Tanker i punktform, for at tankerne er til at overskue i de forskellige temaer. Denne artikel er også sendt ud som e-mail meddelelse.
Arbejdsmetoden med LAGs kommer i fremtiden til at dække hele landet, ikke bare de 12 eksisterende LAGs som nu kan få penge fra LEADER+ De kommende, helt nydannede grupper, skal i fremtiden have et stort ord at sige i forbindelse med planer for udvikling overalt i Danmark. Faktisk har vi lidt travlt i landsbyer og landdistrikter, for Grupperne (LAGsene) skal dannes inden 2007 hvor de vil få minimum 5% af de kommende landdistriktsmidler fra EU at arbejde med. Uden LAGs ingen adgang til de penge, som kan blive flere men ikke færre.
I 2006 skal de grupper, som endnu ikke er med i arbejdet med LEADER+ finde ud af hvad man vil bruge de nye EU midler til. Derfor vil det være en god ide at gå ind i arbejdet allerede nu, for at få lavet den rigtige planlægning for brug af de penge, der vil komme i 2007-2013. Se hvordan andre har gjort på www.leaderplus.dk klik på Danske LAGs og klik på Udviklingsplaner.
Nu og her er det ikke let at vise hen til et bestemt sted på Fødevareministeriets hjemmeside, hvor man kan finde viden om hvad der sker m.h.t. LAGs, men hold øje med http//www.dffe.dk/Default.asp?ID=23896
Her følger nogle af de overvejelser, som LAL har sendt til DFFE for at sikre mest mulig lokal forankring.
1. Nogle af vores medlemmer rundt i landet, som ikke har været inde i LEADER+ systemet, kender ikke til LAGs, for det har man ikke arbejdet med. Disse mennesker er med i foreninger lokalt, de arbejder for lokal udvikling og de vil gerne være med til at sikre fremtiden ved at deltage i at der oprettes LAGs der hvor de bor, indenfor kommunens grænser.
2. Vi er i LAL vældig glade for Bottom-up princippet i LEADER+ og mener, det skal styrkes ifølge dansk tradition, når vi nu selv har chancen for at bestemme.
Særkendet for LEADER+ programmet, at udviklingsplaner, projekter og beslutningsprocesser skal være styret nedefra og skal involvere den lokale befolkning
LEADER+ programmet styres af en lokal aktionsgruppe, der er sammensat af repræsentanter for lokale foreninger og erhvervsmæssige interesser samt for lokale og regionale myndigheder.
3. I de kommuner, hvor sådan et samarbejde endnu ikke findes, kunne man f.eks. ved offentlig annoncering i avisen ( de fleste kommuner kommunikerer i forvejen med alle borgere på den måde) bede om henvendelse fra interesserede fra landsbyforeningerne. Nogle steder, f.eks. i Thy, er der tværgående foreninger som arbejder for udvikling i landdistrikterne i den nuværende og den kommende kommune. Det vil være logisk at sådanne demokratiske foreningssamarbejder på borgerniveau får en chance til at byde ind med deltagelse. Det, som vi kan være bange for er at udpegede deltagere tager dette vigtige demokratiske arbejde som endnu et ben, som ikke behøver det store engagement.
For os er det vitalt, at dem der kommer med har interesser ud over personlig vinding og prestige.
4. Landsbyfolk synes at LAGs på kommunalt plan kan være vældig vidtrækkende, men at det er en størrelse, som er tilstrækkelig lokal til at den kan overskues som organiseringsramme.
Vi mener, at regionerne er for store og for fjerne. Jo større det bliver, jo mindre lokalt er det.
5. En samarbejdspartner til det arbejde kunne findes i Lokalråd-landsbyråd. Det er samarbejder mellem lokalsamfund indenfor kommunernes grænser i formaliseret samarbejde mellem de to parter. De eksisterer i over halvdelen af de kommuner som har landdistrikter. Sammenfaldet mellem det at de er i gang og at de fungerer i mange kommuner med landdistrikter, fordi deltagerne selv er fra det lokale foreningsliv – tit borger/beboer/sogne-foreninger, som netop arbejder med helheden, med udvikling og sikring af lokalsamfundene.
6. I landsbyerne håber vi at den lovede kommunale landdistriktskoordinator bliver en realitet. Med sådan en samarbejdspartner vil det kunne gå lettere at oprette LAGs med de relevante lokale aktører. I 2006 er der ikke umiddelbart penge til en koordinator, så alle interesserede parter må selv finde en tovholder.