Bosætning

Befolkningsvækst er afgørende for at landdistrikterne kan skabe en positiv udvikling, og derfor er det vigtigt, at de optimale rammer og forhold for at øge bosætningen i landdistrikterne er til stede. Landdistrikternes Fællesråd anbefaler, at der bliver set på en lang række områder og initiativer, der kan forbedre bosætningen i landdistrikterne.

Landsbyfornyelse

I dele af landet står der i dag store mængder funktionstomme og nedrivningsparate bygninger, som forringer helhedsindtrykket af byen og påvirker de omkringliggende boliger og det omkringliggende landskab. Landdistrikternes Fællesråd mener derfor, at landsbyerne skal tilføres flere midler til fornyelse og nedrivning, så landsbyerne ville blive mere tiltalende, ligesom det ville give mulighed for at gøre en målrettet indsat for områdets fornyelse og forbedre de fysiske rammer

Planloven

Planloven: I forlængelse af nedrivning og fornyelse af gamle og forfaldne bygninger, mener Landdistrikternes Fællesråd, at der med fordel kan kigges på en model, der muliggør omplaceringen af boliger i det åbne land. Modellen bør have udgangspunkt i, at der kan opføres nye boliger mod nedrivning af eksisterende. På sigt ville der blive færre, men bedre boliger i det åbne land.

Naturbeskyttelseslinjen

Strandbeskyttelseslinjen, der freder arealet op til 300 meter fra kysten ved alle danske kyster, er en stor hæmning for vækst og udvikling. Særligt øerne, og i særdeleshed småøerne, rammes hårdt af kravet, hvori en stor del af øens samlede areal fastlåses. Vi mener derfor at denne barriere, der er af afgørende betydning for erhvervsudvikling og bosætning, i stigende grad bør lempes. Samtidigt er det vores erkendelse, at praksis vedrørende klitfredningsområder, der forbyder al opførelse af ny bebyggelse, ændring af eksisterende, samt anlæggelse af faciliteter eller beplantning af hække i den rå natur, ligeledes bør imødekommes af mere lempelige regler. Reglerne for dispensationsmuligheder er som det ser ud nu reguleret for stramt, og bør i højere grad vejes op imod, hvor meget det styrker turismeerhvervet, uden samlet set at svække de naturmæssige forhold

Boligfinansiering

Ideelt set skete boligfinansiering i Danmark på markedsvilkår, men det er et faktum, at der er en geografisk betinget forskel på, hvilke finansieringsmuligheder og -vilkår, som danskerne har. Problemet udgør en samfundsmæssig udfordring, da det resulterer i lange liggetider og et fastfrosset boligmarked, der er en stor hæmning for bosætningen i landdistrikterne. Vi foreslår, at der bør nedsættes et ministerielt udvalg, som undersøger muligheden for statslige garantier i særlig udfordrede dele af landet med markedssvigt. Herunder bør der også kigges på finansieringsmuligheder i forbindelse med energirenoveringer, som kan have en stor indflydelse på huspriserne og dermed bosætningen i landdistrikterne.

Kollektive varmeforsyning

I 2019 forsvandt grundbeløbet til små decentrale kraftvarmeværker efter i en årrække at have modtaget mere end 2 mia. årligt. De ramte kraftvarmecentre ligger i høj grad i landdistrikterne, og det betyder, at regningen ender hos forbrugerne. Her stiger varmeregningen flere steder med mere end 3.000 kr. og visse steder med mere end 8.000 kr. Det kan have en stor påvirkning på boligsalget i området og samtidigt presser det kraftvarmeværkerne. Det kan i værste tilfælde betyde lukninger af værker, som sætter forbrugerne i landets yderste områder i en dårligere position. Derfor bør grundbeløbet til fjernvarmeværker fastholdes i landdistrikterne for at sikre lige forsyningsmuligheder for hele landet. I den sammenhæng er det også vigtigt at muligheden for kommunegarantier igennem KommuneKredit sikres, da de er med til at garantere finansiering til værkerne og dermed fastholde forsyningssikkerheden selv til de tyndt befolkede områder i landdistrikterne.

Udligning

Udligningen skulle oprindelige sikre et fair og ens serviceniveau i alle dele af landet, men det er langt fra tilfældet med det nuværende system. Sammenlignes de 34 kommuner i hovedstadsudligningen med resten af landets kommuner, viser det sig, at borgerne uden for hovedstadsområdet tjener mindre og betaler en større del i skat. Samtidig er provinskommunernes udgifter til overførselsindkomster højere, mens de bruger færre penge på ældre, skoler og daginstitutioner. For at sikre en bedre balance i landet, kræves derfor en større reform af systemet, hvor hovedstadsudligningen gradvist udfases og landudligningen hæves.