Erhverv

En stor del af de danske virksomheder ligger i dag i landdistrikterne, hvor de medvirker til at skabe vækst og udvikling. Virksomhederne skal sikres tilstrækkelige vilkår, både hvad angår infrastruktur, finansiering og diverse støtteordninger. I det lys anbefaler Landdistrikternes Fællesråd en række fokusområder og initiativer, som skal forbedre muligheden for at drive erhverv i landdistrikterne.

Vores holdning

Læs her hvilke initiativer Landdistrikternes Fællesråd mener, der er behov for til at sikre forudsætningerne for vækst og arbejdspladser i alle dele af landet.

Landdistriktsvækstpilotordningen

Virksomheder i landdistrikter oplever ofte problemer med at tiltrække højtuddannede medarbejdere, og det har i nogle tilfælde betydning for, om en virksomhed kan indfri sit vækstpotentiale. Landdistriktsvækstpilotordningen har vist positive resultater ved at give virksomheder tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder. Det skaber ikke alene værdi for den enkelte virksomhed, men bidrager til lokalområdets udvikling.

Vækstpilotordningen hjælper til at løse et afgørende problem for  landdistrikternes erhvervsliv. Derfor mener Landdistrikternes Fællesråd, at puljen skal tilføres yderligere midler.

Finansiering

Mange erhvervsdrivende i landdistrikterne har store finansieringsproblemer, fordi de har svært ved at optage lån alene på grund af deres postnummer. Det er fatalt for både produktion og jobskabelse i land- og yderområderne, når finansieringen til køb og udvidelse af erhvervsejendomme mangler.

Derfor er det vigtigt, at erhvervsdrivende får bedre finansieringsmuligheder, hvis de skal kunne skabe den nødvendige vækst og udvikling i landdistrikterne. Der bør foretages en ændring af beløbsgrænser, regarantier mm. for vækstlån samt vækstgarantier i Vækstfonden for 1 mio. kr. til 500.000 kr. Samtidig bør LAG-ordningen blive styrket med flere midler, da ordningen støtter lokalt iværksætteri og mindre virksomheder finansielt. Alternative finansieringsmuligheder i form af sælgerpantebreve, der kan bidrage til at lokale erhvervsdrivende får den nødvendige finansiering, bør muliggøres.

Statslige arbejdspladser

Efter en årelang centralisering af statslige arbejdspladser og uddannelsesmuligheder er der brug for et større fokus på erhvervsudviklingen i landdistrikterne. På trods af, at regeringen rykker statslige arbejdspladser til provinsen, bliver der nogle steder nedlagt flere statslige stillinger, end der kommer til. Det er et problem, da statslige arbejdspladser har en afgørende betydning for udviklingen lokalt og for arbejdsmarkedet regionalt. Vi mener derfor, at der skal rykkes endnu flere arbejdspladser til provinsen, og at alle nye statslige institutioner som udgangspunkt skal placeres uden for hovedstadsområdet.

LAG/FLAG-ordningen

Ordningen for lokale aktionsgrupper LAG/FLAG er et vigtigt redskab til at sikre erhvervsudvikling i landdistrikter og fiskeriområder. Aktionsgrupperne støtter lokale initiativer som f.eks. iværksættere og mindre virksomheder, der har svært ved at få lån i banken, og derfor er det en problematisk udvikling, at LAG/FLAG-ordningerne kommer til at modtage færre midler fremadrettet. Landdistrikternes Fællesråd mener, at ordningerne bør styrkes med flere midler fra henholdsvis landdistriktsprogrammet og hav- og fiskeriprogrammet, så der også fremadrettet kan skabes de beskæftigelsesmuligheder, der er afgørende for sammenhængskraften i landdistrikterne.

Branchespecifikke vækstvilkår inden for erhverv, der fylder meget i landdistrikterne

I Landdistrikterne bliver vækst og udvikling særligt drevet af specifikke brancher, såsom landbrug- og fødevareproduktion, turisme, søfart, fiskeri, håndværk og industri og produktion. 

Derfor er det vigtigt for land-og yderområdernes udvikling, at der sker en prioritering og forbedring af de branchespecifikke vækstvilkår inden for erhverv, der fylder meget i landdistrikterne. Eksempler kunne være opdaterede og gode rammevilkår for de danske rederier, fornuftige dyrkningsforhold, konkurrencedygtige skatter og afgifter for landbruget samt gode, billige og fleksible transportmuligheder for turismeerhvervet såvel som en begrænsning af den ulige konkurrence fra offentligt støttede kultur- og idrætsinstitutioner, der eksempelvis driver café og restaurantvirksomhed.

FAKTA

Aktuelt

Erhvervslivet i landdistrikterne bidrager i høj grad til dansk økonomi, og landdistrikterne rummer store potentialer inden for landbrug, produktionserhverv, turisme og for mange nye og mindre virksomheder.

Væksten pr. indbygger er steget i hele landet opdelt på kommunetyper siden 2010, og selv om kommuner længere væk fra de større byer har oplevet mindre vækstrater, er forskellen i væksten mellem kommuner i landdistrikterne og bykommuner de senere år blevet relativt mindre, jf. ovenstående figur.

BNP pr. indbygger i de danske kommuner er steget med ca. 10 pct. fra 2005 til 2017, jf. figuren. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 0,78 pct. Det ses også i særligt de større bykommuner, at BNP pr. indbygger er steget, mens stigningen har været lavest i kommuner længere væk fra en større by.

 

Antallet af beskæftigede er historisk højt, og udviklingen dækker de fleste dele af landet. Således har 87 ud af 98 kommuner, der er spredt over hele landet, flere i beskæftigelse i 2018 sammenlignet med i 2013, jf. ovenstående figur (th).

Fordeles beskæftigelsen på bystørrelse, ses samme udvikling som på landsplan. Efter flere års fald i beskæftigelsen har der siden 2013 været en stigning. Stigningen er dog størst i de større byer.

Ledigheden er ligeledes lav, dog med regionale forskelle, jf. ovenstående figur (tv). Dele af Nordjylland og Storkøbenhavn, Sydvestsjælland og nogle af de såkaldte ø-kommuner har, ligesom de fire største byer, en højere ledighed end i resten af landet. 

Kilde: Regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse (2019) pba. udtræk fra Danmarks Statistik.

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling

Vigtigheden af erhvervslivet kommer til udtryk i Verdensmål 8, der har særligt fokus på at fremme vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. Dette er en afgørende del af arbejdet i Landdistrikternes Fællesråd, der ønsker at skabe de bedste vilkår for at dyrke erhvervet i land- og yderområderne. Erhvervslivet er essentielt for at skabe udvikling, vækst og til at tiltrække nye beboere, så der kan komme bedre balance i et mere bæredygtigt Danmark.