Yderområderne – en del af løsningen for vækst og udvikling

Den 15. september skal vi sætte vort kryds på de politikere, der skal lede landet de kommende år.

I Landdistrikternes Fællesråd håber vi, at alle, der bor i et landdistrikt, vil sætte kryds ved politikere, som reelt ønsker at skabe en positiv udvikling i yderområderne, for yderområderne kan blive en del af løsningen, når vi taler vækst i samfundet.

Yderområderne rummer mange muligheder for vækst, men desværre er der ofte for mange begrænsninger, der umuliggør væksten. Det kan betyde, at aktive folk, der ønsker at gøre at forskel ved f.eks. at starte egen virksomhed, tvinges ind i byerne.

De basale rammevilkår for virksomheders vækst og udvikling er altafgørende, både når vi taler om fødevareerhvervet, som beskæftigelsesmæssigt fylder meget i yderområderne, og når vi taler om traditionelle produktions-erhverv. Men det gælder også, når vi taler om nye udviklingsmuligheder, der kunne ligge inden for vedvarende energi fx biogas og bioethanol samt nye muligheder inden for oplevelsesøkonomi og turisme.

Lad yderområderne blive en del af løsningen – for vækst og udvikling i samfundet.

Dette indlæg blev udgivet i Formandens indlæg, Valg. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *