Invitation: Fem veje til mere vækst på landet

Tirsdag den 18. december præsenterer Vækstudvalget for erhverv i land- og yderområder 5 veje og 18 anbefalinger til mere vækst og udvikling i landdistrikterne.

Erhvervslivet i landdistrikterne bidrager i stor stil til dansk økonomi. Gennem en positiv eksport og beskæftigelse skaber de fundamentet for bosætning og økonomisk aktivitet, der holder hjulene i gang i de lokale samfund, som virksomhederne er en del af.

Vækstudvalget, der er nedsat af Landdistrikternes Fællesråd, har 18 anbefalinger til, hvordan regeringen kan skabe bedre rammevilkår for erhverv i landdistrikterne. Blandt anbefalingerne er bedre adgang til finansiering, styrket konkurrenceevne og bedre muligheder for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.

Partnerne bag Vækstudvalget består af interesseorganisationerne Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier, HORESTA, SMVdanmark samt Landdistrikternes Fællesråd. Derudover har Nykredit bidraget til udvalgsarbejdet og leveret faglige input om finansieringsforhold.

Dagen vil byde på en præsentation af udvalgets anbefalinger samt en præsentation af branchespecifikke vækstvilkår fra parterne bag Vækstudvalget. Herudover vil direktør i Center for Regional- og Turismeforskning, Lene Feldthus Andersen, og leder i Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, Egon Noe, afslutte med en perspektivering.

Tid og sted

Tirsdag den 18. december 2018 kl. 10.30 – 13.30.

Christiansborg, Provianthuset (PRO D), 1240 København K

Program

10.30 Ankomst, registrering og morgenkaffe

10.45 Velkomst v. Peter Juel Jensen, formand, Udvalget for Landdistrikter og Øer

11.00 Introduktion og præsentation af anbefalingerne v. Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd

11.30 Kort frokostpause

11.50 Præsentation af branchespecifikke vækstvilkår v. Kirsten Munch Andersen, politisk direktør, HORESTA, Jacob K. Clasen, direktør, Danske Rederier, Morten H. Østergaard, erhvervspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer og Frederik Faurby, kommunikationschef, SMVdanmark

12.50 Perspektivering v. Lene Feldthus Andersen, direktør, Center for Regional- og Turismeforskning og Egon Noe, leder, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet

13.30 Opsamling og afrunding v. Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd

Tilmelding

Send din tilmelding til Landdistrikternes Fællesråd på als@landdistrikterne.dk senest den 14. december 2018 kl. 12.00.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.