Landdistrikternes Fællesråd og afdelingen Danske Landsbyer er i fuld gang med at arrangere Landsbyernes Dag. Det foregår i Thyregod den 17. marts, og igen i år inviterer vi alle landsbyer i Danmark til at deltage.
Temaet er bredbånd og internetforbindelsers betydning for bosætning og erhvervsudvikling i landsbyer og landdistrikter. Der bliver også mulighed for at præsentere projekter og specialiteter fra sin landsby.
Så snart programmet er færdigt, sender vi invitationer ud, men sæt allerede kryds i kalenderen nu. Som noget nyt inviterer vi Folketingsudvalget for Landdistrikter og Øer til at deltage.
Flere informationer følger her på siden.