Lokale initiativer kick-startes med LAG-midler

Jeg glæder mig hver dag når jeg – i regionale og lokale aviser og dagblade – kan læse om Lokale AktionsGrupper (LAG’er) der har haft mange ansøgere som ønsker at få økonomisk hjælp til at kunne realisere opstarten af et projekt.
Det er opløftende at se at de projekter der får tilsagn om tilskud fra de lokale LAG-bestyrelser.
Projekter med fødevareudvikling af lokale specialprodukter, forædling og evt. salg i gårdbutik.
Projekter med turisme-aktiviteter, ligefra faciliteter til heste-turisme til fremtidens “elektroniske” naturstier med forklaringer via PDA med GPS.
Projekter med fritidsfaciliteter til lokalbefolkningen.
Det er alle projekter der direkte eller indirekte giver arbejdspladser, eller forbedrede muligheder for bosætning i lokalområdet.

Der er dog hele tiden påstande fra skeptikere om at landdistriktsmidlerne til LAG’er bliver brugt til: “ligegyldigheder som forsamlingshuse og gadekær”. udsagnene det tydeligvis udtryk for mangel på viden hos de personer der påstår således.
Det kan godt være at der under tidligere landdistriktsprogrammer har været brugt mange midler til sådanne ting, men sådan er det ikke i dag.

Efter at have været til Delegeret møde hos Dansk Landbrug er jeg igen bekræftet om at der selv i landbruget hersker stor uvidenhed og skepsis om landdistriktsmidlerne i akse 3 og deres anvendelse.

Landdistriktsprogrammet og LAG-organiseringen er grundlæggende meget velfungerende med forholdsregler der så vidt muligt hindrer at midlerne bliver brugt på “dårlige” projekter.
Derfor er det frustrerende at Regeringen muligvis ikke vil hjemtage alle landdistriktsmidler der er mulighed for i 2009, ved at medfinansiere EU-midlerne med de nødvendige nationale midler. Det er simpelthen for dårligt og dumt ikke at hjemtage maksimalt!!
Ved fuld hjemtagning ville der nemlig være mulighed for at tilgodese både akse 1 med udvikling af fødevareerhverv, akse 2 med miljøforbedrende tiltag, og endelig akse 3 med især LAG-programmet.

Jeg frygter at politikerne ikke fastholder tildelingsprocenten, mellem akserne. Jeg frygter at politikerne reducerer tildelingsprocenten til akse 3 og LAG’er og måske i bedste fald fastholder nuværende beløbstørrelse i 2009. Det er klart utilfredsstillende. Jeg håber at politikerne i sidste omgang sætter sig ind i LAG-ordningens fortræffeligheder og finder fornuften frem og sikrer LAG-midler nok til de gode lokale projekter.

Dette indlæg blev udgivet i Steffen Damsgaard. Bogmærk permalinket.

Et svar til Lokale initiativer kick-startes med LAG-midler

  1. Margaretha Melgaard Tindbæk Viborg kommune før bjerringbro kommune skriver:

    Kære Steffen Damsgaard – Jeg hørte dig lige nu i radioen omkring landsbyerne, afsked professoren vi har ikke råd til at have ham til at forske i det. vi har alt for mange smagsdommere vi betaler til som ikke udretter noget fornuftigt. jeg har i næsten 40 år samlet unge og ældre til sammenkomster i vores forsamlingshus det kunne være ministre, kommunale folk, præster og andre underholdere vi var rigtig mane, vi var på udflugter over hele landet, ja jeg kan blive ved, jeg erkender at vi har nogle slemme rodehoveder i landsbyen, men dejlige mennesker, vi har haft landbrug og bor nu i et dejligt hus, vi skal vel ikke alle ind og bo i en by som burhøns – og hvis man tager til Bjerringbro eller en hvilket som helst by hvor er der mange som ikke har pænt og ryddet omkring deres hus eller have. Jeg håber du læser mit lilleopråb.
    Venlig hilsen Margaretha Melgaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *