Som formand for Danske Landsbyer er han automatisk næstformand i Landdistrikternes Fællesråd. Ejnar er i forvejen formand for Rækker Mølle Udviklingsråd og  bestyrelsesmedlem i Den Lokale Aktionsgruppe Ringkøbing-Skjern, LAG.”Vi er i gang med en spændende udvikling”, siger den nye formand. Læs hele artiklen i det nye nummer af Danske Landsbyer – hent bladet her. Blad nummer 2 | 2012.

Deltag på Facebook
Allerede fra i dag kan du deltage i aktiviteterne på www.facebook.dk/fartenned. Når du ’synes godt om’ siden, skriver på væggen og deltager i den løbende debat og konkurrencerne, vil budskabet sprede sig som ringe i vandet blandt dine Facebook-venner.

Lav en lokal aktivitet
Under kampagnen kan du også lave en kampagne-aktivitet i dit lokalområde. Find sammen med andre bekymrede – for eksempel naboer, kolleger eller børnefamilier – og brug lidt tid mellem den 16. april og den 6. maj på at gøre opmærksom på fartproblemet. Skriv til le@sikkertrafik.dk hurtigst muligt, så vil vi hjælpe med inspiration og vejledning.

Vi sender en gratis ’kampagne-pakke’ med information om fartkampagnen, gode råd til jeres lokale aktivitet og bil-klistermærker, I kan uddele. Vi vil også hjælpe jer med at få den lokale presse til at omtale aktiviteten.

Bliv en del af Fartkampagnen 2012. Jo flere vi er til at minde bilisterne om at tage hensyn til landevejens beboere, jo større er chancen for, at de får løftet foden fra speederen.

Fartkampagnen 2012 er et samarbejde mellem landets kommuner, Rådet for Sikker Trafik og Q8. Kampagnens hovedperson er fartpigen – en rød silhuet af en lille, vinkende pige – der symboliserer landevejens mange beboere. I perioden 16. april til 6. maj vil du blandt andet kunne møde fartpigen langs landevejene, i radioen, på Facebook , sikkertrafik.dk og på Q8’s tankstationer.

Landsbyernes Dag blev i år holdt på Thyregod Kursuscenter.

Der blev netværket, skabt nye kontakter og diskuteret på livet løs, da der blev holdt landsbyernes Dag i Thyregod den 17. marts 2012.

I år satte vi fokus på bredbånd og hurtig internets betydning for bosætning  og erhverv på landet, og det trak privatpersoner og borgerforeningsrepræsentanter til fra hele landet. Længst væk fra kom folk fra Bornholm, mens der var flere fra Nordjylland, Sjælland, Østjylland, Sydjylland, landets største landdistriktskommune Ringkøbing-Skjern osv.

Kombinationen af politikere, erfaringspersoner og faglige indlægsholdere var meget velegnet til at få diskuteret nogle de rammevilkår, der har afgørende betydning for livet og udviklingen i landdistrikterne.

Landsbyernes Dag var besøgt af hele tre landspolitikere, Trine Bramsen (S), IT- og Medieordfører, Bjarne Laustsen (S), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer og Annette Vilhelmsen (SF), medlem af udvalget for Landdistrikter og Øer.

Fokus på Landsbyernes Dag
Medierne har haft fokus på Landsbyernes Dag i år. Der er skrevet en del artikler, og der har været TV- og radioindslag før og efter arrangementet. TV Syd filmede fra selve arrangementet (se indslag i bunden). Den megen medieopmærksomhed vidner om, at det er et vigtigt tema.  Og som lovet på dagen tager vi temaet bredbånd og hurtigt internet med videre, når vi holder Landdistrikternes Dag i Folketinget, og det bliver også en af de ting, vi vil diskutere med politikerne til folkemødet på Bornholm.

Tak til de deltagende politikere og indlægsholdere, der var med til at løfte dagen og give den ekstra kvalitet. Tak til deltagerne for bidragene til den gode debat!

Anbefalinger fra Landsbyernes Dag
Vi har samlet pointerne og konklussionerne fra dagen, og de munder ud i en række  anbefalinger til politikerne, som vi sender ud i næste uge.

Se indslag fra TV Syd her

Det er de overordnede rammer for de initiativer, Bornholms Regionskommune, LAG Bornholm og BBS (Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, der er paraplyorganisation for de 28 lokalsamfund på Bornholm) har iværksat i tiden efter sidste valg med tanke på en bedre borgerinddragelse. Ved en række borgermødet er svaret på udfordringerne blevet formuleret som et ønske om ”dialog og tidlig inddragelse”. Det er efterfølgende blevet det centrale element i kommunens politik for borgerinddragelse, der blev vedtaget i januar 2011 og efterfølgende udmøntet i maj i en ”strategi for borgerinddragelse” i tæt samarbejde med BBS og LAG Bornholm.

Strategien bygger på fire årlige dialogmøder på distriktsniveau og et ødækkende dialogmøde, hvor til emner kan indsendes af parterne til drøftelse og som suppleres med gruppearbejder i forbindelse med møderne, hvor aktuelle emner diskuteres i grupper af borgere, embedsfolk og politikere.

Dertil kommer et elektronisk borgerpanel, hvortil der blev indbudt 1200 repræsentativt udvalgte borgere, hvoraf foreløbig ca. 800 har reageret positivt på at besvare de stillede spørgsmål. Samtidig er der lagt op til, at interesserede lokalsamfund kan udarbejde lokale udviklingsplaner (maks. to om året)med fokus på formulering af fælles visioner og ønsker for lokalsamfundet og på hvordan lokalsamfundet vil og kan bidrage positivt til et bæredygtigt samfund på længere sigt. Endelig er der afsat ½ mio. kr. årligt i en lokal pulje, hvorfra der kan søges midler til gennemførelsen af lokale initiativer.

Processen styres af kommunens demokratigruppe, der tæller borgmesteren, alle udvalgsformænd og gruppeformændene for de partier, der ikke har en udvalgsformandspost. Sekretariatsfunktionen forestås af stabsfunktionen ”regional udvikling” bistået af LAG Bornholms landdistriktscoach. Den løbende evaluering af den påbegyndte borgerinddragelsesproces sker i en evalueringsgruppe bestående af to medlemmer fra demokratigruppen (incl. borgmesteren), to medlemmer fra LAG Bornholm og to medlemmer fra BBS.

Efter ordningen har kørt det første år er det evalueringsgruppens opfattelse, at vi er på rette vej. Blandt andet fordi folketingsvalget sidste år gjorde, at hovedparten af dialogmøderne med kort varsel måtte flyttes, var deltagerantallet ved det første års dialogmøder kun mellem 43 og 105 deltagere, og det synes vi ikke er nok. Men et af resultaterne fra dialogmøderne var nedsættelsen af en borgertænketank, der til det kommende ødækkende dialogmøde den 2. maj har sat som mål at samle mindst 500 borgere til dialog om de emner, tænketanken gerne så behandlet i en form for tidlig inddragelse.

Det har udløst en flaske vin til tænketanken fra borgmesterens side, hvis det lykkes, og tænketanken har siden besluttet, at denne borgmestervin skal udloddes mellem de fremmødte, hvis det skulle lykkes at samle over 500 borgere til mødet den 2. maj. Det er en facet medierne gerne beretter om og derved illustreres det vel meget godt, at hele processen har fået mediernes bevågenhed, hvilket alt andet lige vil hjælpe med til, at målet om en bredt favnende borgerinddragelse er inden for rækkevidde.

Og borgerne skal forstå, at selv om vi kommer til at tale meget om afvikling handler det også om udvikling. For der er i alle samfund et udviklingspotentiale, for de der er omstillingsparate. Men en sådan omstilling koster både tid og penge og det tvinger samfundet til den ubehagelige overvejelse, at skulle vurdere, hvad der ikke er langtidsholdbart, og dermed bør falde for at frigøre de kræfter og midler, der er nødvendige for at stimulere en udvikling på de områder, hvor der er et vækstpotentiale. Den problematik skal også frem under de kommende dialogmøder, så borgerne mentalt ruster sig til beslutninger, de ikke bryder sig om, men som er forudsætningen for vækst og fremgang på andre områder. Kun derved overlever et udkantsamfund i en vanskelig tid, hvor den globale markedsøkonomi har sat en ny dagsorden, der har fremmet tilbøjeligheden til koncentration af uddannelser, arbejdspladser og forskning.

Jørgen Hammer

Formand Nyker Borgerforening
Formand Bornholmske Borgerforeningers Samvirke
Formand LAG Bornholm
Medlem af udvalget Danske Landsbyer

En strategi for borgerinddragelse skal afspejle det paradigmeskift, som er resultatet af grundlæggende ændringer i ikke bare den bornholmske men også i den europæiske landdistriktspolitik. Bornholm havde efter krigen omkring 5.000 selvstændige landbrug og i dag knap 400 og tallet er fortsat faldende. Nogenlunde samme fald ser vi i fiskerisektoren. Hvor landdistriktspolitikken tidligere havde et sektorbestemt fokus på især landbrug og fiskeri, har landdistriktspolitikken i dag i langt højere grad et territorielt fokus og er karakteriseret af tilstedeværelsen af langt flere erhvervssektorer bl.a. turisme, regionale fødevarer, kunsthåndværk og videnserhverv ofte med afsæt i de enkelte områders konkurrencefordele. Dette skift i landdistriktspolitikken bør derfor ledsages af et skift i den offentlige styring af landdistriktspolitikken, som i højere grad bør inddrage de lokale ressourcer efter princippet om ”buttom up”. Skiftet ses således i landdistriktsprogrammet, hvor de lokale aktionsgrupper (LAG´er) tillægges en voksende rolle, når det gælder etableringen af lokale arbejdspladser i landdistrikterne, sikringen af en rig natur, et rent miljø og varierede landskaber samt attraktive levevilkår. Det er opgaver, der løses bedst i et ”involveringsdemokrati.”

Vigende befolkningstal kræver et nyt syn på borgerinddragelse
Bornholm oplever som konsekvens af den stigende internationalisering, der har fremmet stordrift og koncentration af produktion, uddannelse, forskning og service (og for Bornholms vedkommende uden for øen), at befolkningstallet falder.

Så modsat mange danske kommuners landdistriktspolitik, der afspejler forventninger til fortsat vækst og udvikling, og så er politikken i en bornholmsk sammenhæng præget af årtiers vedvarende afvandring og dermed vigende beskatningsgrundlag. De fleste lokalsamfund på øen har derfor grund til bekymring, når det gælder fastholdelsen af en rimelig offentlig og privat service. Bekymringer bliver til frustrationer og vrede, når løsninger, der betyder tab af værdier i lokalsamfundet, bliver trukket ned over hovedet på borgerne. Man tror ikke på, at indvendinger i forbindelse med høringer sent i en proces har mange chancer for at påvirke udfaldet. Og har man ikke noget ejerskab til løsningerne, vil den mentale afstand mellem borgerne og politikkerne og embedsmændene være tilbøjelig til at vokse. Nogle vil sige, at der graves grøfter.

Bornholm har ikke råd til at grave sådanne grøfter. Derfor var anbefalingen på Landdistriktsforum i september 2009, at man skulle gå fra et ”høringsdemokrati” til et ”borgerinvolveringsdemokrati”. Vi skal bruge hinanden som ”partnere” og ikke se hinanden som modstandere. Vi skal lære at tænke fremadrettet og i ”best future practice”. Gerne på en måde, der samler alle kreative idéer fra de mange ressourcepersoner i det bornholmske samfund omkring opgaven at tegne drømme, så de bliver tilgængelige for alle og kan danne skole for måden at løse landdistrikternes udfordringer på.

Vi skal blive bedre til at skabe konsensus mellem ønsket om kvalitet i service og ønsket om nærhed. Men vi vil ikke have kvalitet i service på bekostning af en centralisering, der samler alt i Rønne. Fordi en unik egenart på Bornholm er de mange lokalsamfund, som gør vores lille verden rig og mangfoldig. Samtidig er det en vigtig forudsætning for turistens opfattelse af øen som en spændende destination, at den er præget af levende samfund. Vi må ikke ende med ”sommerkulisser”, der tegner et forlystelsesparkagtigt billede af noget, man vil bilde vore turister ind, er den ægte vare.

Såvel kommunen som borgerne skal være åbne for løsninger, der samtænker og leverer serviceydelser på nye kreative måder for at fastholde en basal service trods behovet for besparelser. Idéerne kan opstå i en dialog, hvor det er et politisk ledelsesansvar at sørge for, at folk føler, at det gør en forskel at involvere sig.

Borgerinddragelse tidligt i processerne
På mødet i Bornholms Landdistriktsforum var borgernes anbefaling til politikerne dialog (og ikke kun information) og en tidlig inddragelse. Der var et udbredt ønske om at ”blive taget med på råd” på en formaliseret måde. Hvorfor skal vi opleve gentagne kriser og frustrationer? Vi tro på, at en løbende dialog, der fokuserer på de større temaer, der står for at skulle træffes beslutning om, kan bidrage med konstruktive idéer og give et bredt medejerskab til løsninger og en forståelse for de givne rammevilkår.

Den videre proces
Processen om borgerinddragelse er en udløber af regionskommunes landdistriktspolitik fra november 2005, hvor borgerinddragelse er den ene af de to hovedmålsætninger. I handlingsplanen er der således udtrykt ønske om:

”at få et overblik over og formuleret en samlet strategi for borgerinddragelse, herunder brugerdemokrati, lokaldemokrati og projektdemokrati, som anbefalet i regeringens tænketank om nærdemokrati, september 2005. Serviceeftersynet kan også bruges til at afdække eventuelle behov for kompetenceudvikling af de borgere, der er medlemmer af diverse råd”.

Det bliver den nye kommunalbestyrelse, der på baggrund af et oplæg fra landdistriktscoachen og meldingerne fra Bornholms Landdistriktsforum skal vedtage den endelige formulering af en bornholmsk strategi for borgerinddragelse – gerne i dialog og forståelse med BBS.

Et første skridt i den retning vil være den politiske stillingtagen til anbefalingen om bogerinddragelse tidligt i aktuelle processer. Hvis kommunalbestyrelsen kan tiltræde dette princip, er næste skridt at formulere de praktiske spilleregler for den fremtidige borgerinddragelse i aktuelle sager, gerne på vilkår hvor spillereglerne løbende evalueres for at se, om såvel kommunalbestyrelsen som borgerne er tilfredse med den nye form for borgerinddragelse.

Alle, der er over 65 år eller modtager efterløn, delpension eller social pension har mulighed for at få udgifterne til tilslutningsafgift samt etableringen af kloakken indefrosset i lighed med ejendomsskatter.

Alle oplysninger vedrørende dette kan søges på Lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

I §1 stk. 2 står der følgende: udgifter til tilslutning af de pågældende ejendomme til kollektive anlæg i tilfælde hvor der er tilslutningspligt

Stk.2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen ud over de udgifter der er nævnt  i stk. 1, også skal omfatte vej- og kloakudgifter og lignende, der påhviler ejendommene.

Denne ting har de sidste dage kørt i DR4 på Sjælland, og jeg har her i eftermiddag en kommentar til en borgmesters ringe svar til borgere.

Læs mere her: Pensionister kan låne til kloak

Med venlig hilsen
Ole Olsen, formand

Klik på billedet for at læse artiklen:

Af Ole Flemming Lyse, medlem af Landdistrikternes Fællesråd: Ole.Lyse@hedensted.dk

Stouby Hornum Sogn har et indbyggerantal på ca. 1800 borgere, hvoraf ca. 600 borgere er bosat i Stouby by. Stouby er en driftig landsby og har mange foreninger og ildsjæle. I 2000 blev der taget initiativ til et nyt forsamlingslokale ved Stoubyhallen.

Byrådet besluttede at give et tilskud på godt kr. 5,5 mio. til det nye forsamlingslokale, men byens ildsjæle besluttede dog hurtigt, at overliggeren skulle løftes lidt højere op, og så opstod tanken om et multihus. Der blev tegnet og regnet, og prisen endte i nærheden af kr. 12 mio.

Udover kommunens tilskud modtog vi blandt andet tilskud fra lokale- og anlægsfonden, Vejle Amts landdistriktsmidler, ligesom der blev indsamlet et millionbeløb via erhvervsdrivende, private og tilskud fra foreninger.

Menighedsråd i positivt samarbejde med multihus
På daværende tidspunkt var jeg medlem af Stouby Sogns Menighedsråd, initiativgruppen til Stouby Mulithus og byrådet i Juelsminde Kommune. I menighedsrådet havde vi planer om at bygge et nyt sognehus ved kirken lidt uden for Stouby.

Vi indså dog hurtigt, at et sognehus hurtigt kunne blive en konkurrent til multihuset, og måske kunne menighedsrådet indgå i et samarbejde med multihuset.

Det blev aftalt, at kirken skulle have sit eget lokale i mulithuset, men at dette lokale også kunne benyttes af multihusets øvrige brugere. Desuden skulle multihusets sal også stilles til rådighed for menighedsrådet nogle gange årligt. Der blev indgået en lejeaftale, og det aftalte beløb kunne i høj grad bidrage til et positivt driftsresultat for multihuset.

Større synlighed i lokalsamfundet
Multihuset blev indviet i 2007, og nu afholder menighedsrådet alle sine faste møder samt øvrige arrangementer i multihuset, og rådet er blevet en mere synlig medspiller blandt borgerne i Stouby. Derudover afholder sognepræsten konfirmationsundervisning i menighedsrådets lokale.

Vi synes, at vi har fundet en rigtig god løsning lokalt – menighedsrådet sparede mange penge ved at undlade at opføre et nyt sognehus, ligesom multihusets drift blev styrket ved hjælp fra menighedsrådets lejeaftale.

En løsning der er værd at overveje i andre sogne, og jeg bidrager gerne med yderligere oplysninger.