Bosætning

Landsbyfornyelse

I dele af landet står der i dag store mængder funktionstomme og nedrivningsparate bygninger, som forringer helhedsindtrykket af byen og påvirker de omkringliggende boliger og det omkringliggende landskab. Landdistrikternes Fællesråd mener derfor, at landsbyerne skal tilføres flere midler til fornyelse og nedrivning, så landsbyerne bliver mere tiltalende, ligesom det giver mulighed for at iværksætte en målrettet indsats for områdets fornyelse og forbedre de fysiske rammer.

Planloven

I forlængelse af nedrivning og fornyelse af gamle og forfaldne bygninger mener Landdistrikternes Fællesråd, at der med fordel kan kigges på en model, der muliggør omplaceringen af boliger i det åbne land. Modellen bør tage udgangspunkt i, at der kan opføres nye boliger mod nedrivning af eksisterende. På sigt vil det give færre, men bedre boliger i det åbne land.

Naturbeskyttelseslinjen

Strandbeskyttelseslinjen, der freder arealet op til 300 meter fra kysten ved alle danske kyster, er en stor hæmsko for vækst og udvikling. Særligt øerne, og i særdeleshed småøerne, rammes hårdt af kravet, hvori en stor del af øens samlede areal fastlåses. Landdistrikternes Fællesråd mener, at denne barriere, der er af afgørende betydning for erhvervsudvikling og bosætning, i stigende grad bør lempes. Samtidig er det vores erkendelse, at praksis vedrørende klitfredningsområder, der forbyder al opførelse af ny bebyggelse, ændring af eksisterende samt anlæggelse af faciliteter eller beplantning af hække i den rå natur, ligeledes bør imødekommes af mere lempelige regler. De nuværende regler for dispensationsmuligheder er reguleret for stramt, og bør i højere grad vejes op imod, hvor meget et tiltag styrker turismeerhvervet uden samlet set at svække de naturmæssige forhold.

Boligfinansiering

Ideelt set skete boligfinansiering i Danmark på markedsvilkår, men det er et faktum, at der er en geografisk betinget forskel på, hvilke finansieringsmuligheder og -vilkår, danskerne har. Problemet udgør en samfundsmæssig udfordring, da det resulterer i lange liggetider og et fastfrosset boligmarked, hvilket er en stor barriere for bosætningen i landdistrikterne. Vi foreslår, at der bør nedsættes et ministerielt udvalg, der undersøger muligheden for statslige garantier i særligt udfordrede dele af landet med markedssvigt. Herunder bør der også kigges på finansieringsmuligheder i forbindelse med energirenoveringer, som kan have en stor indflydelse på huspriserne og dermed bosætning i landdistrikterne.

Læs Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmarks fælles initiativer til at styrke ejendomsmarkedet i landdistrikterne her

Kollektiv varmeforsyning

I 2019 forsvandt grundbeløbet til små decentrale kraftvarmeværker, som i en årrække modtog mere end 2 mia. årligt. De ramte kraftvarmecentre ligger i høj grad i landdistrikterne, og det betyder, at regningen ender hos forbrugerne. Flere steder stiger varmeregningen med mere end 3.000 kr., visse steder med mere end 8.000 kr. Det kan have en stor påvirkning på boligsalget i området, og presser samtidigt kraftvarmeværkerne. Det kan i værste tilfælde betyde lukninger af værker, hvilket sætter forbrugerne i landets yderste områder i en dårligere position end resten af landet. Derfor bør grundbeløbet til fjernvarmeværker fastholdes i landdistrikterne for at sikre lige forsyningsmuligheder for hele landet. I den sammenhæng er det også vigtigt at muligheden for kommunegarantier gennem KommuneKredit sikres, da de er med til at garantere finansiering til værkerne og dermed fastholde forsyningssikkerheden selv til de tyndt befolkede områder i landdistrikterne.

Udligning

Udligningen skulle oprindelige sikre et fair og ens serviceniveau i alle dele af landet, men det er langt fra tilfældet med det nuværende system. Sammenlignes de 34 kommuner i hovedstadsudligningen med resten af landets kommuner, viser det sig, at borgerne uden for hovedstadsområdet tjener mindre og betaler en større del i skat. Samtidig er provinskommunernes udgifter til overførselsindkomster højere, mens de bruger færre penge på ældre, skoler og daginstitutioner. For at sikre en bedre balance i landet, er det nødvendigt med en større reform af systemet, hvor hovedstadsudligningen gradvist udfases, og landudligningen hæves.