Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg for landdistrikter har holdt møde på Lolland for at få et førstehåndsindtryk af yderområdernes problemer. Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for regeringens landdistriktsindsats, derfor sad Bertel Haarder, for bordenden. Desuden deltog miljøminister Karen Ellemann i dele af mødet – et typisk eksempel på, at problematikken går på tværs af flere ministres ansvarsområder. Fokus var ikke mindst på indsatspuljen, der i 2010 giver Lolland en ekstra mulighed for at rydde op i den dårligste del af boligmassen. I efteråret 2009 fik kommunen knap 18 millioner til at rydde op i de dårligste ejendomme.
“Vi benyttede selvfølgelig lejligheden til at fortælle om Lolland Kommunes udfordringer og om vores initiativer på området.”, siger borgmester Stig Vestergaard.
Inden udvalget tog på bustur rundt i kommunen, orienterede kommunaldirektør Thomas Knudsen om arbejdet og de særlige udfordringer, der følger med en befolkning, der bliver både mindre og ældre. ”De mange overskudsboliger, ca. 2.400 og tallet er stigende, trykker priserne i hele boligsektoren,” forklarede han. “Vi oplever et stigende antal ledige boliger i den almene sektor, og det bliver sværere for husejerne at belåne deres ejendom til nødvendig renovering. Vi får en ond spiral med flere og flere boliger i dårlig stand.” Lolland Kommune vil tage alle instrumenter i brug for at løse problemet.
Nedrivning af huse skaber balance i boligmarkedet
“Men vi kommer ikke uden om, at der ganske enkelt skal rives en masse huse ned, for at få et boligmarked i balance,” understreger Stig Vestergaard. “Derfor er det vores klare anbefaling, at indsatspuljen bliver gjort permanent, og at den bliver mere fleksibel.”
”Vi skal holde op med at skelne så skarpt mellem by og land. Når folk overvejer at flytte til Vestlolland, så nytter det ikke noget at rydde op på landet, hvis ruinerne får lov at blive stående inden for byskiltet. Og så er mange sager alt for komplicerede til at kunne afsluttes inden for en etårig bevilling.”
Planlovgivningen opleves som en berænsning for udviklingsmulighederne
Miljøminister Karen Ellemann deltog efter middag, hvor mulighederne for differentieret planlovgivning blev diskuteret. Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at have de samme retningslinjer for landzoner tæt på store byer og for landzoner i udkantsområderne. “I landdistrikterne opleves planlovgivningen mest af alt som en begrænsning på udviklingsmulighederne,” siger Stig Vestergaard og nævner flere eksempler:
”Boliger og turistmål ved kysterne kunne tiltrække både bosætning og erhverv, men der må ikke bygges i kystnærhedszonen. Byzonerne skal udvikle sig fra byerne og ud, selvom erhvervslivet efterspørger grunde ved motorvejen. Og det kan godt være, at kommunen skal sikre beboelse i helårsboliger, men det giver ingen mening, når der er ca. 2.400 ledige boliger. Er det så ikke bedre at gøre nogen af dem til ferieboliger?”
Fakta
Regeringens rådgivende udvalg for landdistriktsområdet blev dannet i 2005 som erstatning for Indenrigs- og socialministeriets hidtidige landdistriktsgruppe. Udvalget har repræsentanter fra bl.a. De Samvirkende Købmænd, DGI, Friluftsrådet, KL, Danske Regioner og Landdistrikternes Fællesråd.
Udvalget kan rådgive alle ministre på områder, der har landdistriktsperspektiver.