Referat af oplæggene og den efterfølgende debat:
Hvad har vi gjort for at udvikle vore landsbyer, hvad er vore næste mål og hvad gør vi for at nå målene
Marianne Frost Madsen, formand for Humlum Borgerforening, der arbejder med udviklingsplaner
Humlums motto: Vi løfter i flok
Jernbanen betyder utrolig meget, – stopper 36 gange i døgnet og bussen kører gennem byen hver eneste time. Det er gået meget stærkt i Humlum i de seneste 5 år. Der er stigende børnetal i Humlum, som den eneste landsby i Struer kommune. Skole fra 0 – 7. Stigende antal dagplejemødre. Glad for plejehjemmet. Meget ungt menighedsråd. Med andre ord har vi alt i Humlum – fra vugge til grav.
Erhvervslivet blomstrer. Har 2 campingpladser, som begge har udvidet, har golfbane og et kæmpe sommerhusområde.
I tilgift til vore mange faciliteter og aktiviteter har vi en fantastisk natur ud til Limfjorden .
– Sådan har det ikke altid været i Humlum. Det har været en lang sej kamp opad bakke.
Huspriserne betyder også meget for tilvæksten.
Vi har etableret en ny aktivitetsplads og ligger i et meget smukt område og har meget natur i baghaven.
En grund på 1900 m2 koster under 300.000 kr.
Det betyder også meget, at der er kommet godt liv i Humlum Borgerforening.
Vi gik sammen om at finde ud af hvad der skulle gøres for at Humlum skulle undgå landsbydøden.
- Vi havde 2 foreninger, der ville det samme. Derfor blev det i 2010 besluttet at slutte de 2 foreninger sammen. – Nu sker der endnu mere i Humlum.
- Vi blev enige om at vise, at her sker noget – vi styrkede sammenholdet. Vi vil gerne gøre opmærksom på os selv. Derfor stiller vi op overalt, hvor der kan gøres opmærksom på Humlum. – Det har givet nye tilflyttere.
- Vi har utrolig mange unge tilflyttere, bl.a. fordi man kan få meget for pengene i Humlum
Humlum borgerforening gør meget ud af, at vi skal samarbejde med alle.
Nye tilflyttere har givet nye ansigter i de forskellige bestyrelser
Vi har en dygtig lokalpolitiker, som alle i Humlum støtter op omkring – det byder utrolig meget, at vi har en lokalpolitiker i byrådet.
Det er Humlum Borgerforening der står bag, når der er behov for kontakt til kommunen. Borgerforeningen sender den person, som har størst ekspertise på området.
Vi gør ikke ret meget uden at kroen og købmanden er med. Det vigtigste i 2010 var at få gang i samarbejde bredt i Humlum -
Når der skal tages initiativ er det de 40 – 50 ildsjæle, der møder op, men når der skal laves noget er folk i almindelighed møder folk op velvilligt op.
Der er lavet en hovedstyrelse og mange undergrupper. I hver undergruppe sidder der en fra bestyrelsen.
Der sørger for at der sker noget i undergrupperne.
Fremtidens Humlum, bla.:
- Skaber fællesskab, men giver plads til personlig udvikling
- Rummer små enheder, men giver samtidig plads til mange valgmuligheder
- Vi skal have lavet torvemiljø
- Vil gerne være aktivitetsby nr. 1 og udnytte de mange muligheder, som naturen giver.
Der er sket meget i Humlum, men vi arbejder stadig på udviklingsplanen. – Vi vil gerne have at folk møder op og kommer med gode ideer. Der findes unge og ældre i Humlum. De 40 – 55-årige er der ikke mange af, da de flyttede til Struer for nogle år siden.
Afslutning:
Har været til 6 receptioner siden april måned
Der er en gruppe på 40 – 50 ildsjæle.
Der er gode transportmuligheder, der er gode pasningsmuligheder og der sker noget i Humlum
– Vi ser positivt på fremtiden i Humlum.
Se Mariannes diasshow her: Diasshow
Niels Lykke Pedersen, formand for Fællesrådet i V. Nebel som for nylig er blevet Blomstrende Landsby:
I sognet er er der 950 borgere, hvoraf halvdelen bor i V. Nebel. Har ikke mærket meget til de seneste års krise. Der er 25 virksomheder med ca. 130 medarbejdere i sognet. Byen har altid haft rigtig mange foreninger, nu 13 foreninger. Alle er meget aktive i foreningsarbejdet. Der udgives et blad til alle, ligesom der er en hjemmeside – folk er altid blevet meget informeret om, hvad der sker i området. Nytilflyttere tilbydes gratis medlemskab.
Vi blev inspireret af en avisartikel til at gå i gang med at arbejde med Blomstrende Landsby. Folk kommer, når der indkaldes til møde. Direktør Carsten Blomberg, Landdistrikternes Fællesråd deltog i et møde, ca. 25 meldte sig. Der er meget arbejde, – også et stort hjemmearbejde ud over møderne. De 25 opdeltes i 5 grupper. Alle møder blev holdt i Sognehuset.
Vi blev fra starten bakket op af Esbjerg Kommune og LAG konsulenten som back up, ligesom vi trak på Blomstrende Landsbys sekretariat.
Vi har Borgerforeningen og Fællesrådet, De snakker meget sammen, men også andre foreninger er med i samarbejdet.
Vi lavede spørgeskemaer og hver gang, der var møde i sognet blev der snakket Blomstrende Landsby for at få alle til at føle, at de var en del af processen.
På www.vesternebel.dk kan man se meget mere om processen omkring Blomstrende Landsby.
Man kan stille spørgsmålet: ”Kan man arbejde på Blomstrende Landsby, når politikerne samtidig arbejder på at nedlægge skolen?”. Snakken om nedlægning har været undervejs i 20 år.
Skolelukningen kom samtidig med, at der blev arbejdet på, hvordan udnævnelsen som Blomstrende Landsby skulle markeres. – Skulle der holdes en fest eller … Det blev der gjort meget ud af. Og vi fik en dejlig fest op at stå.
Tror at lokalkomiteen for Blomstrende Landsby syntes, at V. Nebel er et dejligt sted at bo.
Vi søger blomst nr. 2, – alt det der er i gang i V. Nebel vil fortsætte.
Esbjerg kommune har en landsbypolitik. Vi mødes med kommunen en gang årligt. I forlængelse af skolelukningen ønsker vi cykelsti og gode busforbindelser. Vi er ikke altid enige med kommunen, hverken om indhold eller tidsrammen, men samarbejdet er godt.
Kommunen betaler medlemskabet af Blomstrende Landsby, ligesom kommunen betalte et let traktement i forbindelse med festlighederne .
Fællesrådet er paraplyorganisation for alle foreninger i området, men har ingen økonomi. Det har Sogneforeningen, som opkræver kontingent, ligesom der laves arrangementer, der giver lidt penge.
Vi tror, at det er bedre at have en afklaring af tingene. Bor man i V. Nebel er der børnepasning og skolen er i Tarp. Tror, at der er ligeså mange, som vil bosætte sig i V. Nebel efter at tingene er afklaret.
Tror man bliver sorteret fra, hvis man ikke gør noget. – Kan være bange for, om idrætslivet flytter til Tarp over tid.
Kommentar fra, Poul Verner Christensen, formand for Årre borgerforening: Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby løfter et samfund, holder liv i lokalsamfundet. Det er en løftstang vejen frem. Det løfter sig ikke alene, man skal have de lokale med , politikerne m.m. Det er et hård arbejde, men hele arbejdet værd.
Årre skulle være den første by der skulle gå i gang i Varde kommune, nu venter de andre kun på at gå i gang.
Ida Møller, formand for Hagested lokalråd om organiseringen af landdistriktsarbejdet i Holbæk kommune
Holbæk kommune holder hver måned et velkomstmøde for nye tilflyttere.
Byrådet besluttede at opdele kommune i 17 lokalområdet + Holbæk. I Hvert område skule der være en skole, en købmand, en kirke …..
Hvordan skulle lokalområderne organisere sig? – Det skulle de enkelte området selv finde ud af. Det er gået godt, hvor tingene er velorganiserede. Hvert lokalråd/fora har en lokalrådskonsulent, der har 4 områder. Hvert lokalområde får en sum penge afhængig at antal indbyggere i lokalområdet, som er et høringsorgan Den lokale skoles leder sidder med i lokalrådet.
Når byrådet er valgt konstitueres i 5 dialogudvalg, således at udvalget er bredt repræsenteret at politikere og udvalg. Dialogudvalget holder 2 møder med politikerne om året. Forinden holdes et formøde, hvor der tales om, hvad borgerne gerne vil tale med politikerne om, ligesom politikerne orienterer om, hvad der er af planer i lokalområdet. Lokalforakonsulenten deltager i møderne og skriver referat, der indsættes i en lokalområdebog. I forlængelse af møderne er der en politisk behandling, som lokalområdets borgere løbende orienteres om. Der holdes hele tiden fast i det, der skal arbejdes med. Alle lokalområdeforslag skal ud til lokalrådet til godkendelse.
Der er overførselsret for lokalrådene, dvs., at lokalråd kan spare sammen til større investeringer.
Byrådet i Holbæk afsatte i 2010 400.000 kr. udviklingsmidler til lokalrådene.
For nylig meldte Holbæk kommune sig til Blomstrende Landsby efter at mindst 5 landsbyer viste interesse. Pengene kom fra udviklingsmidlerne.
Vi tror på, at en meget fast struktur fastholder folk i engagementet!!!
Ida Møller finder, at det er vigtigt, at der løbende er tilgang af borgere.
Der var meget stor interesse for jordbrugslodder udstykket af en lokal entreprenør.
Vi har vuggestue, børnehave og 0 – 3 klasse og er blevet en anneksskole.
Blev totalinddraget i renovering af hovedgaden i Hagested.
Halbestyrelsen og lokalrådet gik sammen om nyt klubhus. Det gamle klubhus blev lavet til hyggerum for de unge.
Samarbejde med entreprenøren, DOF og Friluftsrådet
Ny hjemmeside, skal i gang med Blomstrende landsbyer
Se Ida Møllers plancher her: plancher
Referat af workshoppen om landsbyernes og landdistrikternes fremtid:
Hvad gør vi for at landsbyer og landdistrikter får større indflydelse på den politiske dagsorden for landdistriktsudvikling:
- man skal have styr på, hvad man vil opnå både lokalt og på landsplan på landdistriktsområdet
- at landdistrikterne taler med èn stemme –det er vi godt på vej til nu
- slagkraftig enig organisation som dialogpartner til Folketinget
- stå sammen i de små områder for at få større indflydelse
- arbejder for, at kommunen samler deres landdistriktsfolk et sted, så der kun er et sted, man skal
henvende sig (kommune/LAG)
- benytte sig af tidligere og nuværende kommunalpolitikere til at rådføre sig med
- etablere landdistriktsudvalg af ildsjæle
- kommunen skal have en landdistriktspolitik
- vi skal bruge embedsværket
- medlem/er af byrådet skal være landdistriktsambassadører
- få klædt foreningerne lokalt på til at påvirke politikerne – lære af succeshistorier
- der skal skabes et velfungerende netværk fra landsby til embedsmænd/politikere
- lave landsdækkende kampagne, der viser konsekvenserne af affolkning af landdistrikterne
(landsbyernes bidrag til nationaløkonomien)
- profilering af landsbyerne; ildsjælene skal skaffe god omtale
- landsbyerne skal inddrages tidligere og være med i dialogen ved store beslutninger på det kommunale
niveau
Konkrete forslag til, hvad vi kan og vil gøre i landsbyerne for at tiltrække flere indbyggere:
- byggemodnede grunde i varieret størrelse, varieret udbud af boliger
- huspriserne på den nuværende boligmasse
- gode fritidsfaciliteter for børn & voksne
- velkomstmappe (blomst, folder, idrætsmedlemsskab osv.)
- opdateret hjemmeside (aktiviteter/det sociale liv, børnehave dagpleje, skole, attraktioner, erhvervsliv …
- holde byen pæn og indbydende
- bruge lokalområdets muligheder
- kæmp for skole, købmand/brugs, kro og kirke
- god infrastruktur – billig transport, internetforbindelse og cykelstier
- være/udvikle særpræg (branding)
- bruge pressen til at sætte fokus på de projekter, der er gang i
- byfornyelse – gamle huse nedrives og i steder bygges nye
- flere muligheder for ældre, så der kan ske generationsudskiftning så små gårde overtages af unge familier
- sikre gode uddannelsesmuligheder for de unge
- nedsættelse af afgiften på transport, udearbejdende familier har behov for 2 biler
- samarbejde med de omkringliggende byer
- rummelighed
- støt de lokale; erhvervslivet, institutioner og øvrige tiltag
- arbejdspladser
- flere offentlige investeringer i landsbyerne fx afholdelse af møder og kurser i landdistrikterne
- udnytte mulighederne i den nye planlov
- lige vilkår for lån i kreditforeninger og banker via fx off. puljer
- parallelundervisning – forlægge undervisning til virksomheder
Konkrete forslag til, hvad det offentlige skal bidrage med,
for at det bliver mere attraktivt at bo i landsby/på landet:
- god velfærd for alle
- godt netværk mellem private og offentlige myndigheder
- optimal infrastruktur ( transport, fibernet, mobil)
- nedrivning af ruiner
- udstykke grunde af forskellig størrelse
- støtte til energibesparelser; også i forsamlingshuse
- flere opgaver fra kommunen til landsbyerne – landsbypedel
- kompensation hvis man fjerner noget, må man tilbyde noget andet
- anerkendelse af det arbejde de lokale råd og udvalg udfører
- mindske den administrative byrde – det skal være meget lettere at ”udvikle” bygninger og bruge
alternativ energi; sol, vind og jordvarme
- vedligeholde landsbyens veje og park
- udvidelse af mikrovirksomheder i landbrugsbygninger
- landsbyerne skal lave udviklingsplaner
- politikerne skal vedtage kommunale landdistriktspolitikker
- politisk åbenhed for fornyelse + tilpasning af lokalplaner
- stille embedsapparatet til rådighed for landdistrikterne
- det offentlige skal lytte mere til de lokale ildsjæle og benytte dem mere i landdistriktsarbejdet
- kommunernes PR-afdeling
- etablering af et landlab/landdistriktssekretariat