyrelsen, at når et enigt byråd har besluttet, at der kan gives  tilladelse til at bygge to huse uden for bygrænsen , som vi har set i en kommune, så finder vi det forkasteligt, at  Naturklagenævnet kan omgøre den beslutning, som de lokal valgte politikere har truffet.

Landdistrikternes Fællesråd er sammen med den seneste planlovsændring lovet halvårlige møder med Miljøministeren og Udvalget for Landdistrikter og Øer, for at finde ud af om den seneste planlovsændring virker efter hensigten.
Landdistrikternes Fællesråd ønsker dog ikke at lempe detailhandelsbestemmelserne i planloven, så der gives mulighed for større butikscentre udenfor flere byer, idet sådan en udvikling frygtes at give yderligere butiksdød i landdistrikter og yderområder. Produktivitetskommissionen har senest anbefalet en lempelse i planloven. Landdistrikternes Fællesråd har været medunderskriver på en henvendelse til regering og Folketing, hvor en lang række organisationer ikke ønsker detailhandelsbestemmelserne i planloven lempet.

LAG

Landdistrikternes Fællesråd har arbejdet meget med LAG i det forløbne år og vi har haft en række debatter og møder med ministerier og politikere forud for den nye programperiode fra 2014-2020. Det er vigtigt for os, at bureaukratiet bliver mindre; at sagsbehandlingen bliver kortere; at den tid der går fra projekterne er afsluttet til pengene udbetales, bliver meget kortere.

Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, har for kort tid siden sendt den nye LAG-områdefordeling i høring. I den forbindelse er der udpeget 19 nye LAG områder samt 1 LAG for de Danske Småøer.

LDF hilser forslaget velkommen, men dog med en vis bekymring. Antallet af LAG’er går nu fra 50 til 20 – kan vi så stadig bevare lokalkendskabet og den lokale nærhed som er så vigtig? Der er udpeget LAG områder, som geografisk er meget store. Et enkelt område er skåret igennem af en kommune, der ikke længere anses som landdistriktskommune. Er dette nærhedsprincip? LDF mener det ikke. Men havde alternativet været, at de danske regioner havde overtaget området, er dette den næstbedste løsning. Vi vil dog opfordre ministeren til at tænke på nærhedsprincippet og opfordrer til, at antallet af LAG’er bliver højere end de 20, der er foreslået.

Indsatspuljen

Der er stadig mange nedrivningsmodne boliger på landet. Der er vanskeligt at tiltrække nye indbyggere til en by, hvis det første man møder er nogle faldefærdige rønner eller måske en gammel foderstof eller mejeri, der er forladt og skæmmer. Bor man sådan et sted, har man måske heller ikke lyst til at blive boende.

I Landdistrikternes Fællesråd har vi derfor igen i 2013 brugt vores landdistriktspolitiske stemme til klart og utvetydigt at gøre politikerne opmærksom på, at der fortsat skal være penge til nedrivning og renovering af huse og forladte erhvervsbygninger. Der er derfor glædeligt, at regeringen nu igen har fokus på problemet og afsat nye midler til  nedrivning/renovering og fastholdt midlerne til områdefornyelse i større grad til mindre byer.

Den fortsatte udvikling i Landdistrikter og Yderområder

Ovenstående er enkelte nedslag på noget af den landdistriktspolitiske interessevaretagelse, vi har haft gang i det seneste år. Vi kan naturligvis ikke tage æren for alle landdistriktspolitiske tiltag, som politikerne har taget. Men vi er sikre på, at uden en stærk organisation som Landdistrikternes Fællesråd ville der mangle et klart landdistriktspolitisk talerør. Vi stiller krav til politikerne på vegne af vore mange medlemmer og de ca. 1 million mennesker, der bor uden for de større byer, og ikke mindst de, der bor i vores yderområder.

Det er en kendt sag, at folk gerne vil flytte fra byerne og ud, hvor de er tættere på naturen og hvor børnene kan vokse op i et trygt samfund og evt. sammen med dyr. Men der er for mange barrierer, der gør det svært at realisere drømmen. Hvis rammevilkårene for et liv på landet med arbejde, bolig og fritid ikke er gode, og hvis der ikke er skole og gode børnepasningsmuligheder i en rimelig afstand, samt hvis der ikke er indkøbsmuligheder og hvis den kollektive trafik er håbløs, er det svært. Det stiller nogle krav til politikere i Stat, region og kommune og til politikernes beslutninger for at forbedre rammevilkårene, så flere ønsker det gode og attraktive liv i landdistrikter og yderområder.

By og land skal samarbejde; vi er hinandens forudsætninger. Væksten i det her land kommer ikke kun fra de store byer; der bidrages i høj grad til vækst, ikke mindst økonomisk vækst, fra virksomheder i landdistrikterne, ikke mindst landbruget med den store eksportindtjening.

Det er glædeligt, at flere landdistriktskommuner ligger i toppen som erhvervskommuner, og der gøres da også i mange kommuner et stort arbejde for at tiltrække nye erhvervsvirksomheder, ikke mindst for at lette de administrative byrder ved etablering. Det er den vej, vi skal. Det kan ikke nytte noget, at en virksomhed, også en lille virksomhed, der gerne vil etablere sig i et landdistrikt, skal vente to år på at få de fornødne tilladelser til at komme i gang.

Der er fortsat nok at arbejde med på det Landdistriktspolitiske område for forbedre rammevilkårerne, så det bliver endnu mere attraktivt at flytte herud.

Det arbejdet vi videre med i Landdistrikternes Fællesskab, og derfor har vi også brugt tid på at arbejde med vores vision og strategi.

Arbejde med strategiudvikling

Visions- og strategiproces

Landdistrikternes Fællesråd igangsatte i efteråret 2013, efter annoncering på årsmødet 2013, en intern visions- og strategiproces. Formålet er at blive endnu skarpere på Landdistrikternes Fællesråds vision, målsætninger og prioriteringer. Det skal bl.a. også bruges som et redskab til at vurdere de mange henvendelser, vi får med opfordring til samarbejde. Det skal også bruges til en fokusering af indsatsen og i sidste ende, at vi står som en stærkere organisation, der kan øge ressourcerne og aktivitetsniveauet. Hele bestyrelsen har været inddraget i processen, og ind imellem møderne i bestyrelsen, har en lille arbejdsgruppe arbejdet ihærdigt. Vi har haft konsulent hjælp til at hjælpe med processen . Det har været en lang og rigtig god proces, hvor vi startede med at finde ud af, hvem vi egentlig er. Efter en dags arbejde med swot-analyser, interessant-analyser m.v.  blev vi klarere på vores rolle og placering som NGO, der arbejder som partipolitisk neutral interesseorganisation for landdistrikter og yderområder.

På de efterfølgende møder koncentrerede bestyrelse og arbejdsgruppe sig om først at finde vores værdier, og herefter at få beskrevet vores mission (Hvad er vi sat i verden for?). Så kom der igen en svær opgave med at formulere Landdistrikternes Fællesråds nye vision (Hvor skal vi hen?) frem mod år 2020.

På sidste bestyrelsesmøde fastlagde vi strategien (Hvordan vi kommer derhen hvor vi gerne vil være i 2020?)

Landdistrikternes Fællesråds værdier:

Uafhængig

Ordentlig

Engageret

Dedikeret

Inddragende

Landdistrikternes Fællesråds mission:

Landdistrikternes Fællesråd, praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden til gavn for landdistrikter og yderområder.

Vision for Landdistrikternes Fællesråd frem til 2020.

Landdistrikternes Fællesråd vil i 2020 være landets vigtigste base for, og formidler af, relevant og aktuel viden om landdistrikter og yderområder samt være en anerkendt samarbejdspartner blandt alle aktører.

Landdistrikternes Fællesråd vil være bindeled mellem beslutningstagere og borgere med interesse i stadig udvikling og forbedring af rammevilkår og lokal kultur.

Landdistrikternes Fællesråd vil være  en naturlig part i lov- og regelarbejdet omkring rammevilkår i landdistrikter og yderområder, samt være repræsenteret i relevante kommissioner og udvalg.

Landdistrikternes Fællesråd vil være en foretrukken samarbejdspartner blandt en mangfoldig og voksende gruppe af organisationer, virksomheder, offentlige instanser, foreninger og landsbyer som vil opleve nytteværdi af medlemskab.

Landdistrikternes Fællesråd vil sikre et højt aktivitetsniveau via en solid økonomi skabt ved hjælp af medlemsindtægter, projektaktiviteter, faste offentlige bidrag, samt indtægtsdækkede aktiviteter.
Landdistrikternes Fællesråd er i gang med handlingsplaner for de kommende initiativer.

Projekter, arrangementer og tiltag i 2013/14

Hvad låser døren op til fremtidens ”Mellemby”?

Mellembyernes udfordringer

6 mindre byer i Region Syddanmark (Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk) har i to år beskæftiget sig med tidligere hovedbyers vilkår og muligheder efter kommunalreformen i 2007.  De 6 deltagende byer er repræsentative for den mangfoldighed af byer, som står overfor nye udviklingsprojekter, hvis de ikke bare vil overleve, men også leve.

Deltagerne i projektet er frivillige borgere i de pågældende byer og tilknyttet borgerforeninger eller andre formelle eller uformelle grupperinger i byen. Projektet har været ledet af Landdistrikternes Fællesråd og støttet af Ministeriet for By-, Bolig-, og Landdistrikter. Den samlede rapport kan efter den afsluttende konference i projektet den 26. april 2014 hentes på https://landdistrikterne.dk/

Baggrund
Efter kommunalreformen i 2007 mistede mange af de tidligere hovedbyer i de mindre kommuner deres identitet og værdigrundlag. De oplevede sig selv som taberne i de nye kommuner. Mange steder har det ført til stagnation, fraflytning og stigende forfald.

Deltagerne konkluderede, at den største fælles udfordring for de deltagende byer var manglen på sammenhængskraft i byen, idet sammenhængskraften er en forudsætning for samlet udvikling og for at blive hørt og set. Det rejste følgende spørgsmål:
– Hvad gør vi for at skabe sammenhængskraft?
– Hvordan organiserer vi os bedre i de enkelte byer?
– Hvordan bruges organisationen så?
– Hvorfor bor folk her – hvad er byens værdier – hvad skal der til, for at folk vil blive boende?

Det er en udvikling der skal vendes nu – sker det ikke, risikerer vi om få år at se byer, hvor forfaldet er endnu tydeligere; byer som de ressourcestærke flygter fra og som står tilbage med en skæv befolkningssammensætning med social slagside. Det vil være en både dårlig og dyr udvikling for en kommune som helhed, idet kommunerne netop kan drage fordel af varierede bosætningsmuligheder i byer og på landet.

Der skal sættes fokus på byernes nye muligheder som borgerne ser og definerer, så der kan blive ejerskab af en ny identitet, et nyt værdisæt, så byerne kan markedsføre sig på det, de vil kendes for, både indad og udad.

Uddrag af konklusionen – hvad så vi på vejen?

Kommunen som aktør:

En god dialog og et godt samarbejde med politikere og forvaltning er en forudsætning for at få og fastholde en positiv udvikling.
I kommunale projekter, som arbejder med byudvikling, er det nødvendigt at kommunen sikrer sig lokal opbakning før planlægningen, for at undgå modstand. Der bør være en ”bottom-up” proces og dette er kommunens ansvar og en betingelse for succes – måske bør borgerinddragelse indgå som et succeskriterium i lokale projekter?

Kommunen har også en væsentlig rolle at spille, når der skal skabes mødesteder. Både når det drejer sig om de uformelle, åbne mødesteder og om de formelle rammer for fællesskaber. Et tæt samarbejde med kommunen om udformning af de fysiske rum vigtigt. Det drejer sig om at få indflydelse på byplaner, lokalplaner og visioner for mellembyen.

Fornyet sammenhængskraft

Byens nye identitet skal afdækkes og formuleres i størst muligt fællesskab – og borgerne skal inddrages i skabelse af – eller skal i fællesskab skabe – en vision for byen.
Formelle borgermøder suppleres med mere uformelle ”snakkecafeer” eller ”tingsteder”, hvor man kan have en dialog om, hvad borgerne synes og brænder for, så man sikrer  størst mulige deltagelse og engagement.

Foreningslivet er truet – og bærende:
Det er helt sikkert, at aktive frivillige og foreninger er en forudsætning for fortsat liv og udvikling i mellembyerne.

En stærk social organisering – et rigt og samarbejdende foreningsliv:
Byens foreninger må samles, eventuelt med hjælp fra kommunale medarbejdere, for at enes om at udarbejde en anerkendt og struktureret organisering, der kan styrke sammenholdet om byens udvikling og således øge indflydelsen i forhold til kommunens planer og politikker. Dermed bliver det nemmere, ikke bare at få indflydelse, men også at søge og få eksterne midler til samlet udvikling af byen i en retning, der er bred opbakning til blandt borgere og foreninger.

Projektet afsluttes med en konference i Glamsbjerg den 26. april 2014, kl. 9-16 under overskriften: Hvordan skaber vi sammenhæng og udvikling i vore mellembyer. Her inviteres alle interesserede til at deltage.

Program for konferencen  kan ses på www.landdistrikterne.dk (Efter den 26. april).

 

Fokus på de frivillige – De Frivilliges Dag

Landsbyer og lokalområder er helt afhængige af ildsjæle, for det er dem, der sætter projekter i gang og sørger for, de bliver gennemført.

For at inspirere de frivillige og for at lære af hinanden, havde Landdistrikternes Fællesråd og Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter i fællesskab arrangeret to temadage for frivillige i lokalråd, borgerforeninger, landsbyråd og andre med interesse for frivilligt arbejde.
Det første blev afholdt i Vorbasse i Jylland og det næste foregik i Ringsted på Sjælland. De mange frivillige, der deltog i arrangementet, diskuterede på livet løs og kom med gode input til, hvordan man holder liv i de mange frivillige i landsbyerne i fremtiden. Der blev også taget hul på emnet ”Samspil mellem frivillige og kommune”, med henblik på, hvor mange opgaver og hvilke opgaver kan man som frivillige i landsbyerne med rimelighed påtage sig. Det var et par rigtig gode dage, med mange gode ideer og inspiration. Vi har efterfølgende hørt, at flere af deltagerne har dannet et lille netværk, hvor de kan inspirere hinanden.

Cases til livogland.dk
Landdistrikternes Fællesråd har igen i det forløbne år skrevet en lang række cases til ministeriets portal www.livogland.dk.  Om gode udviklingsprojekter i landdistrikterne og yderområder.
Arbejdet med at finde og skrive cases har givet LDF en endnu større kontaktflade rundt om i landet og et endnu større kendskab til de initiativer og trends, der er i landsbyer og virksomheder i landdistrikter i dag.

Landdistrikternes Dag i Folketinget

Igen i 2013 afholdt Landdistrikternes Fællesråd Landdistrikternes dag. Den blev igen holdt i fællessalen på Christiansborg med godt 100 deltagere fra det ganske land.

Emnerne var Regeringens tiltag på landdistriktsområdet, her gav Minister for By-, Bolig- og Landdistrikter, Carsten Hansen, en redegørelse og efterfølgende var der livlig debat.

Næste emne var Iværksætteri og udvikling af mindre erhverv. Der var oplæg ved Købmand og Formand for Letkøb Anton Leed, et meget inspirerende og tankevækkende oplæg om en købmands udfordringer og ønsket om bedre rammevilkår, der da også gav anledning til stor debat. Herefter oplæg fra Afdelingschef Frank Korsholm fra Håndværksrådet

Efter frokost var der debat om, hvor vi skal finde fremtidens turismelandsbyer, og hvordan vi udvikler Microturisme i landdistrikterne. Turistchef Morten Damgaard, Vejle Kommune og Markedsdirektør i Dansk Erhverv, Mette Feifer, kom med oplæg. Herefter var der paneldebat med Lennarts Damsbo Andersen (S) og Hans Chr. Thoning (V)

Finansiering af erhverv og boliger var dagens sidste emne.

Efter oplæg ved Steffen Damsgaard var der en livlig debat med Direktør Karsten Beltoft, Realkreditforeningen, Vicedirektør Louise Caroline Mogensen, Finansrådet, formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer Hans Chr. Schmidt (V) og Erhvervsordfører Andreas Steenberg (R)

Folkemødet på Bornholm

Folkemødet på Bornholm har bidt sig fast. Det er blevet den blanding af Roskilde festival, politisk dyrskue og sommer højskole, som Bertel Haarder det første år sagde, at det skulle være.
Antallet af arrangementer var i 2013 igen fordoblet og besøgstallet mangedoblet i forhold til de første to år. år. Et utal af debatter, events, workshops, kulturarrangementer og meget, meget andet blev afholdt i de fire dejlige junidage, som Folkemødet varede.

Landdistrikternes Fællesråd havde telt sammen med Udvalget for Landdistrikter og Øer og ”Smagen af Danmark”. Vi havde gode events og debatter i teltet.

Torsdag lagde vi ud med en debat under overskriften: ”Er planloven en hæmsko eller….” 5  gæve Vestjyder lagde op til debatten med en sang: ”I kan ikke slå os ihjel”, herefter var tonen slået an til en forrygende debat med politikerne.

Senere på dagen havde vi debatter om Landsbyen og efterskolen, og netop den debat, er der kommet et projekt ud af, som vi har skudt i gang her i foråret. Det er et pilotprojekt, hvor Efterskoleforeningen og Landdistrikternes Fællesråd sammen arbejder med at finde ud af, hvordan lokalsamfund og efterskole kan udnyttes hinandens ressourcer bedre.

En LAG debat om aftenen trak fulde huse både i og udenfor vores telt.

Fredag bød på debatter om detailhandel fra morgenstunden, senere på dagen debat under overskriften: Ø og landsbykirken, tid til nytænkning – her deltog Kirkeministeren.  Så sluttede vi fredagen med en turismedebat, hvor både politikere og turismefolk deltog. Også den trak rigtig mange folk.

Lørdag bød på debatter om Lynhurtigt Bredbånd til alle og mobildækning uden huller. En spændende time, der fik både politikere og tilhørerne helt op at flyve. Det formåede Direktøren for SE, Niels Duedal, han lagde ikke fingrene imellem, der må ske noget NU.

Senere på dagen debat om de små producenter som isbrydere.

Søndag morgen et morgenkaffemøde i teltet, hvor Udvalget For Landdistrikter og Øer stillede med morgenbrød og Smagen af Danmark lavede kaffen. Emnet var Arbejdspladser, vækst og udvikling i landdistrikter.

Smagen af Danmark sørgede for små retter under debatterne, så vi havde nogle rigtig spændende dage med gode debatter i vores telt og vi deltog i debatter mange andre steder på Folkemødet.

LAG

Hvad LAG-området angår, så bød 2013 igen på mange frustrationer omkring bl.a. sagsbehandlingstider i Center for Projekttilskud.

Således oplevede mange LAG’er sagsbehandlingstider på op imod 12 måneder for både tilsagns- og udbetalingssager. LDF kan naturligvis ikke sidde overhørig, at frivillige ildsjæle og iværksættere i landdistrikterne behandles på denne måde, hvorfor sagen derfor er bragt videre i det politiske system og nævnt ved enhver given lejlighed.

Aktuelt førte dette til, at LDF primo december 2013 sendte et brev til Karen Hækkerup, Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri – med kopi til Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Folketingets Udvalg for Landdistrikter & Øer samt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – hvori LDF gav udtryk for sin bekymring i forbindelse med det akutte problem med manglende supplerende EU midler til projekter med støtte fra landdistriktspuljen eller byfornyelsesmidler (kaldet V-sager).

En problematik, der langt hen af vejen, iflg LDF, kunne henføres til at der, trods stigende indsats i NaturErhvervstyrelsen for at behandle LAG-ansøgninger, kunne give NaturErhvervsstyrelsen et medansvar for problemet med projekter, der pludselig stod uden mulighed for at få supplerende EU-midler.

LDF vil naturligvis løbende følge afslutningen af LAG-programmet for 2007-2013, samt være med til at præge udformningen af LAG-programmet 2014-2020, hvor dette er muligt og dermed skabe værdi for vores medlemmer.

 

Landdistrikternes Fællesråd har i årets løb deltaget i og være indledere, part i en række møder, seminarer og konferencer rundt i hele landet.

Landdistrikternes Fællesråd kommer meget rundt i landet. Det være sig til seminarer, møder i lokalråd, debataftener, workshops, politiske møder, studieture med Udvalget for Landdistrikter og Øer, møder med medlemskommuner, møder på Christiansborg eller i ministerierne.

De mange ture rundt i landet giver os en kontaktflade med rigtig mange mennesker, der arbejder med landdistriktsudvikling. Vi ved således både, hvad der rører sig ude i lokalområder og landsbyer, og hvad der sker inde på Christiansborg. Den viden deler vi med vores medlemmer og bruger i vores politiske arbejde for at styrke landdistrikter og yderområdernes rammevilkår.

Eksempler på enkelte aktiviteter og møder i 2013/2014

HURTIGT BREDBÅND TIL ALLE – sådan kommer kommuner med i kapløbet, 10. oktober 2013
Landdistrikternes Fællesråd var konferencepartner, da Dansk Energi holdt en stor konference om, hvad kommunerne selv kunne gøre for at sætte skub i bredbåndsudviklingen i deres kommuner. På konferencen satte talere fra ind- og udland fokus på, hvordan kommunerne kunne udnytte digitale løsninger til at sikre en effektiv service for borgerne, samt hvordan gode bredbåndsforbindelser kunne bidrage til at tiltrække og fastholde virksomheder.

Møde med efterskolerne.
Som det blev aftalt på Folkemødet på Bornholm indgik Landdistrikternes Fællesråd og Efterskoleforeningen et større samarbejde. Landdistrikternes Fællesråd har haft indledende møde med Efterskoleforeningens formand, Troels Borring og direktør Bjarne Lundager Jensen, for at diskutere, hvordan efterskolerne og lokalområderne kan få mere gavn af hinanden. På mødet deltog også Anni Matthiesen MF (V) og Troels Ravn MF (S) for at høre, hvad landspolitikerne kunne gøre for at fremme samarbejdet.

Møde med vores A-medlemmer.
I løbet af efteråret og vinteren har ledelsen i Landdistrikternes Fællesråd været rundt på besøg hos en række vores A-medlemmer for at høre om de udfordringer, de arbejder med og for at fremme et endnu større samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd. Senere på året begynder vi en lignende rundtur til vores B medlemmer, som er kommunerne.

Kåring af årets digitale ildsjæl, sidst i september
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard har sammen med Dansk Energi været med til at kåre Årets Digitale Ildsjæl.

Landsbypedeller i Tønder
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og bestyrelsesmedlem Jørgen Folkvang deltog i Tønder Kommunes store konference om, hvordan man kan understøtte udviklingen af de mange landsbysamfund ved at ansætte landsbypedeller. Formand Steffen Damsgaard deltog endvidere i paneldebatten.

Møder med DRUPL (Det Rådgivende Udvalg På Landdistriktsområdet)

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, sidder i DRUPL – det er det rådgivende udvalg på landdistriktsområdet, og har i årets løb deltaget i møder. Møderne i udvalget foregår i Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter. Udvalgets opgave er at bidrage med generel orientering og inspiration til Ministeren for By-, Bolig- og Landdistrikter  om udfordringer og muligheder i landdistrikterne. Steffen Damsgaard repræsenterer Landdistrikternes Fællesråds holdninger på mødet.

Møde med højskoleforeningen.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og sekretariatschef Kirsten Bruun har haft møde med højskoleforeningen for at diskutere samarbejdsmuligheder og fælles interesser.

Udvalgsture med udvalget for landdistrikter og øer.

Udvalget for Landdistrikter og Øer tager i årets løb på to-dages ture til forskellige dele af landet. Formålet med studiebesøgene er, at udvalget får indsigt i udviklingen, udfordringer og initiativer i landdistrikter og kommuner. Under studieturen er der besøg forskellige steder, samt møder med relevante myndigheder, foreninger, organisationer og repræsentanter for erhvervslivet. Landdistrikternes Fællesråd deltager i disse ture med formand og i visse tilfælde enten næstformand eller sekretariatsleder.

Temamøde i Frederikssund landsbyråd.

Bestyrelsesmedlem Carsten Ørting Andersen holdt indlæg om bæredygtig levevis og om Landdistrikternes Fællesråds arbejde for at styrke landdistrikterne.

Samarbejde skaber vækst i landdistrikterne, Padborg.
Næstformand i Landdistrikternes Fællesråd Karsten Gram og informationsansvarlig Simon Drejer holdt indlæg på konferencen om forventningerne til den kommende LAG-programperiode og Best Practice i landdistrikterne.

Bredbånd i hele Danmark.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og bestyrelsesmedlem Jørgen Folkvang deltog i Ringkøbing-Skjern og Region Midtjyllands konference: Bredbånd i hele Danmark den 28. august 2013. Konferencens formål var at sætte en fælles retning for Danmarks digitale infrastruktur.

Landdistriktsmøde i  Nyborg,

Sekretariatschef Kirsten Bruun holdt oplæg om udfordringer for landdistrikterne de kommende år på et havemøde i Nyborg i august

Lokalsamfund og Nærdemokrati 14. september.

Bestyrelsesmedlem Niels Clemmensen holdt oplæg om Nærdemokrati på lokalsamfundenes dag arrangeret af Fællesrådet for Landsbysamfund i Vejen Kommune.

Sommerhøjskolen i Ryslinge,   hvor formand Steffen Damsgaard var med i dommerpanelet omkring de afsluttende opgaver.

Information og vejledning

Landdistrikternes Fællesråd bliver kontaktet af mange lokalråd og privatpersoner, der har spørgsmål om rigtig meget, som er af betydning for udvikling i deres område. Vi rådgiver meget gerne, men vi yder ikke konsulentbistand. Vi hjælper derimod gerne med at finde de rette personer, der så vil kunne hjælpe lokalrådet. Sommetider kan vi også henvise til andre lokalsamfund, som har haft lignende problemstillinger.

Vi bliver heldigvis også tit kontaktet af lokalsamfund eller private, der finder at lovgivning, og i nogle tilfælde den måde,  lovgivningen administreres på, urimelig. De landsbyer eller organisationer, som henvender sig, vil ofte gerne høre, hvad de kan gøre ved det og om vi kan gøre noget. I en del af disse sager tager vi problemstillingen op med landspolitikerne eller ministeren, der har det pågældende ressortområde.

Landdistrikternes Fællesråd bliver også i høj grad kontaktet af medierne, der ønsker udtalelser om  bestemte sager eller ønsker at finde frem til den rette ekspertperson.

I medierne

Igen i år kan vi konstatere, at Landdistrikternes Fællesråd er kommet langt op på mediernes kildeliste i forhold til de landdistriktspolitiske emner. I løbet af året har Landdistrikternes Fællesråd optrådt i adskillige nationale medier såsom TV Avisen, de  regionale TV stationer, Radio, både P4 og landsradioaviserne. Jyllands-Posten, TV2 Nyhederne, P1 og dertil kommer et væld af lokale og regionale medier. Den store mediedækning giver organisationen anledning til komme med politiske synspunkter, som tilgodeser medlemmerne af Landdistrikternes Fællesråd.

Organisation og sekretariat

Landdistrikternes Fællesråd har flyttet kontor

Landdistrikternes Fællesråd flyttede den 1. juni 2013 til nye lokaler i det gamle rådhus, Roberthus i Egtved i Vejle Kommune. Vi har fået et godt, stort åbent kontor og sekretariatslokale midt i huset samt et ekstra lille kontor.

Biblioteket er også i huset med et stort bibliotek, hvor der dagligt kommer mange mennesker. Vejle Kommunes Borgerservice har en videoopkobling, så der kommer også borgere her, som på den måde kommer i kontakt med kommunen.

Om kort tid begynder der at flytte iværksættere ind i kontorerne i en sidefløj. Det er meningen, at det også skal være iværksætterhus under Vejle Kommunes Erhvervspark.

Der er tre små og et stort mødelokale i huset, som frit kan bruges af lejerne, så vi kan holde vores møder her, både små og større møder. Alt i alt er vi godt tilfredse med lejemålet hos Vejle Kommune.

Sekretariatet

Sekretariatsfunktionen fortsætter i 2014 som hidtil med Kirsten Bruun som sekretariatschef. Vi måtte desværre med udgangen af december 2013 sige farvel til Simon Drejer, som fik et godt tilbud fra IBC i Kolding om at undervise. Noget, som Simon jo er uddannet til, og da familien bor næsten ved siden af skolen og i december fik barn nr. tre, kunne familielivet også bedre hænge sammen med arbejde så tæt ved. Simon udførte et stort og godt stykke arbejde for Landdistrikternes Fællesråd, ligesom Simon var glad for at være hos os.

Vi har valgt at køre resten af 2014 uden at ansætte en afløser for Simon, da vi er  i en proces med strategiudvikling, så vi vil gerne være færdig med den proces, inden vi fastansætter de rette medarbejderkompetencer. . Vi har så været så heldige at Christian Jarnhus, som løbende har hjulpet os med nogle opgaver, havde mulighed for at være her på freelance basis og løse nogle journalistiske opgaver bl.a. nyhedsmail og andre presseopgaver. Ud over Christian har vi ansat Hanne Bruun i et mikroflexjob 8 timer om ugen. Hanne passer vores sociale medier, og hjemmeside, samt en masse skriveopgaver og medlemsregistrering. Herudover har vi Henny Simonsen 20 timer om måneden. Henny hjælper med en praktiske opgaver og løser forefaldende kontorarbejde.

Kommunikation

Landdistrikternes Fællesråds kommunikation foregår primært på landdistriktsportalen www.landdistrikterne.dk og i den ugentlige nyhedsmail. Her kommer bl.a. Landdistrikternes Fællesråds holdninger til kende, her informerer vi om landdistriktspolitiske tiltag på landdistriktsområdet, lægger invitationer ud til vores arrangementer, skriver og referer de nyheder, der har relevans vores medlemmer osv.

Sekretariat og bestyrelse ønsker at inddrage vores medlemmer noget mere omkring hjemmesiden og nyhedsmailen. Såfremt en kommune f.eks. har et godt initiativ, eller hvis en landsby står med en særlig problemstilling, vil vi gerne høre fra jer. Sekretariatet opfordrer derfor alle medlemmer til at sende artikler, pressemeddelelser og tips til mail@landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er på de sociale medier, i første omgang Facebook med egen profil, her lægger vi små nyheder ind og henviser nogle gange til videre læsning på hjemmesiden. Når vi har arrangementer lægger vi billeder og korte referater ind.

Medlemsudvikling

Landdistrikternes Fællesråd ønsker en stærk medlemsorganisering, og organisationen bestræber sig løbende på at få flere medlemmer. Jo større medlemsskare organisationen opnår, jo større påvirkningskraft har man i forhold til vores landdistriktspolitiske interessevaretagelse og arbejde med at fremme lokal udvikling i landdistrikter og yderområder.

Det er derfor rigtig glædeligt, at Landdistrikternes Fællesråd har fået nye landsbyer, kommuner, kommunale landsbyudvalg og landsdækkende organisationer som medlemmer. I 2013 har vi kunnet byde velkommen til Dansk Erhverv, Nyborg Kommune, Nordfyns Kommune, Aalborg Kommune og Holstebro kommune som medlemmer. Rigtig hjertelig velkommen som medlem af Landdistrikternes Fællesråd, vi ser frem til at samarbejde med jer.

Landdistrikternes Fællesråd har 4 medlemsgrupper:

  • A-medlemmer: Landsdækkende organisationer og foreninger.
  • B-medlemmer: Kommuner
  • C-medlemmer: Overordnet landdistriktsorganisering i en kommune.
  • D-medlemmer: Landsbyer, lokalråd og personlige medlemmer (støttemedlemmer)

I det kommende år vil vi fortsat arbejde for at styrke medlemskredsen. Det gør vi ved direkte henvendelse til potentielle medlemmer, men også ved at udbrede kendskabet til Landdistrikternes Fællesråd ved at deltage i møder rundt om i landet, ved at være synlige i medierne og ved at være i god dialog med vores eksisterende medlemmer.

Tak

Tak til vore medlemmer for deres aktive indsats for sammen med Landdistrikternes Fællesråd at sætte fokus på og forbedre forholdene for, samt skabe fortsat gode udviklingsmuligheder, i landdistrikter og yderområder.

Tak til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer og til Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter for gode debatter og godt samarbejde. Vi er glade for samarbejdet med jer, og håber det må fortsætte i det kommende år.

Fra formanden skal der lyde en kæmpe TAK til bestyrelse og sekretariat for det store arbejde, I har ydet, ikke mindst i år hvor vi har haft mange møder i hele processen med strategiudvikling.