Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og Marcel Meijer, næstformand i Landdistrikternes Fællesråd og borgmester Samsø Kommune.
Valgkampen er i gang. I en dyster tid, hvor konturerne af en økonomisk krise tegner sig i horisonten. Bekymringer over rentestigninger, inflation og energipriser på himmelflugt deler vi alle – i land og by.
Men med tanke på finanskrisen i 2008, der ramte særligt hårdt i landdistrikterne, hvor hverken boligpriser eller arbejdspladser er nået op på samme niveau som før krisen, vokser bekymringerne sig store. Finanskrisen accelererede urbaniseringen og frygten er, at historien er ved at gentage sig, og at landdistrikterne igen bliver hårdest ramt af krisen.
I den forgangne valgperiode har vi set politiske ambitioner for landdistrikterne blive til virkelighed. Vigtige initiativer som nye uddannelsespladser i hele landet er søsat med brede politiske flertal.
Vi er kommet et godt stykke ad vejen. Men vi kan stadig langt fra aflyse fortællingen om et land med (for) store forskelle. Selvom landdistrikterne er rykket højere op på den politiske dagsorden, så oplever danskere i land- og yderområder i mindre grad end byboerne, at deres udfordringer tages alvorligt. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer.
Faktisk mener 41 pct. af danskerne bosat i land- og yderkommuner, at den nationale politiske debat i lav grad eller meget lav grad tager højde for udfordringer i deres lokalområde. For byboere er tallet 25 pct.
I et lille land som vores er det bekymrende, at geografien spiller en rolle for, om arbejdspladser, daginstitutioner, skoler, uddannelser og sundhedstilbud kan overleve. Derfor er det afgørende, at partierne fastholder fokus på et land i balance i og efter valgkampen. Det er vi alle med til at sikre, når vi står i stemmeboksen.
Når valget er overstået, har vi brug for et Folketing med mod, som tænker i helheder. Et Folketing, der vil investere i områderne uden for de største byer. Og tør fremlægge samlede planer for, hvordan hele landet kommer styrket ind i fremtiden.
I Landdistrikternes Fællesråd ønsker vi os en 2030-plan for landdistrikterne. En sådan plan bør indeholde konkrete mål for vækst og arbejdspladser i landdistrikterne og initiativer, der sikrer gode vilkår for at indfri dem. Det handler bl.a. om en moderne planlov, der understøtter ny udvikling på landet, en styrket infrastruktur lokalt og regionalt, ligesom manglende finansiering ikke må bremse bolig- og iværksætterdrømme.
“Hovedstadens serviceerhverv vil altid have brug for landdistrikternes produktion og omvendt. Og landdistrikternes åbne vidder vil altid være en mere oplagt placering for den massive udbygning af grøn energi, der i fremtiden skal levere strøm til hele Danmark og skabe nye grønne arbejdspladser i landdistrikterne.”
Vækst og arbejdspladser kan ikke stå alene. Op gennem 00’erne har vi været vidner til flere store centraliseringsreformer, som har rømmet landdistrikter for skoler, uddannelser og hospitaler. Det har givet os i landdistrikterne en følelse af afstand og tab af nærhed.
Derfor bør en 2030-plan også indeholde et velfærdsløfte til landdistrikterne, så den helt nære velfærd sikres i hele landet. Der skal være daginstitutioner tæt på og skoler i nærområdet, ligesom lokale sundhedstilbud og gode plejehjem skal sikre, at ældre kan få værdig alderdom i deres lokalområde. Og kommunerne skal have de nødvendige ressourcer til at levere på dette løfte.
Vores håb er, at landdistriktsdagsordenen i valgkampen kommer til at samle frem for at splitte partierne på tværs af det politiske spektrum. Spørgsmålet om land og by er for vigtigt til at blive scene for politiske fløjkrige. For land og by er hinandens forudsætninger.
Hovedstadens serviceerhverv vil altid have brug for landdistrikternes produktion og omvendt. Og landdistrikternes åbne vidder vil altid være en mere oplagt placering for den massive udbygning af grøn energi, der i fremtiden skal levere strøm til hele Danmark og skabe nye grønne arbejdspladser i landdistrikterne. Enhver ny udvikling bør sikre værdien lokalt – i form af ejerskab, lokale gevinster og inddragelse.
Efter et valg har vi brug for et Folketing med en klar vision for, hvordan det bliver muligt at bo, leve og arbejde i hele Danmark – og har modet til at sætte handling bag ambitionen. Er du enig? Så sæt dit kryds ved et land i balance.
Indlægget er tidligere bragt på avisendanmark.dk.